Annonce
Erhverv

Early Warning godt eksempel på offentlig hjælp til virksomheder i krise

Måske kunne Fætter BR have haft brug for lidt hjælp fra Early Warning-folk. Kæden lukkede for cirka et år siden. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Erfarne virksomhedsledere kan ofte gøre en forskel i en virksomhed, der er i krise. Kontakten mellem ekspertise udefra og virksomheder, der har brug for hjælp, organiseres af Early Warning-programmet, som dagens klummeskriver varmt anbefaler. Og selv er blevet en del af.

Ved du hvad Early Warning-programmet (EW) dækker over? Jeg vidste det overhovedet ikke, indtil jeg blev gjort opmærksom på det for et halvt år siden. Jeg anede ikke, det fandtes, selv om jeg dog har været vidt omkring i erhvervslivet i mange år.

EW er et offentligt finansieret system, hvor små og mellemstore virksomheder i krise af den ene eller anden årsag, kan få gratis hjælp til enten at komme videre og overleve, alternativt få lukket ned på den mest optimale måde.

Siden programmet blev startet i Danmark i 2007, har ikke færre end 6.000 virksomheder været igennem systemet. Cirka 500 om året, og tallet er meget stabilt, hvilket kan skyldes mange ting, men blandt andet vel, at kendskabet til denne mulighed stadig er begrænset, forstå det, hvem der kan.

Af de 6.000 virksomheder, som har fået hjælp, har halvdelen overlevet og er kommet ud på den anden side af deres krise med en mere velfungerende og overlevelsesdygtig forretning. Af resten går mange konkurs, javel, men her er også lyspunkter, fordi en pæn del af disse ender med at kunne videreføres i et eller andet omfang, men så i et andet juridisk regi.

"Offentligt finansieret" kan få det til at løbe koldt ned ad ryggen på mange, men EW er faktisk rørende billigt, ikke mindst målt i forhold til resultaterne. Det koster i runde tal 7,5 millioner kroner om året at hjælpe 500 virksomheder i krise. En masse arbejdspladser sikres og gæld, bl.a. til det offentlige, betales helt eller delvist, i modsætning til en "ukontrolleret" konkurs, hvor store værdier risikerer at gå tabt. Målinger har vist, at de på denne måde sikrede betalinger til det offentlige (moms, afgifter, A-skat) er mindst dobbelt så store, som omkostningen til EW. Det må vist kaldes en fornuftig forrentning.

Og hvordan fungerer det så?

Virksomheder i krise udviser en række fællestegn: Måske faldende omsætning og indtjening, men i hvert fald stigende problemer med at betale regninger (bl.a. moms til tiden) og overtræk på kassekreditten. Det kan også være leverandører, som skærper kreditkrav, og banker, der ønsker ekstra sikkerhed og nedbringelse af gæld. På dette tidspunkt begynder virksomhedens daglige leder typisk at miste overblikket – ikke fagligt, men økonomisk, og så er der al mulig grund til at frygte en hastigt nedad gående spiral.

Det er her EW kan komme ind i billedet, hvis virksomheden sørger for at kalde på hjælp, og gerne så tidligt, som muligt (se hvordan på www.earlywarning.dk). Sker det, vil første skridt være, at en EW-koordinator vurderer, hvordan EW kan hjælpe: Skal virksomheden direkte til advokat, så konkurs kan gennemføres bedst muligt, eller er der et håb om fortsat drift?

Hvis sidstnævnte er tilfældet, og det sker altså i mere end halvdelen af alle tilfælde, bliver der tilknyttet en (eller flere) frivillige rådgivere, som får til opgave at identificere virksomhedens reelle problemstilling og hjælpe med at opstille en plan for at rette op på tingene. Desuden vil der sandsynligvis være behov for en forhandling med bank/kreditorer, så likviditeten sikres, mens arbejdet pågår.

Bemærk, at den frivillige ikke overtager ledelsen af virksomheden, men alene er til støtte for virksomhedens ejer i en periode, hvor ting kan virke uoverskuelige, og hvor nødvendige forandringer skal planlægges og gennemføres. Den frivillige vil følge virksomheden så længe, som det skønnes nødvendigt, typisk 6 til 12 måneder eller længere.

EW har tilknyttet ca. 100 frivillige rådgivere, som alle er meget erfarne erhvervsledere fra alle mulige brancher. De frivillige får ingen betaling for deres indsats, bortset fra kørselsgodtgørelse og 150 kr. pr. case til dækning af telefon og andre småting. Derfor er EW så unikt og billigt

Hvad betyder alt dette?

For virksomheder i begyndende krise: Når krisetegn begynder at vise sig, så tag kontakt til EW - jo tidligere, jo bedre. Rådgivningen er gratis og fuldstændig fortrolig, og formålet er alene at hjælpe dig og din virksomhed. De frivillige arbejder ikke for banken, kreditorerne eller for det offentlige – kun for dig. De frivillige er på din ”side af bordet” hele vejen og i alle forhold. Erfaringerne viser, at de frivillige hjælper dig med at fokusere din indsats, på et tidspunkt hvor tingene begynder at virke uoverskuelige.

