Annonce
Albaniserien

Efteråret der gik i Fynsserien

B 1909 har haft et stærkt efterår, der giver tro på oprykning i foråret. Foto: Tim Kildeborg Jensen
15 spillerunder og enkelt efternøler af en kamp er nu spillet i Fynsserien, og efterårssæsonen kan derfor kaldes for et overstået kapitel. Forude venter et forår, hvor efterårets resultater har gjort, at både oprykning og nedrykning i den grad stadig er i spil. Vi har her kigget på nogle af de vigtigste ting, vi har lært i efteråret.

MÅL, mål og atter mål. Efteråret har i den grad stået i målenes tegn i Fyns bedste række. 438 mål er vi blevet forkælet med, hvor især B 1909 har været drønfarlige foran kassen med hele 49 scoringer. Da målene er faldet i 104 kampe, forløber det sig til imponerende 4,21 mål per kamp.

Odenseansk dominans er i den grad også en overskrift, man kan smide på sæsonen indtil videre. De to traditionsklubber B1913 og B 1909 har muligvis været endnu mere dominante, end man havde forudset inden sæsonstart. B1913 har fået 10 sejre i 13 forsøg og indtager rækkens førsteplads med 4 point ned til netop ærkerivalerne fra B 1909. De har dog på papiret klaret sig endnu bedre, da de står noteret for 12 sejre i 14 forsøg. Det har dog ikke kunne række til mere end en andenplads, da de som bekendt startede sæsonen ud med minus 9 point for snyd med kørselspenge.

Minuspoint har ikke haft en effekt på B 1909. holdet har fået flest sejre (12), tabt færrest kampe (1), scoret flest mål (49) og lukket færrest mål ind (8). Et efterår der har placeret dem i en situation, hvor troen på oprykning stadig lever.

Skuffelser er en del af fodbold. Sidste års toer i Fynsserien, Bogense G&IF, går på vinterferie på rækkens 11. plads. Det er selvsagt lige under nedrykningsstregen, hvilket må kategoriseres som skuffende, med forventninger inden sæsonen i mente. De er dog en del af et stort bundfelt, der alle skal kæmpe om at overleve. Flemløse/Haarby og Morud IF har haft de største problemer og har kun tilegnet sig 2 sejre indtil videre, mens Aarup BK har haft decideret hul i målet, da de har lukket 57 mål ind i sæsonen. Det er lidt over fire mål per kamp.

Nedrykningsstregen skilles mellem to hold der har klaret sig næsten identisk. SSV Højfyn holder sig lige akkurat over, mens førnævnte Bogense G&IF er under. Deres resultater er dog næsten identiske. Begge hold står noteret for 5 sejre, 0 uafgjorte og 9 nederlag. Ydermere så har begge hold en målscore på -3. SSV Højfyn trak dog det længste strå i det indbyrdes opgør, hvor de på udebane vandt 2-5. Det er den sejr som på nuværende tidspunkt holder dem over stregen.

Et spændende forår i vente må være konklusionen oven på et ligeledes spændende og til tider meget jævnbyrdigt efterår. B1913 og B 1909 ser ud til at skulle kæmpe om oprykningsbilletten, med førstnævnte som favoritten. Dalum IF kan være en outsider, men i sit virke som andethold i klubben, kan sæsonen blive for lang for den gamle klub. I midten af tabellen er ingen sikker endnu. Kun otte point adskiller Kerteminde BK på 5. pladsen fra Allesø GF på 12. pladsen. Fem nedrykkere er mange, og mens to-tre stykker ser ud til at få det svært med at komme over stregen, så ser det også ud til at der vil være stor kamp om ikke at ende på de sidste to pladser.

Bolden ruller og alt kan ske. Forårssæsonen sparkes i gang den 28. marts, og tiden kan kun gå for langsomt.

Annonce

Stillingen i Fynsserien

1. B1913 - 32 point

-------------------------------

2. B 1909 - 28 point

3. Dalum IF - 27 point

4. S.f.B. - 23 point

5. Kerteminde BK - 22 point

6. Marstal/Rise - 21 point

7. Tarup-Paarup IF - 21 point

8. Fjordager IF - 19 point

9. Krarup Espe Fodbold - 17 point

10. SSV Højfyn - 15 point

--------------------------------------

11. Bogense G&IF - 15 point

12. Allesø GF - 14 point

13. Aarup BK - 11 point

14. Morud IF - 10 point

15. Flemløse/Haarby - 9 point

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Klumme

Hvad er målet med udligning?

Temaet i rigtig mange samtaler i denne tid er den kommunale udligning. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har været til et møde, uden at det har været bragt op. Sidst til et møde med plejefamilierne i Assens Kommune i mandags, hvor den manglende udligning nævnes af flere som en årsag til den besparelse, som kommunen har valgt at lægge på plejefamilierne. Til det skal jeg dog også sige som kommunalpolitiker i Assens, at det også er et spørgsmål om prioritering, og hvis viljen havde været der i byrådet, kunne der have været prioriteret anderledes. Men det er et faktum, at der er stor forskel mellem kommuner i forhold til kommunernes mulighed for at opretholde en god service. Foreningen Bedre Balance har opgjort, at kommunerne i hovedstadsområdet kan bruge 186 kroner for hver gang, kommunerne i resten af landet kan bruge 100 kr. pr. sårbart barn. Skal vi acceptere det? Sundhedsministeren har sagt: “Vi skal knække den ulighed, der betyder, at et barn, der i dag fødes i Gentofte Kommune. i gennemsnit kan regne med at blive 83,4 år, mens det barn, der fødes i Lolland, bliver 77,7 år. Alene på grund af postnummeret.” Ja selvfølgelig skal vi knække uligheden, siger alle. Men er forudsætningen så ikke, at vi må starte med at sikre alle kommuner samme mulighed for service - samme mulighed for at sikre de svage børn et godt liv. Da man oprettede regionerne, var man enige om, at der ikke måtte være forskel på kvaliteten af behandlingen på sygehusene. Derfor bliver pengene til regionerne fordelt med den målsætning, at det er muligt. Når det så handler om kommunerne, så burde vi starte med diskussionen af om vi - som på sygehusområdet - mener, at der bør være samme kvalitet i alle kommuner. Når Mette Frederiksen udråber sig som børnenes minister, så ville jeg forvente, at vi var enige om, at der ikke må være forskel på støtten til det svage barn alene på grund af hvilken kommune, barnet er født i. Derfor vil jeg foreslå, at vi tager hul på en diskussion om, hvorvidt vi vil acceptere ulighed på tværs af landets kommuner. Mit og DF's udgangspunkt er, at vi ønsker et lige Danmark. Et Danmark, hvor det, at man bor i det ene eller andet postnummer, ikke er afgørende for et barns chancer for et godt liv eller kvaliteten af ældreplejen. Jeg vil gå til forhandlingerne med troen på, at vi kan blive enige om en politisk målsætning for udligningsreformen. Og kan vi det, så tror jeg på, at der er håb for et mere lige Danmark.

Annonce