Annonce
Fyn

Dropper folketingsdrøm: Ung fynsk politiker tror ikke på det lige nu

Alexander Grandt stiller ikke op for Socialdemokratiet ved næste folketingsvalg. Han vurderer ikke, at det lige nu er realistisk for ham at blive valgt. Arkivfoto: PR-foto.
DSU's tidligere formand Alexander Grandt opgiver at stile op til Folketinget for Socialdemokraterne i Odense. Det er en chance for dem, som ikke ligner de øvrige kandidater, lyder hans opfordring.

Odense: Ved folketingsvalget 5. juni i år fik den fynske socialdemokrat Alexander Grandt 2327 personlige stemmer. Selvom det for andre kandidater lykkedes at blive valgt med færre personlige stemmer, opnåede Alexander Grandt ikke en af de 179 pladser, og nu har den tidligere DSU-formand besluttet at sætte politikerlivet på pause.

Mandag fortalte han bestyrelsen i Odense Syd-kredsen, at han ikke genopstiller for Socialdemokratiet ved næste valg, selvom han er blevet opfordret til at gøre endnu et forsøg på at erobre en plads i Folketinget. Lige nu tror Alexander Grandt ikke på, at det kan lade sig gøre for ham at blive valgt.

- Vi lavede en rigtig god kampagne, men det var desværre ikke nok. Nu har jeg tænkt over, hvad vi gjorde rigtigt og forkert, og om det er det rigtige for mig at fortsætte mit kandidatur, og min konklusion er, at det ikke skal være denne gang.

- Det er ikke nødvendigvis et definitivt farvel til politik, men jeg tror, jeg skal lave noget andet det næste stykke tid.

- Hvad kunne I have gjort anderledes?

- Succes i en folketingsvalgkamp handler både om det, man selv gør, og det faktum, at der nok ikke vælter flere mandater ned til Socialdemokratiet, hvis man skal være realistisk. Vi fik et rigtig godt valg på Fyn, og det vil jo sige, at man skal slå et af de siddende folketingsmedlemmer ud - nogle af dem, der er forholdsvis kendte og trækker mange stemmer i Odense. Det prøvede vi, og vi kom et stykke ad vejen, men ikke nok til at jeg blev valgt.

- Du fik i alt 2327 personlige stemmer ved valget 5. juni, og med 1189 fik du femteflest af alle kandidater i Odense Syd-kredsen. Det må da give tro på, at det kunne lykkes at blive valgt næste gang?

- Jeg kan jo ikke spå om fremtiden, og det kan også være, at nogle af dem, som blev valgt, lige pludselig ikke stiller op igen. Alt kan ske i politik, men jeg er forholdsvis ung, 30 år, og jeg tror ikke, det vil skade mig, hvis jeg skulle få en politisk karriere i fremtiden, at jeg nu går ud og laver noget andet end at være folketingskandidat.

- Betyder dit arbejdsliv noget for din beslutning?

- Nej, det arbejde, jeg har nu, havde jeg også, da jeg var kandidat (Alexander Grandt er kommunikationsmedarbejder i ejendomsselskabet AKF Koncernen, red.).

- Tror du, det i virkeligheden kan være en fordel for dig, at du tager en periode uden for politik?

- Jeg ved ikke, om det er en fordel, men jeg har som menneske også nogle ting, jeg gerne vil lave, og man har jo sit liv lidt på pause, når man er kandidat. Det er sjovt, og jeg nyder politik, men man er også meget på som kandidat.

Annonce

- Vi burde kunne gøre det bedre

- Du holder en dør åben for, at du måske stiller op igen engang. Hvad kunne få dig til at gøre det?

- Det er svært at sige nu, hvor jeg har truffet beslutningen om ikke at stille op. Jeg er et politisk menneske, jeg har været forbundsformand for DSU, og jeg startede i DSU som 13-årig, og det forsvinder jo ikke, bare fordi jeg ikke længere er kandidat.

