Annonce
Faaborg-Midtfyn

DSB afviser: Men læsere presser på for nattoge på Svendborgbanen

I fuldt dagslys er der fornuftig trafikforbindelser på Svendborgbanen, men næsten seks timer hver nat er der ingen afgange fra Odense mod Ringe og Svendborg. Foto: Philip Nordentoft.
Avisens trafikkampagne Vores veje sætter fornyet fokus på et stærkt ønske om natafgange på Svendborgbanen. Indtil videre står DSB dog fast på at afvise den idé og Arriva, der skal overtage banen om halvandet år, sender også nattogsønsket ud på et sidespor. Men måske kan avislæserne være med til at finde en løsning.

Faaborg-Midtfyn: Seneste mulighed for at komme fra Odense til Ringe/Svendborg fredag og lørdag aften er toget klokken 23.13. Kunne man ikke lave én senere afgang?

Sådan lød et spørgsmål fra en læser forleden til avisens trafikkampagne Vores veje. Og dermed rettede læseren spotlyset mod den problematik, at Midtfyn er et sort hul, når det gælder kollektiv trafik i nattetimerne.

For mens de fleste fynske kystbyer i weekenden er bundet sammen med Odense af natbustrafik, så er der ingen direkte forbindelse fra Odense mod Ringe og Svendborg i nattetimerne, hverken i weekenden eller på hverdagsnætter.

Tilbage i december var to midtfynske gymnasieelever med til at sætte fut i debatten, og den gang lovede den socialdemokratiske folketingskandidat og formand for Opvækst- og Læringsudvalget i Faaborg-Midtfyn Kommune, Kim Aas Christensen at gå videre med sagen. Men han erkender, at ønsket om nattrafik på Svendborgbanen er oppe imod stærke kræfter.

- Vi har tidligere undersøgt mulighederne og henvendt os til DSB. De mener dog ikke, at der vil være passagerer nok til at være profitabelt, konstaterer Kim Aas Christensen.

Den socialdemokratiske politiker er dog glad for, at sagen med Vores veje-kampagnen nu igen får offentlig opmærksomhed. Da avisen forleden på fyens.dk bad læserne stemme om, hvilke trafikspørgsmål journalisterne skulle gå i gang med at undersøge, fik læserspørgsmålet om nattog på Svendborgbanen mere end 200 stemmer.

- Det er et godt konkret eksempel på, at der er opbakning bag nattogene, så det vil jeg tage med. Det er bare med at spørge. Det værste, der kan ske, er at vi får et nej, lyder det fra Kim Aas Christensen.

Annonce

Hjælp os med nattrafik-idéer

For anden gang på et halvt år afviser DSB en idé om at indføre nattoge på Svendborgbanen.

Avisens Vores veje-kampagne forfølger nu det spor, som DSB med sin afvisning af idéen henviser til: At togselskabet overholder den kontrakt, der er indgået med staten om driften af Svendborgbanen.

Men hvad er egentlig detaljerne i aftalen? Og hvem kan i givet fald lave om i kontrakten? Og hvordan og hvornår? Dét arbejder vi netop nu på at finde ud af til den fortsatte dækning af sagen.

Måske har du også idéer til, hvad vi kan undersøge, og hvem vi skal gå til med spørgsmål, når det gælder nattrafik mellem Odense, Midtfyn og Svendborg.

Og måske har du helt andre idéer til en kollektiv nattrafikløsning end tog og bus..?

I givet fald vil vi meget gerne høre fra dig. Skriv til midtfyn@fyens.dk og hjælp med at inspirere os til mere journalistik om sagen.

Vil spørge Arriva

Fra december 2020 er det ikke længere DSB men i stedet trafikselskabet Arriva, der skal køre tog på Svendborgbanen. Og det er en god anledning til at spille nattogsønsket på bordet, mener Kim Aas Christensen.

- Man kan forestille sig, at det vil være lettere at få Arriva til at oprette nattoge fra begyndelsen af. Derfor er det oplagt at henvende sig til dem, inden de overtager driften, siger politikeren, der også personligt ville få noget ud af sene afgange på banen mellem Odense og Svendborg.

- Jeg ville slippe for at skulle hente mine børn i Odense, når de har været til fest eller i byen. Jeg tror mange forældre ville føle sig mere trygge, hvis de vidste, at der var en sikker transportform hjem for deres børn.

Det lader dog til, at de faaborg-midtfynske politikere får svært ved at overbevise togselskaberne om at indføre nattoge. Fra Arriva lyder det:

- Arriva analyserer og diskuterer løbende alle strækninger for at undersøge, hvor vi kan optimere og forbedre forholdene ud fra de muligheder, vi har. Det samme gør sig gældende i forhold til Svendborgbanen, som vi overtager i 2020. Og hvis det giver mening for Arriva ud fra blandt andet et økonomisk perspektiv for eksempel at indføre nattog på Ringe-Odense-strækningen, så kigger vi naturligvis på casen, men umiddelbart er det ikke en del af planen, siger Martin Gunnar Thenning Michelsen, som er PR og kommunikationsmedarbejder hos Arriva.

