Annonce
Danmark

EDC-formand går til kamp mod udskældte gigantmaster: Kabler skal graves ned på elforbrugernes regning

700 borgere vil blive berørt af den 175 kilometer-lange højspændingsforbindelse, som Energinet planlægger at opføre gennem store dele af Vestjylland. Nu foreslår EDC at oprette en fond, så elkabler kan graves ned i jorden i stedet. Arkivfoto: Torben Glyum
EDC-formand mener, han har fundet en model til at undgå de omstridte gigantmaster, der skal pløje gennem landskabet i flere Syd- og Sønderjyske kommuner. Han foreslår at oprette en fond, der skal finansiere, at el-kablerne i stedet graves ned i jorden. Ifølge formanden skal regningen betales af elforbrugerne selv.

Forslag: Ejendomsmæglerkæden EDC melder sig nu i koret af modstandere mod de hundredevis af 400-kilovolt højspændingsmaster, som Energinet har planer om at opstille gennem store dele af Vestjylland for at lede strøm mellem Idomlund ved Holstebro til den dansk-tyske grænse.

- Man ødelægger naturværdien i områderne enormt meget ved at opføre de her master, ligesom det også går hårdt ud over livskvaliteten hos de borgere, der kommer til at blive naboer til dem, siger Poul Erik Bech, der er formand i EDC.

Derfor forslår formanden nu, at der oprettes en fond, der kan finansiere, at kablerne i stedet bliver gravet ned i jorden. Og det er elforbrugerne, der kommer til at bidrage til fonden. Forslaget går nemlig på, at alle elforbrugere fremover skal betale en afgift på en øre pr. kWh. For en gennemsnitsfamilie betyder det en årlig afgift på cirka 45 kroner.

- Det er en samfundsopgave at sikre, at vi ikke lader nogle borgere i stikken, fordi vi er tvunget til at føre strøm over lange afstande. Vi skal være solidariske med hinanden, selvom langt fra alle bliver berørt af problemet. Det kan sammenlignes med stormflodsafgiften, som de fleste jo også velvilligt betaler, siger formanden.

Annonce

Sagen kort

  • Energinet ønsker at føre en 400 kilovolt højspændings-luftledning mellem Idomlund ved Holstebro over Endrup og ned gennem det østlige Ribe til Niebüll syd for den dansk-tyske grænse.
  • De 35 meter høje master skal føres gennem landskabet på stort set hele strækningen og dermed udbygge det danske eltransmissionsnet.
  • Projektet er den del af den grønne omstilling, som Danmark og resten er Europa er midt i, som giver behov for at kunne transportere meget mere strøm over længere afstande.
  • 15 procent af ruten på i alt 170 kilometer skal ifølge Energinet graves ned i jorden. De resterende 145 kilometer skal føres via elmaster i luften.
  • 700 borgere har fået besked om, at de bliver direkte berørt af den nye forbindelse.
  • 380 boligejere bor så tæt på den kommende højspændingsforbindelse, at de står til erstatning.

Dyrere løsning

EDC-formanden mener, at elkabler i jorden på lang sigt er den mest fornuftige økonomiske prioritering. Alligevel mener EDC-formanden, at el-kabler i jorden på længere sigt er den mest fornuftige økonomiske prioritering.

- For de berørte borgere vil masterne blive et enormt forstyrrende element i hverdagen, og det vil føre til erstatningssager, udgifter til advokater og ekspropriation. Det er ikke den billigste løsning fra starten, men på længere sigt kan der være mange penge at spare, siger Poul Erik Bech. Hvis elforbrugerne fremover skal betale den foreslåede afgift, vil det give et tilskud til projektet på cirka 325 millioner om året. Det er dog langt fra nok til at få gravet alle kabler ned. EDC-formanden tror dog på, at stigende elforbrug blandt borgerne hurtigt vil få fonden til at stige.

- Den her afgift skal ses som en løbende foranstaltning over flere år, som der skal betales til, indtil de sidste kabler er lagt i jorden, siger Poul Erik Bech.

Beskedent beløb

Hos EDC tvivler man ikke på, at elforbrugerne vil være villige til at punge ud, så man kan undgå at skæmme landskabet med 35 meter høje højspændingsmaster.

- Det tror jeg fuldt og fast på. Det er et beskedent beløb, som gør, at vi fremstår solidariske og ikke marginaliserer grupper i samfundet.

Du er jo selv oprindeligt fra Varde, som er et af de områder, der bliver påvirket af højspændingsmasterne. Er det derfor, du har interesse I at gå ind i sagen?

- Nej. Jeg ville have gjort det samme, hvis det foregik på Sjælland.

Poul Erik Bech ser nu frem til, hvordan foreslaget vil blive modtaget fra politisk side.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Klumme For abonnenter

Gamle nyheder, 1994: 47 husmødre fra Vester Hæsinge kørte galt

1994 47 medlemmer af Vester Hæsinge Husmoderforening fik i går formiddag en grim forskrækkelse, da den udflugtsbus, som de var passagerer i, løb løbsk, fordi bussens fører pludselig sank død om bag rattet. Den førerløse bus fortsatte ind på en markvej og væltede om på siden med bagenden hængende ud over en to meter dyb grøft. To passagerer blev lettere kvæstet og kørt til Aabenraa Sygehus, men det kunne være gået langt værre, siger den vagthavende hos Haderslev Politi. Bussen var på vej fra Vester Hæsinge til Møgeltønder, da ulykken skete. De forskrækkede passagerer kunne ikke komme ud af bussen, men måtte vente på assistance fra Falck, der ved hjælp af en stige fik passagerne ud. 1969 - Jeg er helt på det rene med, at det er et spring ud i det uvisse, og ikke mindst derfor er jeg lykkelig for, at teaterchef Kai Wilton er indstillet på, at jeg kommer tilbage, hvis jeg ”brænder fingrene”. Det siger skuespillerinden Lone Helmer, der har fået orlov fra Odense Teater med udgangen af denne sæson for at prøve kræfter med nye opgaver i København. Lone Helmer, der kom til Odense Teater for syv år siden, har været en af teatrets flittigst benyttede skuespillerinder. Hun mener, at det vil være afgørende for hendes videre udvikling, at hun får lejlighed til at arbejde i andre ensembler og med andre instruktører. Der har allerede været bud efter hende fra både tv og filmselskaber. 1944 Opførelsen af de 340 bunkers, som vi skal have i Odense, skrider kun langsomt fremad. Det går ganske godt med støbningen af cementskelletterne, men der er store vanskeligheder med at få inventaret i orden. De sidste dage har arbejdet på de ellers fuldførte dækningsrum ligget stille, fordi der er opstået diskussion om, hvorvidt der skal være fire eller færre elektriske lamper i hvert rum. Driftsbestyrer Westergaard, Randers Elektricitetsværk, har over for Statens Civile Luftværn protesteret mod opsætning af fire lamper, hvilket han hævder er spild af materialer, da man kan nøjes med mindre. Da spørgsmålet er aktuelt for hele landet, vil Elektricitetsværkernes Forening behandle sagen.

Erhverv

Plads til 1000 ansatte: Pensionsselskab investerer 381 millioner kroner i kæmpestort kontorbyggeri ved SDU

Kerteminde

Apoteksejer dropper udbringning: - Vi får 5,49 kroner for at levere en æske medicin

Odense

2000 indviede julefestival i Odense

Annonce