Annonce
Kultur

Drama indrammet af Grønlands storslåede natur

Mads Peder Nordbo. Foto: Politikens Forlag

Bøger: Det er en fantastisk historie, Mads Peder Nordbo i disse år langsomt, men ubønhørligt strikker sammen, hvor sager som grønlandsk mytestof, krænkede personers ønsker om hævn, medicinske eksperimenter og spørgsmålet om, hvem der skal bestemme over Grønland, udgør hovedingredienserne.

“Kvinden med dødsmasken” er tredje bind i Nordbos serie, hvor journalist Matthew Cave og kvinden uden hud, Tupaarnaq, er de centrale rollehavere, og selv om forlaget bedyrer, at bindet kan læses uafhængigt af de to foregående, må en forbrugsoplysning være på sin plads: Det scenarie, der udfoldes i “Kvinden med dødsmasken”, er så kompliceret, at forudsætninger er uundværlige.

Så der er ingen vej uden om at lægge ud med de to foregående bind.

Romanens forløb udløses af fundet af en myrdet mand i en forladt bygds brønd. Alt tyder på, at mordet er udført af en kvinde, der er død for flere år siden. Så er mystikken på plads, og Mads Peder Nordbo indrammer de mange begivenheder i den grønlandske natur, som det hele udfolder sig i.

Har man som jeg svært ved helt at lade sig overbevise af Nordbos noget kringlede og fantasifulde handlingsforløb, kan man uskrømtet glæde sig over forfatterens evne til at få den grønlandske natur til at fremstå skarpt for læseren. Mads Peder Nordbo: ”Kvinden med dødsmasken”. 336 sider. Politikens Forlag

Annonce
Mads Peder Nordbo. Foto: Politikens Forlag
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Hundeejer: Barfoed-skilte er idioti

Leder For abonnenter

I Sherwood-skoven

Udligningsordningen er et fantastisk værktøj, der gør Danmark til et mere lige samfund, for den mellemkommunale udligning betyder i al enkelthed, at de kommuner, der har mange penge, giver en lille del af deres velstand til de kommuner, der har færre eller få penge. Udligningsordningen er derfor en ægte Robin Hood-løsning, som de fleste danskere bør kunne være enige om. Det betyder selvsagt ikke, at danskerne - både politikerne og folk, som vi er flest - er enige om, hvordan udligningsordningen skal strikkes sammen. Man kan, som det fremgår af stort set samtlige medier i denne tid, skændes om økonomiske nøgletal og detaljer i en sådan udligningsordning i én uendelighed. For ordningen skiller selvfølgelig vandene. De, der har udsigt til at få flere penge i kassen i kraft af en ny udligningsordning, er som regel fulde af ros til og argumenter for, hvorfor ordningen er velfungerende. Omvendt er de, der kan se frem til at få færre penge i kommunekassen, kritiske over for ændringerne. Sagen er, at alle politikere, uanset landsdel og politisk syns- og standpunkt, allerhelst bare vil have flere penge til deres egen kommune. Social- og indenrigsministeren blev i sidste uge kritiseret for at manipulere eller hemmeligholde en række af de tal, der ligger til grund for beregningerne i regeringens forslag til en ny udligningsreform. Det har ministeren undskyldt - og samtidig korrekt pointeret, at man kan gøre tallene op på flere forskellige måder. Og det er sandt. Udligningsordninger er svært stof for de fleste, inklusive mange økonomer og politikere. De enkelte parametre, der ligger til grund for både den gamle udligningsordning og regeringens forslag til en ny udligningsordning, kan diskuteres og endevendes i én uendelighed. Derfor er kritikken af og debatten om ordningen både relevant og nødvendig. Det ændrer blot ikke på, at vi alle, fattige som rige, socialister som liberale, jyder som fynboer, bør glæde os over, at udligningsreformen gør Danmark mere lige. På ægte Robin Hood-manér. Ligesom i Sherwood-skoven.

Erhverv For abonnenter

Erhvervshus Fyns gulddreng: Økonomisk hjælp til udvikling af supercomputer har fløjet dronevirksomhed i mål

Annonce