Annonce
Odense

Dynamos kunstneriske chef elsker det skæve: Omgivet af outsidere og freaks

Gry Lambertsen har sammen med Rune Vadstrøm Andersen været kunstnerisk leder for Dynamo, siden huset blev født i 2017. Foto: Simon Staun
Gry Lambertsen er kunstnerisk leder i Dynamo på Odense Havn, som er landets eneste værksted og faste scene for cirkus. Den tidligere punker fremhæver fysikken og humoren som rød tråd i husets mange vidt forskellige forestillinger.
Annonce

Mange børn, der voksede op i 1980’erne, drømte om at blive fodboldspiller, musiker eller skuespiller. Hvad drømte du om at blive, når du blev stor?

- Som otteårig meddelte jeg mine forældre, at jeg ville være klovn, når jeg blev voksen. Jeg tror, min fascination for at optræde og gøgle for alvor blev vakt, da vi den sommer oplevede nogle gadeperformere i Skagen, som virkelig ramte mig, fordi deres optræden var så fysisk funderet. Det gik op for mig, at piger ikke nødvendigvis skulle være iført strutskørt og danse ballet i cirkusuniverset. Jeg var ekstremt fysisk aktiv som barn og klatrede konstant i træer, når jeg ikke lavede mine improviserede forestillinger. Derfor var det en åbenbaring at finde ud af, hvor meget man kan fortælle med sin krop.

Du boede otte steder, inden du flyttede til Odense som 16-årig. Du nåede to år i byen fra 1997 til 1999. Hvad husker du fra den tid?

- Min far er uddannet kunstpædagog og arbejdede på Brandts Klædefabrik, hvor han slæbte mig med til alle udstillinger. Det var dengang, Brandts især præsenterede installations- og performancekunst. Jeg blev præget af og tiltrukket af mærkelig kunst og var samtidig omgivet af alle mulige spøjse mennesker, der kom i vores hjem. Outsidere og freaks. Vi havde blandt andet en vagabond, som kom fast hos os. Jeg elskede det.


Erfaringen er, at jo vildere og mere absurd forestillingerne er, jo mere begejstret er publikum. Der er virkelig en sult efter forargelsen og det eksperimenterende

Gry Lambertsen, kunstnerisk leder af Dynamo


Hvordan var Odense at bo i dengang?

- Jeg synes, den manglede plads til at udleve sine drømme. Jeg var punker i den periode, og det sjoveste, jeg kunne finde på, var at tage på Boogies og blive smidt ud for at lave ballade. Jeg kan huske, jeg blev råbt ad på gaden på grund af mit udseende, og derfor var det skønt at komme til København, hvor man ikke stak så meget ud. Jeg flyttede derover med Rune, der er den anden kunstneriske leder på Dynamo. Vi var kærester dengang, men fandt senere ud af, at vi var bedre som venner og kolleger.

Blå bog

Gry Lambertsen, født 19. oktober 1981 er kunstnerisk leder på Dynamo, cirkusartist og instruktør.

Hun bor i Odense med sin kæreste og deres barn på fire år.

Har uddannet sig på Den Europæiske Teater Højskole i Rødkilde, på AFUK på Artistlinjen, hos Cirkuspiloterne ved Cirkus Cirkör Stockholm og hos Klovne uden grænser i Stockholm.

Har være kunstnerisk leder for Dynamo og Dynamo Circus Festival siden 2017 sammen med Rune Vadstrøm Andersen.

Hun er bestyrelsesmedlem i Baltic Nordic Circus Network, medstifter af PB43 samt bestyrelsesmedlem i Dansk Artist Forbund.

Hvad er det mest punkede ved dig i dag?

- At jeg ofte gør ting uden at tænke skidemeget på voksenkonsekvenserne. Hvis jeg gennemanalyserede alt, ville jeg formodentlig aldrig have startet Dynamo eller kastet mig ud i en uddannelse som cirkusartist. Hvis jeg tænkte konventionelt, ville jeg aldrig have åbnet Dynamo.

