Annonce
Debat

Dr. Monsters Klumme: Høj vaccineføring og sommer i livet

- Hyg igennem derude og nyd sommeren, siger Dr. Monster. Arkivfoto: Helle Spliid

Et lille stik for et menneske, men et kæmpe gennembrud for menneskeheden.

I onsdags, 5. maj, indskrev jeg mig i den fjerdedel af befolkningen, der har påbegyndt vaccination mod corona.

Det er som at have indløst billet til frihedens sol og sommer og godt humør søbet ind i drinks og høj cigarføring.

Annonce

Egentlig var det tanken at vinkle denne klumme op på symbolikken i, at min vaccination på Danmarks befrielsesdag også gjorde dagen til min personlige befrielsesdag.

Men det ville være for kvalmt, kom jeg til at tænke på, da jeg om aftenen så nogle fjernsynsudsendelser, der genopfriskede den triste viden om alt det grusomme: Verdenskrigens  ubeskrivelige ødelæggelser, millioner af døde og menneskelige pinsler, plager og fornedrelser.

Dét tåler ikke rigtig sammenligning med, at jeg i en periode har skullet iføre mig mundbind nogle steder, ikke har kunnet gå på værtshus eller til sport eller i biografen eller til frisøren. Alt det, jeg ikke helt, men i langt større omfang, kan gøre, når jeg er færdigvaccineret. Så den sammenligning skal jeg hermed befri alle for.

Midt i glæden føler jeg et andet stik, et stik i samvittigheden overfor især de mange yngre mennesker, der mærker de fortsatte aflysninger af livet, som pandemien og længden af vaccinationskalenderen stadig er årsag til.

Mange af dem har påbegyndt en uddannelse, et arbejdsliv, en familietilværelse. Og så bliver de bremset med en sidsteplads i vaccinekøen.

Hov, hov, Dr. Monster, kan jeg høre mig sige til mig selv. Argumenterer du nu for, at du skulle have været sidst i køen til fordel for de unge og vitale?

I så fald skynder jeg mig at sige mig selv imod. For jeg har desværre for knap to år siden oplevet at få en blodprop i hjernen. Jeg er et heldigt bæst, der har så godt som sluppet for følgeskader, men jeg har læst en noget nedslående vurdering fra Neurologisk Selskab og Selskab for Apopleksi: Jeg risikerer nye blodpropper i hjernen, hvis jeg rammes af covid-19.

Tak, dér har jeg været,  jeg har ikke glemt noget, og min kvote af held i sådan en sammenhæng må være opbrugt. Så trods alle mine refleksioner smutter jeg gerne foran mine yngre medborgere.

Jeg vil være fuldt vaccineret 9. juni, så jeg går bekymringsløs sommeren i møde.

Helt konkret skal min snarlige vaccinationsudløste frihed bruges til at opfylde et særligt ønske: To af mine døtre ser gerne, jeg snart kommer til frisør med min lange, i flere retninger strittende coronahøstak. Den ene siger, jeg ligner en bombesprængning, den anden at jeg minder om en videnskabsmand, der har fået stød.

Jeg tror også, jeg kunne finde på at aflægge et værtshus et besøg. Der er noget tillokkende i at kunne drikke sig en kæp i øret uden først at skulle have en pind i næsen.

Jeg håber det bedste for vaccinationsprogrammet - med respekt for de holdninger, der udtrykker bekymring for, om så hurtigt udviklede vacciner nu også er sikre nok.


Der er noget tillokkende i at kunne drikke sig en kæp i øret uden først at skulle have en pind i næsen.


Jeg har ingen sundhedsfaglig indsigt, så dét aner jeg intet om. Ikke desto mindre vil jeg gerne sende vores folketingspolitikere en hilsen med karakter af reprimande: Enten er en kvinde gravid, eller også er hun ikke. Hun kan ikke være lidt gravid. På samme måde må man tillægge vores sundhedsmyndigheder en absolut autoritet, når de vurderer, at to vacciner har så store risici for alvorlige bivirkninger, at de tages helt ud af programmet.

Så virker det besynderligt, når et folketingsflertal tilkendegiver, at det skal være muligt på frivillig basis alligevel at tage imod de to vacciner.

Altså: Enten er de for risikable at tage, eller også er de ikke.

Som lægmænd skal vi hver især ikke være vores egen sundhedsstyrelse. Efter min ringe mening er det også kritisabelt at skulle bede sundhedsfagligt personale indtage rollen som vaccinebødler, altså foretage vaccinationer, der strider mod  risikovurderinger foretaget af fagfolk.

Her bliver jeg vist nødt til at bremse mig selv igen og gentage: Hov, hov, Dr. Monster. Nu har du lige væltet dig rundt i begejstringen over din vaccination - og straks slår du over i rollen som vrissen gammel mand.

Undskyld. Det var ikke meningen. Så lad mig vende tilbage til selve vaccinationen: Jeg mærkede stort set intet, heller ikke bagefter. En smule, en meget lille smule, ømhed i armen, hvor kanylen brød igennem, er det eneste ubehag, jeg har anet.

Med lidt god vilje kunne jeg om aftenen spore lidt tunghed i hovedet, men ikke mere, end hvad der indtræffer, når jeg ser Barnabys kone i fjernsynet.

Til gengæld gik min fantasi i udbrud i løbet af natten. Normalt sover jeg dybt og tungt, men denne nat var urolig. Jeg havde bizarre og livagtige drømme og mange opvågninger, hvor jeg stillede mig selv de særeste spørgsmål.

For eksempel vågnede jeg ved tretiden med en problemstilling, jeg tidligere har grublet over: Hvorfor er der venstrekørsel på det belgiske jernbanenet, når landet har højrekørsel for bilerne?

Mange andre spørgsmål af særpræget karakter afbrød min søvn den nat. De fleste husker jeg ikke, men et enkelt spørgsmål til mig selv vågnede jeg med tidligt om morgenen. Det var så svært at svare på, at jeg slet ikke kunne falde i søvn igen: Hvis man har flyskræk, er man så lettet, når man er landet?

Jeg kan ikke med sikkerhed give vaccinationen skylden for disse særheder. Men hvis det er den værste bivirkning, kan jeg godt anbefale nærkontakten med kanylen.

Må det snart blive alles tur, som ønsker det. Lad sommeren og humøret komme i fuld dosering. Hyg igennem derude.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce