Annonce
Livsstil

Efterår i køkkenhaven

Med vinterdække kan japanræddike overvintre på friland.

De fleste gøremål i køkkenhaven er ved at være overstået. Der er dog stadig nogle grøntsager, der skal tages vare på inden køkkenhaven eventuelt efterårsgraves

Meget af det som høstes i køkkenhaven kan opbevares i fryseren. Frugten kan opbevares syltet, lavet til marmelade, gelé eller andet lækkert til brug i vinterens løb. Krydderurterne tørres og holdes tørre vinteren igennem, og dermed nemme at opbevare og bruge vinteren igennem. Der er imidlertid stadig en rest i køkkenhaven, der må tages vare på - det gælder aftoppede grøntsager og kål.

Der er forskellige måder at opbevare grønsager på. Aftoppede grønsager kan lægges i en kælder eller kule, og porrer og grønkål kan enten høstes, fryses eller opbevares på blivestedet vinteren igennem.

Om bladene er røde eller grønne kan de blive stående i køkken-haven til hen på foråret.

Aftoppede grøntsager

Aftoppede grøntsager er et fælles udtryk for gulerødder, rødbeder, pastinak, persillerod, japanræddike m.fl. Disse rødder opbevares bedst i halvfugtigt sand/grus. Det er godt at lægge rodfrugterne i polystyrolkasser (skumkasser). Sådanne kasser kan ofte afhentes ved den lokale købmand eller supermarked. Det er en ubetinget fordel, hvis der ikke tidligere har været opbevaret grøntsager i kasserne, derved kan man undgå smitte fra eventuelle lagersygdomme. Ligeledes bør sandet/gruset ikke tidligere have været brugt til grønsager, pga. sygdomsrisici.

Der lægges et lag sand/grus i bunden af kassen, herefter lægges grøntsagerne tæt sammen med dækmateriale (f.eks. aviser) over grøntsagerne. Det er vigtigt, at der er brugt halvfugtigt sand/grus, så grøntsagerne ikke tørrer ud. Rodfrugterne ånder hele vinteren og afgiver fugtighed. I en kælder med et viktualierum kan temperaturen holdes nede på omkring 4° C. Ved denne temperatur kan grøntsagerne holde sig fint igennem vinteren, ja langt hen på foråret. En frostfri garage er en god alternativ mulighed.

Grønkål kan pryde en køkkenhave hele året rundt
Annonce

Opbevaring i kule

En kule er et ideelt sted til opbevaring af grøntsager, ofte bedre end en for varm kælder. Kælderens største fordel er, at man ikke skal ud af huset for at hente grøntsagerne.

En kules fordel er, hvis den er lavet rigtig, at frosten ikke ødelægger, og der ikke går varme i. Netop det, at der går varme i fortæller, at grøntsagerne ånder, og herved udvikles varme, derfor er det vigtigt, at varmen kan ledes væk, så grøntsagerne ikke beskadiges.

En kule kan bygges op ved at der graves i 40 cm dybde i en længde og bredde, som passer til de grøntsager og kartofler, der skal vinteropbevares. I langt de fleste tilfælde vil en længde på to meter være passende og med en bredde på 1 meter. Det er vigtigt at sørge for, at der er godt dræn i bunden, så der ikke kan stå vand i bunden af hullet. Oftest kan det klares ved at løsne jorden, og så undgå at træde i den løsnede jord. Et lag sand/grus i bunden vil yderligere sikre gode drænforhold. Er det ikke muligt at dræne, fordi jorden er meget leret, kan man nøjes med at grave ned i 10-20 cm dybde, så kulen næsten lægges i jordoverfalden.

Annonce

Tang over grøntsagerne

Nu er der klar til at grønsagerne kan stavles ovenpå hinanden »i tagform«. Der dækkes med vintermåtter, det er det nemmeste. Der kan også dækkes med et 20 cm tykt lag tørt spagnum eller blade, hvorover der lægges et lag kraftig plast. Her ovenpå den opgravede jord. Er der adgang til halm, kan det bruges, ligeledes kan tang være velegnet til at lægge over grøntsagerne. Når der anvendes plast er det nødvendigt, at der laves udluftning. Der kan bruges to stk. to tommer plastrør, der stikkes ned gennem dækket, så de rager ud over kulen.