Hvad kastede I jer over i København?

- Vi begyndte på artistlinjen på AFUK (Akademiet For Utæmmet Kreativitet), fordi vi vidste, at vi ville arbejde professionelt med cirkus. Vi boede i øvrigt fire mennesker i en toværelses lejlighed uden bad. Derefter havde vi tre år i Stockholm, hvor vi gik på cirkusskole. Rune tog lige en omvej med et år på den statslige cirkusskole i Moskva, inden han fulgte trop. I 2005 etablerede vi cirkuskompagniet TinCanCompany tilbage i Danmark, som turnerede rundt i det meste af verden, indtil vi i 2016 kastede os over at etablere Dynamo.

- Nycirkus’ force er, at det modsat traditionelt cirkus fortæller historier om nutiden og samtiden frem for fortiden, siger Gry Lambertsen. Foto: Simon Staun

Hvad var ambitionen med Dynamo?

- At skabe et kreativt værksted, hvor man kan lave forestillinger, vise forestillinger, prøve ting af og modbevise holdningen om, at der aldrig sker noget i Odense. Politiken skrev for fire-fem år siden en artikel om, hvor lidt der skete i Odense, hvilket provokerede og tændte en ild i os. Vi kontaktede kulturforvaltningen og tilbød at lave et hus, der skulle være epicenter for cirkus i Danmark. Det var de med på. Vi troede, vi ville få tildelt noget gammelt lort af nogle lokaler, men endte i disse fornemme rammer. Det betød, at vi ikke skulle spartle mure et halvt år, men kunne gå i gang med at udvikle indhold fra dag et. Derfor er det gået sindssygt stærkt med at etablere Dynamo.

Tre kulturoplevelser Gry Lambertsen aldrig glemmer:

Marina Abramovic på Brandts Klædefabrik, 1994:

- En af mine første oplevelse med performancekunst, hvor kroppen blev brugt som en del af kunstværket. Voldsomt og inspirerende. Jeg lavede efterfølgende en emneopgave om hende i 9.klasse. Det var noget med en kropsnær trikotperformance og videokamera i aulaen, hvor der blev livetransmitteret ind i klassen.

Cirque Ici med Johann Le Guillerm i København, 2005:

- Johann var en gal cirkusvidenskabsmand, der havde sit eget cirkustelt, hvor lysmændene hang i teltmasterne som marionetdukker. Han lavede cirkus ud af hverdagsobjekter som brædder og bøger. Jeg var helt på røven over den tid han havde brugt på sine ideer og eksperimenter.

Wildbirds & Peacedrums med Copenhagen Phil på Vega, 2014.

- Jeg kom med til koncerten på et afbud og mit hoved fyldt med hverdagslarm og freelance-bekymringer. Koncerten forgik midt på gulvet i Store Vega, hvor Copenhagen Phil omringede ægteparret - sangeren Mariam Wallentin og trommeslageren Andreas Werliin. Det var vildt, smukt og skrøbeligt, og jeg blev blæst fuldstændigt bagover.

Til dem, der ikke kender Dynamo, hvad byder huset egentlig på?

- Naturligvis cirkus i alverdens afskygninger, men også scenekunst i mange former og musikarrangementer. Den røde tråd er det fysiske element, og hvis ikke man lige er til den ene eller anden kunstform, bliver man som tilskuer altid imponeret over de optrædendes fysiske egenskaber. Det er fuldstændig vanvittigt, hvad de fleste af vores udøvende kunstnere kan med deres krop. Erfaringen er, at jo vildere og mere absurd forestillingerne er, jo mere begejstret er publikum. Der er virkelig en sult efter forargelsen og det eksperimenterende. Jeg vil faktisk også tilføje humoren som et grundelement. Mange kommer herned med korslagte arme, men ender med at trille rundt af grin. Det er sundt at give slip og lade sig rive med.

Hvad er det mest obskure, I har præsenteret?

