Annonce
Indland

DR om Danmarks Eurovision-chance: Vi kan nå til tops

Underholdningschef i DR, Jan Lagermand Lundme, mener, at styrkerne ved Leonoras vindersang er, at den er "ægte" og "ærlig".

DR's underholdningschef er meget sikker på, at "Love Is Forever" kan nå finalen til Eurovision.

Danmark har de seneste år fået svingende placeringer i Eurovision Song Contest.

Sidste år blev det til en niendeplads, mens Danmark året før endte som nummer 20.

Men 20-årige Leonora, som lørdag aften vandt Dansk Melodi Grand Prix, kan nå helt til tops i det internationale melodigrandprix med sin sang "Love Is Forever".

Det vurderer DR's underholdningschef, Jan Lagermand Lundme.

- Jeg er meget, meget sikker på, at vi får en finaleplads til Eurovision. Målet er, at vi ender i top ti, siger han.

Nummeret "Love Is Forever" er et moderne bud på en klassisk vise og blander fire forskellige sprog, nemlig engelsk, dansk, tysk og fransk.

Sangens styrke er, at den ikke lyder som så meget andet "pumpet powerpop", som man ofte hører til Eurovision, mener Jan Lagermand Lundme.

- Leonoras sang er ærlig og ægte. Der er ikke al mulig fikumdik, smarte fraseringer eller nogle, der vrider sig rundt på scenen, siger han.

- Det føles rigtigt og ægte at sende den her sang afsted. Den kommer til at skille sig ud, det er jeg helt sikker på, siger Jan Lagermand Lundme.

Nu skal Leonora og DR i gang med forberedelserne til Eurovision, der afholdes i Tel Aviv i Israel til maj.

Det indebærer blandt andet at finde ud af, hvordan man fragter den overdimensionerede stol, som Leonora sad på under sit sceneshow, hele vejen til Israel.

- Vi har en kæmpe udfordring med den meget, meget store stol. Jeg tror ikke, vi kan have den med som håndbagage i flyet, så vi skal finde ud af, hvad vi gør med den, siger Jan Lagermand Lundme.

Derudover siger reglerne til Eurovision Song Contest, at der kun må være seks personer på scenen. Det kan betyde, at Leonora skal skære ned på sit kor.

- Vi skal i gang med at finde ud af, hvordan vi laver den bedst mulige optræden med Leonora og fem andre personer, siger Jan Lagermand Lundme.

Finalen i Eurovision Song Contest finder sted lørdag den 18. maj.

I ugen op til afholdes to semifinaler, hvor Danmark skal dyste om en af de eftertragtede finalepladser.

Sidst Danmark vandt Eurovision var i 2013, hvor Emmelie de Forest hev sejren hjem med nummeret "Only Teardrops".

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Ny hanløve er ankommet til Odense Zoo

Nyborg

Fem riddere om det runde bord

Leder For abonnenter

Overvågning. Et nødvendigt onde

Avisen bragte i går en god nyhed fra Korsløkkeparken, der er et boligområde i Odense på den såkaldte ghettoliste. Efter opsætning af i alt 460 kameraer er området blevet markant fredeligere. Tidligere var Korsløkkeparken plaget af omfattende hashhandel, hærværk og anden kriminalitet, der gjorde bebeboerne utrygge. Men nu kan tillidsfolk for beboerne fortælle, at kameraerne har lagt en dæmper på de urolige elementer, som typisk er helt unge mennesker. De nye kameraer i Korsløkkeparken flugter således fint med regeringens planer om mulighed for mere markant overvågning i det offentlige rum. Dette forslag vil regeringen sandsynligvis komme igennem med, takket være støtte fra de blå partier, og det vil ikke mindst langt størsteparten af beboerne i større almene bebyggelser være glade for. Med god grund. Fredelige borgeres efterspørgsel af en tryg hverdag, hvor man ikke møder hashpushere i nedgangen til kælderen eller skal frygte hærværk mod sin parkerede bil, er forståelig og legitim. Men samtidig må man ikke se bort fra, at mere overvågning også indskrænker den frihed og ret til privatliv, som er grundlæggende for et åbent, demokratisk samfund. Folks behov for tryghed stritter altså imod nogle vigtige værdier, og dermed kan sammenstødet overføres til modsætninger mellem på den ene side almindelige danskere, der tager afsæt i deres hverdag, og på den anden side organisationer, der henviser til undersøgelser og statistikker. Mens hr. og fru menigmand tager overvågningen ret afslappet, er for eksempel Advokatrådet og Det Kriminalpræventive Råd betænkelige. De efterlyser dokumentation for, at øget overvågning gør det nemmere for politiet at opklare alvorlige forbrydelser. Skeptikerne påpeger også, at regeringens lovforslag, om det bliver vedtaget, vil indskrænke borgernes ret til privatliv mere, end man forestiller sig. Det kan meget vel være rigtigt, at kameraovervågning kun har begrænset betydning, når det drejer sig om alvorlig kriminalitet. Men skønt gamle begreber som ro og orden ikke i dag er på mode blandt fagpersoner, har de alligevel fylde i befolkningen. Derfor er øget overvågning et nødvendigt onde. I hvert fald indtil forældre og SSP-folk har lært de unge uromagere reglerne for almindelig god opførsel. Det vil desværre nok tage en rum tid.

Annonce