Annonce
Sydfyn

DSB gav fejlagtig forklaring på aflyste tog på Fyn

Togene holdt stille på Svendborgbanen indtil omkring klokken 14. Det skyldtes ifølge DSB sygdom blandt lokomotivførere. Dansk Jernbaneforbund er forundrede over den udmelding. Ifølge forbundet er der ikke et forhøjet sygdomsniveau. (Arkivfoto). Erik Luntang/Ritzau Scanpix
Det var en fejl, at DSB meldte ud, at togaflysninger skyldtes sygdom blandt førere, oplyser informationschef.

Svendborg: En række lokomotivførere lå søndag formiddag syge, og det førte til, at togdriften på Svendborgbanen midlertidigt blev indstillet.

Det oplyste DSB's presseafdeling omkring klokken 11 til Ritzau.

Togene kunne ikke køre uden førere, og derfor blev der indsat togbusser mellem Odense og Svendborg, lød det.

Men søndag aften oplyser DSB's informationschef, Tony Bispeskov, til TV 2/Fyn, at det er en fejl, at man har meldt ud, at togaflysninger skyldes sygdom blandt lokomotivførere.

- Jeg ved ikke, hvordan det her konkret er blevet meldt ud, men det er i hvert fald forkert, at det er på grund af sygdom.

- Det skal vi selvfølgelig beklage, lyder det videre for informationschefen.

Udmeldingen om sygdom kom da også bag på forbundsformand i Dansk Jernbaneforbund Henrik Horup, der ikke kunne genkende billedet.

Dansk Jernbaneforbund er på ingen måde vidende om, at sygefraværet blandt lokomotivpersonalet er unormalt højt, lød det fra formand Henrik Horup.

- Dansk Jernbaneforbund tager på det kraftigste afstand fra, at DSB offentligt hænger lokomotivførerne, DSB's egne medarbejdere, ud som årsagen til indstilling af togdriften.

- Dette er efter Danske Jernbaneforbunds vidende helt ukorrekt, sagde formanden i en pressemeddelelse.

Ifølge ham er der ikke tale om en akut mangel på lokomotivførere. Det er derimod en personalemangel, som er blevet tydelig, efter at flere har søgt væk fra virksomheden den seneste tid, mener Dansk Jernbaneforbund.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Ole Maare-sagen: Skandaløs optræden af advokat

Fonden Kirsten og Volmer Rask Nielsens Legat blev ikke stiftet for at yde bistand til advokatfirmaer, der er på randen af konkurs. Tværtimod: Fonden blev grundlagt for at støtte forskning, blinde, handicappede og kronisk syge. Derfor er det skandaløst, at fondens midler ikke er blevet anvendt til de nævnte formål, men i stedet i overvejende grad er blevet anvendt til at betale regninger til det nu krakkede advokatfirma Maare Advokatanpartsselskab, som den kendte advokat Ole Maare stod bag. Der er tillige stærkt kritisabelt, at der er foretaget et antal ulovlige dispositioner i fonden, sådan som fondens revisor har påpeget, og sådan som avisen har beskrevet det de seneste dage. Disse forhold er nu - helt berettiget - ved at blive undersøgt af Erhvervsstyrelsen. Det er i skrivende stund uklart, hvornår Erhvervsstyrelsens juridiske gennemgang af sagen er afsluttet, men man kan allerede nu med sindsro konstatere, at Maare Advokatanpartsselskab har optrådt amoralsk i sagen. For en fondsformand skal ikke bruge en fonds pengetank som malkeko, og en fondsformand bør ikke både bestyre en fond og samtidig modtage store millionbeløb for at administrere fonden, sådan som Ole Maare har gjort i den konkrete sag. Det er imidlertid en realitet, at Ole Maare i sin egenskab af advokat med den ene hånd har udskrevet dyre advokatregninger til fonden og i sin egenskab af fondsformand med den anden hånd godkendt de samme regninger i fondsbestyrelsen - i øvrigt sammen med en af sine egne ansatte, som var blevet indsat i fondens bestyrelse. Det er helt utilstedeligt. Og skandaløst. Og forbløffende skamløst. Ole Maare har igennem et langt advokatliv været i berøring med masser af mennesker i Odense og omegn. Nu har han med denne sag helt egenhændigt sværtet sit eget navn til. Derfor er sagen skidt for Ole Maare, for fonden Kirsten og Volmer Rask Nielsens Legat - og ikke mindst for alle de mennesker, som fondens millioner kunne være kommet til gavn.

Annonce