- Sidste år havde vi besøg af en slangekvinde til vores kabaret. Hun havde forstuvet sin fod, derfor blev hun båret halvnøgen rundt på en scene, vi havde bygget til hende, mens hun snoede sig om sig selv. Det var fantastisk bizart. Det første år havde vi en forestilling med kvindelige punk-klovne, der havde fokus på kropsbehåring. Forestillingen hed ”Hairy Tales”, og den oplevelse snakker folk stadig om. På den måde er jeg stadig omgivet af mystiske outsidere og freaks.

Hvad sagde jeres københavnske netværk, da I præsenterede idéen om at etablere Dynamo i Odense?

- Mange rynkede på næsen og advarede os om at kaste sig ud i sådan et projekt i dødssyge Odense. Når man bor i København, kan man let få den idé, at der intet sker i resten af Danmark.

Hvad betød den skepsis for dig?

- At jeg blev endnu mere determineret. At jeg lagde endnu flere timer hernede og var lige så seriøs, som da jeg var barn og besluttede mig for at lære at køre på ethjulet cykel. Jeg kørte på den i skole og sov endda med den om natten. Jeg er altid gået all in, og det gjorde jeg også, da vi gik i gang med at forme Dynamo. Jeg er ret sikker på, at jeg har fået overbevist skeptikerne om, at idéen ikke var så håbløs endda. Ingen skal fortælle mig, hvad jeg kan eller ikke kan gøre.

Hvorfor flyttede du tilbage til Odense?

- Fordi man ikke kan forvente, at de lokale bakker op om et sted som Dynamo, hvis man ikke er en del af lokalområdet. Det betyder meget for mig, at jeg kan støtte for eksempel Teater Momentum, drikke kaffe på de lokale caféer og høre koncerter på byens spillesteder. Vi har også konsekvent benyttet lokale fotografer, pr-medarbejdere og grafikere. Jeg er overbevist om, at den lokale forankring er essentiel. Vi boede i øvrigt de første måneder i et kolonihavehus uden varmt vand med et barn på 10 måneder.

Hvad er den største forskel på Odense anno 2020 og 1999?

- I dag kan man tydeligt mærke, at det er tilladt at drømme og tænke stort. Der er en tro på, at man kan skabe noget, som rækker ud over Fyn. Der er en accept af, at man kan tillade sig at være lidt åndssvag, og vi havde aldrig fået samme opbakning til Dynamo i 1999. Troen på os har betydet, at vi ikke har lavet et plagiat af lignende huse. Der findes intet andet sted som Dynamo i Danmark.

Er du stadig udøvende artist?

- Nej, da vi skulle søsætte Dynamo fik jeg så mange opgaver, at jeg ikke også kunne være aktiv kunstner. Men en lille søn var det også urealistisk at suse Jorden rundt og optræde. I dag er jeg med til at bygge scener, klippe film, booke, kuratere forestillinger og sørge for, at huset fungerer. På mange måder er jeg stadig fysisk aktiv bare ikke på en scene.

Hvad er ambitionen med Dynamo de kommende år?

- At fortsætte de positive tendenser som peakede i fjor med ”Den fynske kulturpris” med kabareten ”Arcade Delight”. Den anerkendelse kan vi bruge til meget. Vi har efterfølgende spottet flere nye publikummere, som ikke tidligere har været her. Vi har stor diversitet i vores publikum, og det er endnu en fordel sammenlignet med København, hvor man kan forblive i sine egne snævre kredse og submiljøer. Derudover drømmer vi om at få hævet taget, så vi får plads til endnu flere cirkusdiscipliner, som kræver højt til loftet. Og så ville det være fedt med en fast økonomisk støtte, så vi kunne få lidt ro i maven. Jeg har aldrig haft en fast indtægt. Det er vel også lidt punket.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
coronavirus

Live: Regeringen indfører krav om mundbind i offentlig trafik hele døgnet

Odense

Windell er bekymret for corona-krisen forud for budgetforhandlinger: - Vi skal ikke give en masse løfter

Annonce