Annonce
Debat

Dystre fremtidsudsigter for økologien. Hvor bliver alle insekterne af?

Kaj Sand-Jensen

En storstilet undersøgelse i tyske naturområder viser tæt på 80 procent tilbagegang af flyvende insekter i de sidste 27 år. Da insekterne er livsvigtige bestøvere af både vilde og dyrkede planter og samtidig tjener som føde for fuglene, tegner resultaterne et dystert billede af den økologiske sundhedstilstand i det åbne land.

Mange bilister har sikkert bemærket, at deres bilforruder nu om dage yderst sjældent skal renses for insekter selv efter en lang tur gennem sommerlandet fra Skagen til Gedser. Det var helt anderledes for 30-40 år siden, hvor man flere gange undervejs måtte ind på en tankstation for at fjerne de udsmattede insektkroppe. Indtrykket af et dramatisk fald i mængden af flyvende insekter fik yderligere næring i denne sommer af en redaktionel kommentar i tidsskriftet Science, der berettede om en 80 procents tilbagegang i mængden af flyvende insekter i et stort antal tyskenaturområder, der alle ligger i det dyrkede landskab. Kommentaren udløste stor omtale og diskussion i medierne.

Man har længe vist, at artsrigdommen af sommerfugle, vilde bier, humlebier og svirrefluer er gået dramatisk tilbage i de intensivt dyrkede områder af Europa og USA. Mange arter er endog uddøde lokalt og nationalt. Imidlertid har vi savnet tal for udviklingen i den samlede insektmængde, som den tyske undersøgelse angiveligt kunne levere. Nu er den så endelig udkommet den 18. oktober i det ansete tidsskrift PloS ONE. Resultaterne er både så omfattende, troværdige og så alarmerende, at de fortjener omtale og opfølgning.

De tyske entomologer har målt vægten af insekter fanget på standardmåde i giftfælder (såkaldte Malaisefælder), som i de sidste 27 år har været opstillet i 63 naturområder, næsten alle beliggende tæt på dyrkede marker. Resultaterne viser en gennemsnitlig tilbagegang i insektmængden over de 27 år på 76 procent for hele vækstsæsonen, og på 82 procent for højsommeren. Altså - idag fanger man blot en femtedel af den insektmængde, man fangede for 27 år siden.

Tilbagegangen er sket i alle naturområderne uanset typen. Og da tilbagegangen er sket inde i selve naturområderne, kan man antage, at den har været endnu større ude på markerne. Hvad er så forklaringen på den voldsomme tilbagegang?

Klima, arealanvendelse og naturtyper har ændret sig meget lidt over periodens 27 år og kan ifølge undersøgelsen ikke forklare tilbagegangen. Forfatterne foreslår, at det stadigt mere intensive landbrug kan være forklaringen på tilbagegangen, og de fremhæver øget anvendelse af pesticider, øget gødskning og fjernelse af udyrkede bræmmer og hegn, som de mest sandsynlige årsager.

Nye amerikanske undersøgelser har netop dokumenteret store bestandsnedgange for monark-sommerfuglen på grund af pesticider, og danske studier viser tilsvarende stor og hyppig dødelighed af smådyr i vandløbene på grund af udledning af pesticider. Da 80 procent af planterne bestøves af insekter, og 60 procent af fuglene lever af insekter, er der virkeligt behov for øget fokus og politisk opfølgning på den biologiske nedtur, som tyskerne dokumenterer, da den kan forventes at føre til yderligere forarmning af plantelivet og fuglelivet. Voldsom tilbagegang af planterne og fuglene i det intensivt dyrkede åbne land er allerede veldokumenteret fra mange europæiske lande, inklusive Danmark. Selv om det er bekvemt at slippe for at rense bilruderne, så kan de flyvende insekters tilbagegang altså være et alarmerende tegn på sterilisering af hele landskabet.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

23-årig havde været til fest: Politiet mangler oplysninger om dræbt ung mand på motorvejen

Klumme

Indvandrerkvinder skal frigøres

Indvandrerkvinder fra muslimske miljøer står ofte over for store udfordringer, hvis de vil opløse deres ægteskaber. Én ting er at opnå skilsmisse efter dansk lovgivning – noget helt andet er at opnå skilsmisse efter islamiske normer. I sidstnævnte tilfælde kræves i de fleste tilfælde mandens accept. Det betyder, at mange kvinder fastholdes i et konfliktfyldt ægteskab. Selv om de for længst er skilt efter dansk lov. Det er den uhyggelige melding fra flere muslimske kvinder, som den er kommet frem i en undersøgelse foretaget af VIVE (Det nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd). Både i mit professionelle og frivillige arbejde med voldsramte kvinder møder jeg ofte kvinder med muslimsk baggrund, som spørger til, hvordan der er lykkedes mig at få min religiøse skilsmisse igennem? Jeg har kun ét – enkelt – svar at give: Min danske skilsmisse var nøglen til at opnå frihed. Både juridisk og åndeligt. Den gav mig ro og mulighed for at etablere et nyt liv. Det er ikke alle, der kan gøre som mig, men det er et vigtigt budskab, at i Danmark gælder dansk lov, og en juridisk dansk skilsmisse trumfer altså det religiøse bånd. Det vigtigste er, at de her kvinder kommer stærkt ud af skilsmisseprocessen. Der er rigeligt med udfordringer for en enlig mor, både følelsesmæssigt, økonomisk og praktisk. Og af erfaring ved jeg, at nogle kvinder opsøger imamer i årevis for at afslutte deres muslimsk ægteskab - men kun meget sjældent får de succes med dét. Det er en hård forhandlingsproces, som kræver enormt mange ressourcer. Derfor oplever jeg, at alt for mange kvinder, som prøver at gå dén vej, bryder sammen og går ned med depression og angst. Livet som fraskilt kvinde er ikke nemt i muslimske miljøer. Forvent i hvert fald ingen forståelse, fællesskab og søstersolidaritet. Forvent i stedet sladder som stempler kvinden og nedbryder hendes selvværd - både som selvstændig kvinde og mor. For en fraskilt muslimsk kvinde er det ofte nødvendigt at flytte væk fra bestemte miljøer for at kunne etablere et nyt liv efter en skilsmisse. Jeg er som udgangspunkt stor fortaler for rettighedskampagner, der skal oplyse etniske minoritetskvinder om, hvordan rettighederne er i Danmark kontra de lande de kommer fra. Det er bare ikke altid nok. Skal de muslimske kvinder frigøres fra mændenes og imamernes kontrol, er vi nødt til at bygge dem op helt fra grunden. Det vil sige, at vi skal møde dem med forventninger om, at de deltager aktivt i samfundet. De skal ud fra hjemmet og ud i samfundet. Det vil styrke deres frigørelse og i særdeleshed være en kæmpe styrke for dem, der træffer den beslutning, at de klarer sig bedst helt uden manden.

Annonce