Er der plads nok i køkkenhaven, kan det være praktisk at have en permanent kule.

Annonce

Aftoppede grøntsager på voksestedet

Er køkkenhavejorden meget veldrænet kan man også opbevare grøntsager på voksestedet. Gulerødder kan dækkes med et 30 cm tykt lag blade, halm, tang m.m. Materialet skal være tørt, og tykkelsen på laget så stort, at det kan holde frosten ude. For at det anvendte materiale ikke skal blive fugtigt, dækkes der med plast, og holdes på plads ved at lægge noget jord på. Mursten, fliser eller natursten kan også bruges til at holde plasten på plads.

Udover gulerødder kan rødbeder, skor-zonerrod, pastinak og japanræddike også overvintre på denne måde, og det er nemt at grave rodfrugterne op, efterhånden som der er brug for dem.

Jordskokker kan blive på voksestedet, men for at kunne grave dem op i en frostperiode, må jorden holdes beskyttet mod frost med halm, tang, blade etc.

Annonce

Vintergrønne grøntsager

Vintergrønne grøntsager kaldes populært kål, porrer, selleri m.fl. Disse grøntsager kan stå ude længe, og der er ingen grund til at grave dem for tidligt op. Porrer og selleri kan stå på voksestedet til vinteren rigtig sætter ind.

Vinterkål er der ikke mange af i haverne, men de kan opbevares ved at de anbringes i et indslag i et spadestiks dybde. Der graves en rende og rød - og hvidkål placeres med roden strittende op i luften, hvorefter der dækkes med tørre blade, halm, tang eller andet.

Selleri, porrer, bladselleri og rodpersille kan opbevares i indslag. Der vendes et dybt spadestik op på jorden, så der bliver en rende. I renden lægges visne blade, staudetop el.lign. Mod volden, som er fremkommen der hvor jorden er smidt op, sættes grøntsagerne tæt ved siden af hinanden.

Rækkerne kan f. eks. være 1,5 m lange, og antallet af rækker bestemmes af det antal grønsager der skal opbevares.

Når grøntsagerne er sat i renden, dækkes de med blade eller andet dækkemateriale i 10-15 cm tykkelse. Der graves en ny rende, og jorden herfra lægges ovenpå dækkematerialet.Ved at opbevare grønsagerne på denne måde kan man komme til grønsagerne vinteren igennem. Ved hård frost kan det blive nødvendigt at lægge en vintermåtte over.

Grønkål og rosenkål kan udmærket blive stående på voksestedet om vinteren. Der kan høstes efter behov. Selv i april kan det være rart at plukke grønkål i haven, når de nye friske blade vokser frem. Når grønkålen begynder at blomstre om foråret, ryddes planterne.

Annonce

At grave

På gode lette køkkenhave jorde er der ingen grund til at grave, og slet ikke i højbede. Der hvor efterårsgravningen har størst betydning er på den svære jord, hvor frosten kan komme ned og gøre jorden porøs.

På lerede jorde vil det være en god gerning at tilføre et lag på minimum 10 cm grus, der graves let ned.

Ved at tilføre grus opnås en god krummestruktur i jorden, som gør den nem at arbejde i, og som ikke skorper i tørre perioder.

Grus er småsten og bliver aldrig til andet, men når det tilføres i en lerjord vil stenene skabe luft mellem lerpartiklerne, der kommer på større afstand, og der kommer samtidig livgivende ilt ned i jorden, til gavn for planternes rødder.

Blade, kompost og andet organisk materiale er godt at grave ned, tilfører humus og lidt næring, men hjælper kun ganske lidt på jordstrukturen. Lerjord gøres lettere med grus.

På alle jorde er det godt at have en grønafgrøde (miljøplanter), som kan stå på voksearealet vinteren over. Den graves let ned om foråret, før såning og plantning.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Assens For abonnenter

Kæmpe solcellepark til 78 millioner bliver taget i brug om få dage: - Vi forventer, at varmeprisen falder med ti procent

Annonce