- Så skulle der om 10 år være en kreds, der spørger, om jeg kunne have lyst til at stille op, og omstændighederne var de rigtige, og jeg var et sted i mit liv, hvor det var noget, jeg kunne have lyst til, vil jeg da ikke afvise at sige ja.

- Er der nogen enkeltstående ting, som har fået dig til at droppe dit kandidatur?

- Nej, jeg er ikke utilfreds med partiet eller min kreds. Jeg har ikke noget dårligt at sige. Det er dybest set en vurdering af, om jeg tror på, at det kan lade sig gøre. Om der er de rette forudsætninger for det. Det tror jeg ikke selv på. Det ville både være spild af min egen tid og af min kreds' ressourcer.

- Det er måske ikke den bedste salgstale for din kreds, som nu skal finde en ny kandidat?

- Der er mange andre mennesker end mig, som det formentlig sagtens kunne lade sig gøre for. Jeg er jo forholdsvis ukendt og et ubeskrevet blad. Det gør, at jeg ikke trækker vildt mange stemmer, men der kunne sagtens være andre kandidater med et andet navn og en anden profil, som kunne være gavnlige for Odense Syd-kredsen og for Fyn at få stillet op.

- Virkeligheden er også sådan, at Odense lige nu kun har et socialdemokratisk folketingsmedlem i Trine Bramsen, og det burde vi kunne gøre bedre med det rette kandidathold. Så hvis man sidder derude og har ambitioner om at stille op og måske ikke ligner de andre i kandidatfeltet, så er det da en god chance.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Klumme

Du tager fejl, Mette

Statsminister Mette Frederiksen talte i sin nytårstale for flere tvangsanbringelser af børn. Jeg er lodret uenig: Vi skal have som mål at tvangsanbringe så få børn udenfor hjemmet som muligt. Vores ambition som samfund må være at skabe gode rammer om børnene og familierne, så tvangsanbringelser bliver absolut sidste udvej. Vi har i dag to voldsomme problemer: at de allersvageste familier ikke bliver hjulpet godt nok, tidligt nok, og at det system vi anbringer børn i, ikke virker. Løsningen må for det første være at hjælpe familierne bedre, og for det andet at reparere anbringelsessystemet, så det også virker bedre. I dag går det alt for ofte galt for de anbragte børn. Halvdelen af alle unge hjemløse er tidligere anbragte. Meget få af de anbragte børn får en uddannelse. En skræmmende høj procentdel af de tidligere anbragte forsøger selvmord. Og rigtig mange anbragte børn får selv børn, der bliver anbragt. Lad os derfor fokusere på, hvordan vi undgår at anbringe børn! Man kan for eksempel støtte nybagte forældre, så de nye familier får en bedre start på livet sammen. Helt fra fødslen kan der tilknyttes socialt personale til de svageste familier, og de kan også få tid i særlige barselshuse, så en ny familie først kommer hjem, når de er parate til det. Vi skal også – under alle omstændigheder – styrke normeringen i vuggestuer og børnehaver, og have flere lærere i folkeskolen. For det er i de gode institutioner at vi dels skal opdage tidligt, når børnene ikke har det godt, og dels er i stand til at hjælpe de børn ekstra meget, der ikke har den store støtte derhjemmefra. I de tilfælde hvor det alligevel går galt, og et barn fjernes fra familien, skal vi sætte langt mere kvalificeret ind, end vi gør i dag. For eksempel med bedre plejefamilier. For eksempel med ordentlige vilkår for anbragte børn der fylder 18 år. Og absolut også med frivillige tilknyttet de anbragte børn, så de anbragte børn også har venner og mentorer, der ikke repræsenterer myndighederne. Vi vil fra radikal side gerne være med til at drøfte hvordan vi forebygger anbringelser, og hvordan vi forbedrer anbringelser. Men begge dele skal være på plads, før vi går ind i en diskussion om flere anbringelser.

Odense

Et skud tysk testosteron: For første gang i otte år har Odense Zoo atter en søløve-han

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];