Annonce
Faaborg-Midtfyn

Dyrt og uetisk: Ansatte kritiserer besparelser på sårbare børn og unge

Færre medarbejdere betyder, at det bliver sværere at fange faresignalerne tidligt, hvis børn og unge mistrives, lyder det fra medarbejderne. Arkivfoto

De såkaldte effektiviseringer, som også rammer arbejdet med sårbare børn og unge, hænger ikke sammen med politikernes ambition om at sætte tidligere ind, mener medarbejderne i Center for Opvækst og Læring, der har sendt politikerne et brev med deres bekymringer.

Faaborg-Midtfyn: "Det er på kanten af, hvad vi kan stå inde for fagligt og etisk."

Sådan skriver samtlige medarbejderrepræsentanterne i Center for Opvækst og Læring i et brev stilet til politikerne i den faaborg-midtfynske kommunalbestyrelse.

I Center for Opvækst og Læring sidder en broget skare af medarbejdere, eksempelvis socialrådgivere, ppr-konsulenter, psykologer og fysioterapeuter. Alle dog med samme formål; at hjælpe udsatte børn og unge.

Medarbejderne føler imidlertid ikke, at politikerne ved, hvilke konsekvenser det vil få, hvis besparelser og de såkaldte effektiviseringer for samlet set små fem millioner og de 10-12 stillinger, der som følge er varslet nedlagt, bliver til virkelighed.

Politikerne har senest i budgettet for 2019 sat fokus på, at den tidlige og forebyggende indsats er vigtig. Men nu frygter medarbejderne, at besparelserne vil udhule det forebyggende arbejde, der skal fange små problemer hos sårbare børn og unge, inden problemerne vokser sig store.

- De steder, hvor vi begynder at se let mistrivsel, vil vi nu have færre ressourcer til at sætte ind, fortæller Marie-Louise Popp Hansen, der er en af medarbejderne bag brevet.

Annonce

Dyrt og uetisk

Hun forklarer, at det mange gange først er, når problemerne vokser sig store, at det er lovpligtigt at sætte ind. Med færre hænder til at hjælpe bliver de mange "kan"-opgaver, som skal fange mistrivsel tidligt, derfor nedprioriteret til fordel for alvorlige og lovpligtige "skal"-opgaver.

- Det kan have alvorlige konsekvenser for den prognose, der er for børnenes udvikling. Vi har indikatorer, der viser, at jo dårligere børn når at blive, jo større indsats skal der til for at rette op.

Derfor mener medarbejderne, at besparelserne ikke bare etisk er en dårlig idé, men også økonomisk. For sene indsatser er som regel dyrere end de tidlige.

- Vi ser nogle gange sager, som ender i en anbringelse, men hvor vi formoder, at hvis vi havde opfanget faresignalerne tidligere, så var det måske ikke endt der, fortæller Marie-Louise Popp Hansen.

Bekymret børnehaveleder

I dagplejen og i børnehaverne vækker besparelserne på den tidlige indsats også bekymring. Det fortæller Lissi Beier, der er leder for daginstitutionerne i område vest, som blandt andet dækker Nr. Lyndelse og Nr. Broby.

- Vi kan virkelig se, at det rykker noget, når barnet får den rette indsats. Det, at man skærer i den tidlige indsats, betyder, at vi kommer på overarbejde ude i institutionerne både som pædagoger og ledere, siger hun.

- Pædagogerne skal løbe endnu stærkere, og det at tage hånd om de her familier kræver altså noget. Her kommer pædagogerne til at stå meget alene, uddyber hun.

Hun kan også genkende det økonomiske ræsonnement, som medarbejderne i Center for Opvækst og Læring fremhæver, om at sætte ind tidligt, hvis der er tegn på problemer.

- Hver krone, man giver ud, når de er små, får man dobbelt igen på den lange bane, mener Lissi Beier.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Nyborg

Fem riddere om det runde bord

Leder For abonnenter

Overvågning. Et nødvendigt onde

Avisen bragte i går en god nyhed fra Korsløkkeparken, der er et boligområde i Odense på den såkaldte ghettoliste. Efter opsætning af i alt 460 kameraer er området blevet markant fredeligere. Tidligere var Korsløkkeparken plaget af omfattende hashhandel, hærværk og anden kriminalitet, der gjorde bebeboerne utrygge. Men nu kan tillidsfolk for beboerne fortælle, at kameraerne har lagt en dæmper på de urolige elementer, som typisk er helt unge mennesker. De nye kameraer i Korsløkkeparken flugter således fint med regeringens planer om mulighed for mere markant overvågning i det offentlige rum. Dette forslag vil regeringen sandsynligvis komme igennem med, takket være støtte fra de blå partier, og det vil ikke mindst langt størsteparten af beboerne i større almene bebyggelser være glade for. Med god grund. Fredelige borgeres efterspørgsel af en tryg hverdag, hvor man ikke møder hashpushere i nedgangen til kælderen eller skal frygte hærværk mod sin parkerede bil, er forståelig og legitim. Men samtidig må man ikke se bort fra, at mere overvågning også indskrænker den frihed og ret til privatliv, som er grundlæggende for et åbent, demokratisk samfund. Folks behov for tryghed stritter altså imod nogle vigtige værdier, og dermed kan sammenstødet overføres til modsætninger mellem på den ene side almindelige danskere, der tager afsæt i deres hverdag, og på den anden side organisationer, der henviser til undersøgelser og statistikker. Mens hr. og fru menigmand tager overvågningen ret afslappet, er for eksempel Advokatrådet og Det Kriminalpræventive Råd betænkelige. De efterlyser dokumentation for, at øget overvågning gør det nemmere for politiet at opklare alvorlige forbrydelser. Skeptikerne påpeger også, at regeringens lovforslag, om det bliver vedtaget, vil indskrænke borgernes ret til privatliv mere, end man forestiller sig. Det kan meget vel være rigtigt, at kameraovervågning kun har begrænset betydning, når det drejer sig om alvorlig kriminalitet. Men skønt gamle begreber som ro og orden ikke i dag er på mode blandt fagpersoner, har de alligevel fylde i befolkningen. Derfor er øget overvågning et nødvendigt onde. I hvert fald indtil forældre og SSP-folk har lært de unge uromagere reglerne for almindelig god opførsel. Det vil desværre nok tage en rum tid.

Fyn

23-årig fodgænger dræbt på motorvejen: Han havde været til fastelavnsfest

Odense

Ny hanløve er ankommet til Odense Zoo

Annonce