Annonce
Udland

Drabet der blev startskud for de tyske terrorister

I morgen er det 40 år siden, at studenten Benno Ohnesorg døde af politiets skud og blev martyr for den tyske studenterbevægelse og terrorgruppen RAF

Annonce

BERLIN: "Med Benno Ohnesorg begyndte alting", sang et tysk band i 1980'erne.

Politiets drab på den indtil da ukendte studerende 2. juni 1967 gav startskuddet på radikaliseringen af den tyske studenterbevægelse, som siden førte til terrorgrupperne Rote Armee Fraktion (RAF) og Bevægelsen 2. juni, opkaldt efter Ohnesorgs dødsdag.

- Uden den 2. juni 1967 - ingen RAF, skriver forfatteren Uwe Soukup i en ny bog, der afslører hidtil ukendte detaljer om drabsnatten.

I morgen er det 40 år siden, at den 26-årige Ohnesorg blev skudt af en betjent i et baghold under protester mod den persiske shah i Vestberlin. Billedet af en ung kvinde, der holder den blødende Ohnesorgs hoved, blev et symbol.

- Jeg følte, at jeg kiggede lige op i fascismens ansigt. Det drev mig ind i en ellers for mig fremmed radikalisme, sagde kvinden på fotoet, Friederike Dollinger, senere.

"Denne dag forandrede republikken," skriver Frankfurter Allgemeine Zeitung, mens nyhedsmagasinet Spiegel vurderer, at "skuddet ramte mange hoveder".

For i de senere terroristers og mange studenters øjne var Ohnesorgs død beviset for, at efterkrigstidens Tyskland havde udviklet sig til en politistat, og at de derfor blev nødt til at gribe til våben.

To af medlemmerne fra Rote Armee fraktion, der fik blod på hænderne. Ulrikke Meinhof (1934-76) og Andreas Baader (1943-1976). Meinhof findes 9. maj 1976 død i sin celle i Stammheim-fængslet i Stuttgart. 18. oktober 1977 begår Baader selvmord i det samme fængsel. polfoto
Annonce

Voldsorgie

Mens shah Reza Pahlewi og Vestberlins overborgmester, Henrich Albertz, lyttede til Mozarts "Tryllefløjte", blev gaderne uden for Berlins Opera i aftentimerne den 2. juni skueplads for et voldsorgie, hvor politiet lod shahens såkaldte jubelpersere banke løs på demonstranter.

Soukups bog afslører, at rygter om en dræbt betjent florerede i flere timer uden at blive modsagt, hvorefter politiet begyndte at drive klapjagt på de 2000 demonstranter.

Den nygifte Ohnesorgs gravide hustru var gået hjem, da han sammen med andre blev drevet ind i en baggård, hvor flere betjente bankede ham. Ifølge vidneudsagn lå Ohnesorg livløs på jorden, da civilbetjenten Karl-Heinz Kurras på kort afstand skød ham i hovedet. Få timer efter var studenten død. Kurras forsvarede sig i retssagen med, at det var nødværge.

- Hvis jeg havde skudt målrettet, som det var min pligt, ville mindst 18 mand være døde, sagde Kurras, der siden har tiet.

Men det faktum, at Kurras blev frikendt, og overborgmester Albertz med ordene "statens tålmodighed er nu slut" i første omgang gav demonstranterne skylden for Ohnesorgs død, piskede stemningen op. På Berlins Frie Universitet blev der diskuteret voldelige aktioner.

- Situationen var med ét totalt forandret. Følelsen af stort fællesskab og sammenhold herskede, skrev forfatteren Peter Mosler senere.

- 2. juni blev for manges tankegang et vendepunkt, skrev Spiegel-chefredaktøren Stefan Aust i sin bog "Baader-Meinhof-komplekset".

Den nu afdøde socialdemokrat Albertz, der i efteråret 1967 måtte gå af, tilgav aldrig sig selv for det, han kaldte sit svageste øjeblik. For terrorforskeren Wolfgang Kraushaar markerer Ohnesorgs død startskuddet på det tyske studenteroprør, fordi protesterne bredte sig til hele landet.

Hans Martin Schleyer, formand for den tyske arbejdsgiver-forening, blev en af ofrene for RAF's terrorisme i 1970'erne. Han blev kidnappet 5. september 1977 i Köln, og 19. oktober blev hans lig fundet i bagagerummet på en bil i Mulhouse i Alsace. polfoto
Annonce

- Ideelt startskud

- En død demonstrant er det ideelle startskud for en bevægelses hurtige udbredelse, siger Kraushaar.

Terrorgruppen Bevægelsen 2. juni forsvarede deres gerninger med, at "staten 2. juni skød først".

Den senere RAF-grundlægger Gudrun Ensslin havde på drabsnatten forgæves opfordret studentermiljøet til at storme en politikaserne, og den forhenværende RAF-terrorist Karl-Heinz Dellwo nævner selv i dag Benno Ohnesorgs død som skelsættende.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fyn

Der var ratslør hos HC Odense

coronavirus

Live: Regeringen indfører krav om mundbind i offentlig trafik hele døgnet

Sydfyn For abonnenter

Nyt signalsystem: Transportminister afviser at prioritere Svendborgbanen

Annonce