Annonce
Nordfyn

Dramatisk weekend: Førstehjælpere prøvede kræfter med ti uheld på Gyldensteen Strand

I weekenden blev knap 30 nye førstehjælpere uddannet i tærskeladen på Gyldensteen Strand. Foto: Dorthe Wolff
Gyldensteen Strand blev i weekenden omdannet til ét stort ulykkessted, da Hjertestarterforeningen inviterede på to lærerige og dramatiske dage. Her blev der også uddannet flere førstehjælpere, så der nu er 300 på Nordfyn.

Gyldensteen Strand: Blod, rysteture og et bistik i munden. Ikke ligefrem opskriften på en hyggelig weekend, men det var, hvad Nordfyns Hjertestarterforening indbød til lørdag og søndag ved Gyldensteen Strand. Det var heldigvis alt sammen fingeret skuespil, og formålet var at oplyse om, hvordan frivillige kan hjælpe til med at redde liv.

Flemming Sørensen er formand og stifter af Nordfyns Hjertestarterforening. En forening, der startede stille og roligt op i 2017 i Otterup, men som senere blev lagt sammen med andre lokale hjertestartere, og som fra januar 2019 nu dækker hele Nordfyns kommune.

- Vi har arrangeret weekenden for at genoptræne og også uddanne nye folk. Og så håber vi jo, at vi inspirerer andre til også at melde sig som førstehjælpere eller akuthjælpere, lød budskabet fra Flemming Sørensen.

Annonce
Her øver førstehjælperne genoplivning af spædbørn og mindre børn. Foto: Dorthe Wolff

300 nordfynske førstehjælpere

På de to weekenddage har Hjertestarterforeningen uddannet knap 30 nye førstehjælpere, som deltog i et fire-timers kursus på stedet. Med de nyuddannede førstehjælpere når antallet af førstehjælpere på Nordfyn op på 300, hvilket svarer til en procent af Nordfyns Kommunes befolkning. Det fortæller Flemming Sørensen, som egentlig er landmand, men da han oplevede både naboer og familiemedlemmer dø af hjertestop, blev det en livsstil for ham at engagere sig i genoplivning.

- Jeg går ikke forbi en hjertestarter i dag uden lige at gå hen og tjekke, om der er batteri på og sikre mig, at den er i orden. Jeg kan ikke lade være.

Ole Grønlund er en af dem, der deltog som statist i weekenden. Han blev førstehjælper for tre år siden, da Hjertestarterforeningen startede en afdeling af hjælpere op i Otterup.

- Jeg var interesseret i at være med, fordi jeg har været brandmand i 29 år, så jeg var vant til at blive kaldt ud til alt muligt, og så kunne jeg jo lige så godt prøve det her også. Og så er jeg jo pensionist, så jeg har jo tid til det og synes, at man skal hjælpe til med at redde liv, hvis man har mulighed for det.

Gunnar Engelstad er akuthjælper, og det har han været i to år.

- Jeg ser det som en borgerpligt at være første- eller akuthjælper, og det giver mig selv noget at kunne hjælpe andre.

At blive førstehjælper kræver et fire-timers kursus i hjerte- og lungeredning. At blive akuthjælper kræver yderligere et 12 timer langt kursus. Akuthjælpere kan sendes ud til alle situationer, hvor der bliver tilkaldt en ambulance.

Her hjælper førstehjælperne en, der er blevet stukket af en hveps i munden, og en anden, som har sukkersyge og er ramt af en rystetur. Foto: Dorthe Wolff
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fyn

Fængselsforbundet: - Vi kan aldrig undgå, at indsatte tager livet af sig selv

Læserbrev

Sammenlægning. 700 udsatte børn på én skole?

Synspunkt: Kære Susanne, det er ikke børnenes tarv at sammenlægge Vollsmose-skolerne. Hvordan skulle det gavne det enkelte barn i Vollsmose at samle over 700 udsatte børn på én skole? I mange år har politikerne i Odense snakket om, at vi skal have flere blandede skoler i Odense. Derfor er det meget svært at forstå, at de nu vil skabe en stor skole og samle alle børnene i Vollsmose på Abildgaardskolen. Det er hverken fagligt forsvarligt eller integrationsfremmende. Derudover er det svært at forstå, hvorfor politikerne ikke kan vente med at sammenlægge skolerne, indtil ombygningen er overstået, for at undgå at børnene bliver udsat for flere skoleskift og stress. I perioden, hvor ombygningen står på og nogle af familierne skal flyttes væk fra området og andre flytter ind, har børnene brug for ro omkring deres skolegang. De har brug for deres vante omgivelser, tryghed og deres lærere, som de har kendt i mange år. Politikernes argumentation om, at der bliver færre børn i området, holder ikke i vand. Der skal opføres nye boliger i området, når nogle af de nuværende boliger blev revet ned, hvilket betyder at der flytter nye familier og deres børn til området. Hvor skal de nye børn i området så gå i skole? Derudover er der omkring 1500 mennesker, som flytter til Odense hvert år. I det hele taget bliver der flere børn og ældre i Odense i fremtiden. Derfor er det en omgang tom snak at påstå, at sammenlægningen skyldes faldende børnetal i området. Dertil savner jeg, at I politikere svarer på, hvor tanken om at skabe flere blandede skoler i Odense er blevet af? Og hvorfor skulle de nye tilflyttere i Vollsmose vælge en skole med over 700 tosprogede børn? Der er overhovedet ikke noget sammenhæng mellem det, I politikere siger, og det I gør. Der er ingen, der siger, at vi skal have to skoler i området, hvis der ikke er behov for det i fremtiden. Det giver bare ikke mening at samle alle områdets børn på en skole midt i en periode, hvor der foregår ombygning og renovering i området. Jeg håber inderligt, at I politikere tænker jer om og ikke svigter de mest udsatte børn i vores by. I det mindste fortjener børnene ro omkring deres skolegang, indtil ombygningen er færdig. Vollsmose-børns faglige udvikling, tryghed og trivsel er mindst lige så vigtig, som det er tilfældet for resten af byens skolebørn. Hvorfor skal byens måske mest udsatte børn stilles ringere end andre børn?

Fyn

Parti går i folketingssalen for at få bygget ny jernbane to år tidligere

Annonce