Heller ikke hos DSB, som stadig skal styre driften halvandet år endnu, er der meget at hente:

- DSB er kontraktligt forpligtet til at køre x-antal afgange, og det gør vi også. Men afgange udover skal kunne løbe rundt økonomisk. Vi undersøgte muligheden for nattoge på Svendborgbanen for et par år siden, men konklusionen var, at der ikke var tilnærmelsesvis nok passagerer til det, forklarer Tony Bispeskov, informationschef hos DSB.

På sporet af en løsning

Spørgsmålet er, hvad man kan gøre, hvis man som passager vil forsøge at spore DSB og sidenhen Arriva ind på nattogs-tanken frem for at lade togselskaberne parkere idéen på et blindt sidespor.

- Vi er naturligvis altid åbne overfor nye input og idéer til, hvordan vores strækninger kan se ud i fremtiden. Det gør os kun klogere på, hvor vi kan forbedre og optimere vores strækninger, lyder svaret fra Arrivas Martin Michelsen, mens DSB's Tony Bispeskov siger:

- Man er altid velkommen til at rette henvendelse enten ved at skrive eller ringe. Og det svarer vi selvfølgelig på så godt, som det står i vores magt. Ligesom vi bestræber os på at tage henvendelserne seriøst, lyder det fra DSB-manden.

Kludder i Vores veje-afstemning

Disse artikler om nattrafik på Svendborgbanen er en del af avisens Vores veje-kampagne, og de er skrevet, fordi vi forleden bad læserne på fyens.dk stemme om, hvilket af fire trafikspørgsmål, vi skulle undersøge og lave journalistik om.

Spørgsmålet om nattrafik på Svendborgbanen fik flere end 200 stemmer, men faktisk fik et spørgsmål om trafiksikkerhed i Espe sydvest for Ringe endnu flere stemmer. I hvert fald umiddelbart.

Desværre betød en teknisk fejl i afstemningen nemlig, at i hvert fald nogle læsere fik mulighed for at stemme mere end én gang. Og det var selvfølgelig ikke meningen. Derfor arbejder vores tekniker nu på at finde ud af, hvad der gik galt - og hvordan vi undgår, at det sker igen.

I mellemtiden sætter vi gang i at lave historien om trafiksikkerhed i Espe. For selv når de "ugyldige" stemmer trækkes fra, fik historien rigtig mange stemmer - og trafiksikkerhed er et vigtigt emne.

/Tim Visti, lokalredaktør

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Erhverv

Plads til 1000 ansatte: Pensionsselskab investerer 381 millioner kroner i kæmpestort kontorbyggeri ved SDU

Leder For abonnenter

Byfester og markeder slipper for dyrt papirnusseri: En prisværdig skrotning

Man kan undre sig over, at et ministerium udsteder nye regler, hvor de negative virkninger er langt større end den mulige gevinst. Og at man fra politisk hold ikke kvæler den slags administrativt makværk, inden det forlader ministerkontoret. Men ud fra mottoet "bedre sent end aldrig" kan man også rose en minister, der ikke er bange for at smide en forfejlet regel i papirkurven. Ekstra prisværdigt er det, hvis skrotningen bremser overflødigt bureaukrati, som samfundet har rigeligt af. Lad os vælge den positive tilgang: Skulderklap til boligminister Kaare Dybvad Bek, som dropper en tåbelig ændring i et bygningsreglement. Ændringen ville gøre arbejdet surt for masser af frivillige, som bruger deres fritid på at gøre livet sjovere for tusinder af danskere. Hvis en række fynske folketingsmedlemmer nåede at presse ministeren, sådan som de ifølge Kertemindes borgmester Kasper Olesen lovede at gøre, må de gerne tage en del af æren. Den nu droppede ændring drejer sig om de byfester og markeder, som holdes overalt i landet. Nogle er velkendte og traditionsrige, andre dukker op og lukker igen. Fælles for dem alle er, at de er populære og at de primært arrangeres og drives af frivillig arbejdskraft. Ofte får arrangørerne hjælp af lokale idrætsforeninger, som honoreres med et beløb til den altid trængende klubkasse. Bortset fra fuldemandstvister og lidt trafikkaos har der aldrig været problemer med disse folkelige arrangementer. Så hvad der fik Transport- og Boligministeriet til at lancere stramninger, der skulle træde i kraft 1. januar, er svært at fatte. Men i hvert fald: Det var nu ikke længere nok, at kommunen enten gratis eller mod et beskedent gebyr lavede en pladsfordelingsplan. Nu skulle en plantegning laves af en ekstern certificeret brandrådgiver til mellem 1200 og 1500 kroner i timen. For et lille marked ville den samlede pris blive over 10.000 kroner. Dertil kom mere papirbøvl. Ifølge formand for Sammenslutningen By- og Markedsfester, Otto Skak, ville denne ekstraudgift og dette ekstraarbejde få mange foreninger til at lukke ned - til ærgrelse for mange og til gavn for ingen. Nu kan - med Dybvad Beks ord - frivillige bruge kræfterne på at være frivillige. En selvfølge, kan man tilføje.

Annonce