For bank/kreditorer: Selv om EW udelukkende arbejder for virksomheden og virksomhedens ejer, så lad være med at se EW som en modpart. EW hjælper virksomheden med at få styr på forretningen, og det kan kun være i bank/kreditors interesse. Succesraten taler for sig selv. Det kan da godt være, at I bliver bedt om at bidrage til en løsning, men husk at overveje alternativet. Det kunne være en idé, at I selv begynder at henvise flere virksomheder til EW, og helst i god tid.

For andre rådgivere – advokater og revisorer: EW er ikke en konkurrent. I kunne sikkert sagtens give lige så kvalificeret rådgivning, som de frivillige i EW, men problemet er, at det har den kriseramte virksomhed ikke råd til. I vil helt sikkert blive inddraget på den eller anden måde, men spil positivt med! På den længere bane er det en god forretning for alle, også for jer.

For erfarne erhvervsledere generelt: EW kan sagtens bruge flere frivillige. Hvis du har mod på at spille din mangeårige erfaring og kompetence på banen på en måde, der kan hjælpe en virksomhed i en svær periode, så meld dig på. Du får ingenting for dit arbejde, men det er udfordrende og lærerigt, selv for os, der har prøvet det meste. Og glæden, når noget lykkes, og taknemmeligheden hos dem, du hjælper, kan ikke måles i penge. Jeg har selv meldt mig som frivillig, og er p.t. i gang med et par virksomheder, og tro mig – det er umagen værd. Se mere på www.earlywarning.dk, hvor du også kan melde dig til.

Succesen med EW i Danmark har inspireret både EU og Verdensbanken til at søge systemet udrullet i andre EU-lande. Med hjælp fra EW-Danmark er opbygning af tilsvarende organisationer allerede sket i Polen, Spanien, Grækenland, Italien, Belgien og Tyskland, og flere er på vej. Ikke så ringe endda af en rørende billig, semioffentlig organisation, baseret på frivillig arbejdskraft.

Annonce

Ole Bang Nielsen

Ole Bang Nielsen, 60 år og bor i Odense.
Bestyrelsesformand i Titech Electric A/S, Bacher Work Wear A/S og Smartkidz ApS.
Medlem af bestyrelsen i HCA Airport.
Har beklædt en række topposter i fynsk erhvervsliv gennem årene, senest som adm. direktør i Odense Sport & Event A/S.
Frivillig i Early Warning-programmet.
Uddannelse: HD (A).

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Klumme

Du tager fejl, Mette

Statsminister Mette Frederiksen talte i sin nytårstale for flere tvangsanbringelser af børn. Jeg er lodret uenig: Vi skal have som mål at tvangsanbringe så få børn udenfor hjemmet som muligt. Vores ambition som samfund må være at skabe gode rammer om børnene og familierne, så tvangsanbringelser bliver absolut sidste udvej. Vi har i dag to voldsomme problemer: at de allersvageste familier ikke bliver hjulpet godt nok, tidligt nok, og at det system vi anbringer børn i, ikke virker. Løsningen må for det første være at hjælpe familierne bedre, og for det andet at reparere anbringelsessystemet, så det også virker bedre. I dag går det alt for ofte galt for de anbragte børn. Halvdelen af alle unge hjemløse er tidligere anbragte. Meget få af de anbragte børn får en uddannelse. En skræmmende høj procentdel af de tidligere anbragte forsøger selvmord. Og rigtig mange anbragte børn får selv børn, der bliver anbragt. Lad os derfor fokusere på, hvordan vi undgår at anbringe børn! Man kan for eksempel støtte nybagte forældre, så de nye familier får en bedre start på livet sammen. Helt fra fødslen kan der tilknyttes socialt personale til de svageste familier, og de kan også få tid i særlige barselshuse, så en ny familie først kommer hjem, når de er parate til det. Vi skal også – under alle omstændigheder – styrke normeringen i vuggestuer og børnehaver, og have flere lærere i folkeskolen. For det er i de gode institutioner at vi dels skal opdage tidligt, når børnene ikke har det godt, og dels er i stand til at hjælpe de børn ekstra meget, der ikke har den store støtte derhjemmefra. I de tilfælde hvor det alligevel går galt, og et barn fjernes fra familien, skal vi sætte langt mere kvalificeret ind, end vi gør i dag. For eksempel med bedre plejefamilier. For eksempel med ordentlige vilkår for anbragte børn der fylder 18 år. Og absolut også med frivillige tilknyttet de anbragte børn, så de anbragte børn også har venner og mentorer, der ikke repræsenterer myndighederne. Vi vil fra radikal side gerne være med til at drøfte hvordan vi forebygger anbringelser, og hvordan vi forbedrer anbringelser. Men begge dele skal være på plads, før vi går ind i en diskussion om flere anbringelser.

Odense

Et skud tysk testosteron: For første gang i otte år har Odense Zoo atter en søløve-han

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];