Annonce
Nyt om navne

Dronningen har tildelt 14 medaljer

Fra den 4. juni 2019 er efternævnte tildelt fortjenstmedaljen i sølv: Intensivsygeplejerske på Odense Universitetshospital - Svendborg Sygehus Kirsten Andreasen, Odense SV. Pædagog på Søagerskolen Lone May-Britt Askelund, Smørum. Social- og sundhedshjælper på Olivenhaven Aktivitetscenter Susanne Bekke, Kolding. Skovløber i Naturstyrelsen Nordsjælland Carsten Carstensen, Græsted. Social- og sundhedshjælper i Hjemmeplejen Amager Susan Toft Christensen, København S. Lægesekretær på H.C. Andersen Børnehospital Aase Christiansen, Odense SV. Lærer på Jægerspris Skole Jens Erik Ellegaard-Jensen, Jægerspris. Bioanalytiker på Thisted Sygehus Lone Marianne Jensen, Thisted. Sygeplejerske på Odense Universitetshospital - Svendborg Sygehus Inge Fauerskov Jensen, Svendborg. Sygehjælper på Odense Universitetshospital - Svendborg Sygehus Lilbrith Jørgensen, Odense M. Tandklinikassistent i Tandplejen, Vejle Kommune Britta Knutzen, Give. Sygeplejerske på Hobro Sygehus Ulla Boe Smed, Hobro. Lægesekretær på H.C. Andersen Børnehospital Bente Susan Thestrup, Odense NV. Social- og sundhedsassistent på Regionshospitalet Viborg Ninna Lauritsen Thorsager, Stoholm Jyll. /ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

I Sherwood-skoven

Udligningsordningen er et fantastisk værktøj, der gør Danmark til et mere lige samfund, for den mellemkommunale udligning betyder i al enkelthed, at de kommuner, der har mange penge, giver en lille del af deres velstand til de kommuner, der har færre eller få penge. Udligningsordningen er derfor en ægte Robin Hood-løsning, som de fleste danskere bør kunne være enige om. Det betyder selvsagt ikke, at danskerne - både politikerne og folk, som vi er flest - er enige om, hvordan udligningsordningen skal strikkes sammen. Man kan, som det fremgår af stort set samtlige medier i denne tid, skændes om økonomiske nøgletal og detaljer i en sådan udligningsordning i én uendelighed. For ordningen skiller selvfølgelig vandene. De, der har udsigt til at få flere penge i kassen i kraft af en ny udligningsordning, er som regel fulde af ros til og argumenter for, hvorfor ordningen er velfungerende. Omvendt er de, der kan se frem til at få færre penge i kommunekassen, kritiske over for ændringerne. Sagen er, at alle politikere, uanset landsdel og politisk syns- og standpunkt, allerhelst bare vil have flere penge til deres egen kommune. Social- og indenrigsministeren blev i sidste uge kritiseret for at manipulere eller hemmeligholde en række af de tal, der ligger til grund for beregningerne i regeringens forslag til en ny udligningsreform. Det har ministeren undskyldt - og samtidig korrekt pointeret, at man kan gøre tallene op på flere forskellige måder. Og det er sandt. Udligningsordninger er svært stof for de fleste, inklusive mange økonomer og politikere. De enkelte parametre, der ligger til grund for både den gamle udligningsordning og regeringens forslag til en ny udligningsordning, kan diskuteres og endevendes i én uendelighed. Derfor er kritikken af og debatten om ordningen både relevant og nødvendig. Det ændrer blot ikke på, at vi alle, fattige som rige, socialister som liberale, jyder som fynboer, bør glæde os over, at udligningsreformen gør Danmark mere lige. På ægte Robin Hood-manér. Ligesom i Sherwood-skoven.

Kerteminde For abonnenter

Succesen af Langeskov Station kan måles på flere måder: - Da toget begyndte at stoppe, sagde det 'woom'

Annonce