Annonce
Sydfyn

Effektivisere eller spare: Kommune vil helst skille tingene ad, men der er mange gråzoner

- Vi arbejder hen imod at have et katalog, hvor der kun er effektiviseringer. Det gør vi for at skille tingene ad. Men det er svært, for der er mange gråzoner, siger Jani Hansen, vicekommunaldirektør i Langeland Kommune. Arkivfoto
Hvis Langeland Kommunens spareforslag skal varedeklareres klart, ville man skulle skelne mellem strukturtilpasning, ressourcefordeling, indtægtsoptimering eller effektivisering, forklarer Jani Hansen, der dog mener, det er svært at skelne helt.

LANGELAND: Effektiviseringer og besparelser er to forskellige ting, og ifølge Ørstedskolens skolebestyrelse er Langeland Kommunes effektiviseringskatalog i virkeligheden et oplæg til besparelser. Bestyrelsen forslår, ”at man fremover i højere grad har fokus på egentlige effektiviseringer og strukturændringer.” Det skriver bestyrelsen i sit høringssvar om kataloget.

Jani Hansen, vicekommunaldirektør i Langeland Kommune, påpeger, at effektiviseringskataloget har undertitlen ”effektiviseringer og reduktioner”, men når det er sagt, kan det være svært for kommunen at skelne – hvor meget man end ville.

- Vi arbejder hen imod at have et katalog, hvor der kun er effektiviseringer. Det gør vi for at skille tingene ad. Men det er svært, for der er mange gråzoner. Det er ikke så simpelt, for nogle ting starter som det ene og ender som det andet, siger Jani Hansen.

I effektiviseringskataloget er der blandt andet stillet forslag om at indføre brugerbetaling på kommunens juniorklub – et forslag som Lone Bjerregaard, Centerchef for Læring og Trivsel i Langeland Kommune, opfatter som en besparelse.

Men Jani Hansen har et andet ord for det.

- Jeg vil kalde det en indtægtsoptimering, hvor man forsøger at skrue på nogle ting for at få nogle flere indtægter ind. Vi arbejder også med indtægtsoptimering i forhold til at få balance mellem indtægter og udgifter, siger Jani Hansen.

Hun ser helst, at man skelner mellem tingene – dog bruger hun ikke ord som besparelser.

- Det er helt sikkert bedst at kalde tingene det, de er. Så kan man kalde det strukturtilpasning, ressourcefordeling, indtægtsoptimering eller effektivisering for eksempel, siger Jani Hansen og uddyber, at det kan være umuligt altid at skelne 100 procent på grund af sagernes kompleksitet.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kerteminde

Tulipanen ved rådhuset ramt af selvtægt: Fredag fejrer de frivillige skulptur-rensere, at de nu er færdige på rådhuspladsen

Leder For abonnenter

Lange dyretransporter til udlandet: Det er en svinsk behandling

Grise, køer, får og andre slagtedyr skal behandles ordentligt, mens de er i live - også selv om de på vej til slagteriet. Derfor er det på sin plads, at to fynske vognmandsfirmaer er blevet hevet i retten sammen med en række andre speditører og svinehandlere, fordi de ifølge anklageskriftet ikke har behandlet dyrene efter reglerne. Vognmændene har, som man kunne læse i avisen i sidste uge, overtrådt loven utallige gange. I alt rummer anklageskriftet mere end 1000 punkter, herunder mange hundrede overtrædelser af reglerne om, hvor lang tid dyr må transporteres på ladet af en lastvogn. I andre tilfælde er dyrene blevet stuvet alt for tæt sammen på lastvognene og har dermed ikke fået den mængde plads, som de skal ifølge loven. I atter andre tilfælde har vognmændene ikke afleveret de lovpligtige logbøger over transporterne, hvilket gør, at myndighederne ikke kan få indblik i, om de pågældende chauffører overhovedet har overholdt loven. Det er skamfuldt for vognmandsbranchen, at der er så mange brådne kar blandt medlemmerne. Og det er dobbelt skamfuldt, at disse medlemmer står bag så umådeligt mange overtrædelser af lovgivningen, som tilfældet er. Det er helt afgørende, at kontrollen med vognmændene bliver strammet. Det er et faktum, at antallet af dyretransporter har været kraftigt voksende i de seneste år; alene sidste år blev tæt på 15 millioner svin stuvet sammen på lastvogne og kørt ud af landet - så langt væk som til Italien og Bulgarien. Derfor er det nødvendigt at få langt bedre styr på transporterne, så myndighederne kan sikre sig, at dyrene ikke lider unødigt, mens de står på ladet af en lastvogn på vej gennem Europa. Det er, undskyld udtrykket, svinsk at udsætte dyr for den behandling, som en snes fynske og danske vognmænd har udsat dem for. Derfor er det godt, at vognmændene kommer for retten, så der kan blive statueret et eksempel. For dyrenes skyld. Og for vores egen morals skyld.

Danmark For abonnenter

Myndighederne vil stoppe ham: - Jeg er den bedste omskæringslæge i Skandinavien

Annonce