Annonce
Fyn

DR: Bagmandspolitiet ransager Dan-Bunkering i Middelfart

Justitsminister Nick Hækkerup er onsdag i samråd i retsudvalget vedrørende sagen om Dan Bunkering. Onsdag har DR oplyst, at politiet har ransaget virksomhedens domicil i Middelfart. Ministeren vil under samrådet ikke kommentere den igangværende efterforskning. Foto: Scanpix
Under samråd vil justitsminister Nick Hækkerup ikke kommentere politiets efterforkning af sagen og dermed, om den fynske virksomhed er blevet ransaget.

Dan-Bunkering i Middelfart er blevet ransaget af Bagmandspolitiet, og it-eksperter har gennem flere dage støvsuget bunkerfirmaets computere for oplysninger. Det oplyser flere af hinanden uafhængige kilder til DR.

Bagmandspolitiet der officielt hedder SØIK - sigtede 6. september Dan-Bunkering for i perioden 2015-2017 at have solgt og leveret jetbrændstof til anvendelse i Syrien i strid med EU's sanktioner. Sanktionerne blev indført for at forhindre luftangreb på den syriske civilbefolkning.

Samtidig med Dan-Bunkering blev sigtet, blev virksomhedens adresse i Middelfart ransaget, og arbejdet fortsatte gennem flere dage, oplyser kilderne til DR. Omfanget af det indsamlede materiale, som nu skal granskes af SØIK, bliver beskrevet som meget omfattende.

DR har bedt Dan-Bunkering om en kommentar til, at virksomheden er blevet ransaget.

- Det er korrekt, at SØIK har besøgt virksomheden i september, og det er vi glade for. Virksomheden samarbejder frivilligt med alle offentlige myndigheder for at belyse denne sag, da man derved hurtigst muligt kan afklare misforståelser, lyder det i et skriftligt svar fra virksomhedens advokat.

SØIK ønsker ikke at kommentere oplysningerne om ransagningen.

Onsdag er justitsminister Nick Hækkerup i et åbent samråd i retsudvalget omkring Dan Bunkering-sagen. Her har han afvist at kommentere politiets efterforskning af sagen. Dermed vil ministeren ikke kaste lys over, hvorvidt Dan bunkering er blevet ransaget.

DR har siden april bragt en række afsløringer om, at Dan-Bunkering er involveret i en sag om leverancer af jetbrændstof til Syrien. Afdækningen har blandt andet vist, at USA i efteråret 2016 sendte flere efterretninger til Danmark for at advare om om Dan-

Bunkerings mulige sanktionsbrud. Ifølge amerikanske retsdokumenter, centrale kilder og fortrolige oplysninger hos danske myndigheder, er Dan-Bunkering blevet betalt af det russiske firma Maritime for at levere jetbrændstof til russiske tankskibe i Middelhavet, som derefter har sejlet det videre til Syrien.

Maritime præsenterede sig i en mail til Dan-Bunkering som repræsentant for russisk militær, som på det tidspunkt udførte daglige luftangreb i Syrien

Dan-Bunkering, der altså er sigtet men ikke tiltalt af sagen, har erkendt at have leveret jetbrændstof til russiske tankskibe, men afvist brud på EUs sanktioner.

Få uger efter, at Dan-Bunkerings i september blev ransaget af SØIK, skred USAs finansministerium ind over for Maritime. Det viser en pressemeddelelse udsendt af USA. Heri lyder det, at Maritime nu er omfattet af amerikanske sanktioner mod Syrien, og at tre russiske ansatte i Maritime er kommet på USAs sanktionsliste. Derfor er det nu blevet forbudt for amerikanerne at handle med både Maritime og de tre russere.

Årsagen er, at de ifølge USA har organiseret leverancer af jetbrændstof til russisk militær i Syrien i 2016 og 2017.

- Finansministeriet slår til mod et netværk, som omfatter stråmandsselskaber, skibe og medsammensvorne, der har faciliteret den ulovlige overførsel af jetbrændstof til russisk militær i Syrien, siger Sigal Mandelker, der er underdirektør i ministeriets enhed for Terrorisme og Finansielle Efterretninger.

I pressemeddelsen bliver leverancerne beskrevet som afgørende for det syriske regime.

- Assads despotiske regime er i internationalt søgelys for at bruge kemiske våben og begå krigsforbrydelser imod uskyldige syriske civile, og de er afhængige af denne type illegale netværk for at blive på magten, lyder det fra underdirektør Sigal Mandelker.

En af de ansatte, der nu er på USAs sanktionsliste, har tidligere bekræftet over for DR, at han har samarbejdet med Dan-Bunkering og kun har godt at sige om dem.

Dan-Bunkering er ikke nævnt i den amerikanske pressemeddelelse.

Det har ikke været muligt for DR at få et interview med det amerikanske finansministerium om USA's nye sanktioner i sagen om jetbrændstof til Syrien.

Annonce

Se samrådet her

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Lynfrosten giver nye muligheder

Klumme

Hvad er målet med udligning?

Temaet i rigtig mange samtaler i denne tid er den kommunale udligning. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har været til et møde, uden at det har været bragt op. Sidst til et møde med plejefamilierne i Assens Kommune i mandags, hvor den manglende udligning nævnes af flere som en årsag til den besparelse, som kommunen har valgt at lægge på plejefamilierne. Til det skal jeg dog også sige som kommunalpolitiker i Assens, at det også er et spørgsmål om prioritering, og hvis viljen havde været der i byrådet, kunne der have været prioriteret anderledes. Men det er et faktum, at der er stor forskel mellem kommuner i forhold til kommunernes mulighed for at opretholde en god service. Foreningen Bedre Balance har opgjort, at kommunerne i hovedstadsområdet kan bruge 186 kroner for hver gang, kommunerne i resten af landet kan bruge 100 kr. pr. sårbart barn. Skal vi acceptere det? Sundhedsministeren har sagt: “Vi skal knække den ulighed, der betyder, at et barn, der i dag fødes i Gentofte Kommune. i gennemsnit kan regne med at blive 83,4 år, mens det barn, der fødes i Lolland, bliver 77,7 år. Alene på grund af postnummeret.” Ja selvfølgelig skal vi knække uligheden, siger alle. Men er forudsætningen så ikke, at vi må starte med at sikre alle kommuner samme mulighed for service - samme mulighed for at sikre de svage børn et godt liv. Da man oprettede regionerne, var man enige om, at der ikke måtte være forskel på kvaliteten af behandlingen på sygehusene. Derfor bliver pengene til regionerne fordelt med den målsætning, at det er muligt. Når det så handler om kommunerne, så burde vi starte med diskussionen af om vi - som på sygehusområdet - mener, at der bør være samme kvalitet i alle kommuner. Når Mette Frederiksen udråber sig som børnenes minister, så ville jeg forvente, at vi var enige om, at der ikke må være forskel på støtten til det svage barn alene på grund af hvilken kommune, barnet er født i. Derfor vil jeg foreslå, at vi tager hul på en diskussion om, hvorvidt vi vil acceptere ulighed på tværs af landets kommuner. Mit og DF's udgangspunkt er, at vi ønsker et lige Danmark. Et Danmark, hvor det, at man bor i det ene eller andet postnummer, ikke er afgørende for et barns chancer for et godt liv eller kvaliteten af ældreplejen. Jeg vil gå til forhandlingerne med troen på, at vi kan blive enige om en politisk målsætning for udligningsreformen. Og kan vi det, så tror jeg på, at der er håb for et mere lige Danmark.

Annonce