Annonce
Assens

Drømmer om læderbælter om natten: Bosswik fejrer 30 år

Interessen og passionen for læderet er ustoppelig hos Morten Levorsen. Foto: Bosswik
I år kan lædervirksomheden Bosswik i Tommerup fejre 30 år, og stifteren drømmer stadig om læderbælterne, når han endelig ligger hovedet på puden om natten.

Tommerup: I år er det 30 år siden, at Morten Levorsen startede Bosswik, som laver læderbælter i eksklusiv kvalitet ud af italiensk garvet læder.

Forretningen kom bragende ud af starthullet i 1989 og beskæftiger i dag cirka 20 medarbejdere og har en omsætning på cirka 20 millioner årligt.

Den store bæltevirksomhed producerer i omegnen af 1000 læderbælter hver eneste dag, og selvom 92 procent af salget i øjeblikket går til danskere, så er der store planer om at indtage udlandet. Både Norge, Sverige, Island, Færøerne og Tyskland står for skud.

- Vi har truffet en beslutning: Vi vil sælge rigtig mange bælter, fortæller ejer og stifter Morten Levorsen.

Han fik idéen til Bosswik, da han i 80'erne stødte ind i en sælger i Odense, der forsøgte at pådutte ham bælter. Morten Levorsen syntes, at prisen var alt for høj i forhold til den lave kvalitet. Det kunne han gøre bedre selv, mente han.

- Jeg startede med en enkelt maskine på 40 kvadratmeter i mine forældres hus. Så jeg lavede det hele i hånden og kørte så ud med bælterne og forsøgte at sælge dem, siger han.

Den entreprenante mand fik ret i, at han kunne gøre det bedre selv.

Efter bare et par måneder måtte firmaet rykke over i større lokaler, og Morten Levorsens forældre måtte en overgang stå for produktionen, imens han solgte bælterne.

Det er kendetegnende for virksomheden, at den har vokseværk. For 15 år siden rykkede Bosswik igen til større lokaler, og både de fysiske rammer og omsætningen udvides løbende.

Annonce
Bosswik hejser flaget. De fylder 30 år i år. Foto: Bosswik

Etikken er vigtig

I dag er Bosswik en af Nordeuropas allerstørste bæltevirksomheder, og den vokser stødt hvert år. I 2017 skrev vi her på avisen, at virksomheden i 2016 var vokset med intet mindre end 28 procent.

Filosofien bag bælterne er egentlig simpel. Det skal være bælter af høj kvalitet fra narvlæder eller spalt, som er de to kvaliteter, der kan betegnes som ægte læder.

Mange af konkurrenterne bruger det, man kalder læderspåner, som bliver limet sammen lidt ligesom en spånplade. Det er billigere, men sådan vil de ikke gøre tingene i Bosswik. Her er det en principsag, at et læderbælte ikke er lavet af lim. Det er ren læder, og sådan fortsætter de.

- Det kan da godt være, at vi kunne lave en million eller to mere om året, hvis vi solgte bælter af læderspåner, men det vil vi ikke. Ligesom at vi holder os til de italienske garverier, som har høje standarder for produktion, dyrevelfærd og arbejdsvilkår.

- Vi vil ikke arbejde med garverierne i Pakistan for eksempel, hvor dyrene bliver transporteret på forfærdelige måder, aflivet i et slagteri, hvor sikkerheden ikke er i orden af folk, der ikke bliver behandlet ordentligt. Det har bare noget med etik at gøre, siger Morten Levorsen.

Den filosofi har åbenbart betalt sig, for Bosswiks omsætning stiger hvert år.

Bliver i Tommerup

Store virksomheder har det med at rykke til udlandet. Men i Bosswik er man principfast og stædig - ikke kun med bælterne.

- Vi bliver her i byen. Det er her, vi vil være, og vi ansætter kun folk, der bor i Danmark, siger Morten Levorsen.

Og det kan være en god idé. Når man laver et produkt, der er i den eksklusive liga, så giver det brandet et plus, når man kan sige, at det er italienske garverier og håndværk fra Danmark, mener han.

- Det er jo en god historie, og så bliver det heller ikke relevant med reklamation og så videre. Bælterne forgår ikke, når det er ægte læder og ikke læderspåner, der kun lige overholder minimumsgrænsen for, hvad man må kalde ægte læder.

Morten Levorsen var i 2008 i Sø- og handelsretten, fordi han var utilfreds med, at konkurrenter til firmaet brugte udtrykket "genuine leather" eller ægte læder om bælter, der var lavet af læderspåner.

- Det svarer jo til, at man kalder en spånplade for massiv eg. Reglerne for lædersko er klare, men det er de ikke for bælter. Det kan jeg ikke forstå, siger han.

Udfaldet af den sag blev, at det i dag stadig er lovligt at kalde bælter, der er produceret af bare 5 procent ægte læder for "genuine leather". Men Bosswik holder sig til narv- og spaltlæderet og håber, det vil give pote.

Drømmer om læderbælter

Selvom man har lavet læderbælter i 30 år, så er passionen ikke dalende.

Tværtimod.

- For nyligt vågnede jeg midt klokken 2 om natten, fordi jeg drømte om bælter.

Og på trods af tidspunktet bliver sønnen Anders kontaktet.

- Ja, jeg fik en besked der omkring kvart over 2 eller sådan noget. Det var en eller anden idé, han havde fået, griner han.

Anders er 23 år og arbejder til daglig i faderens virksomhed. Men om han er kronprins, der skal overtage, når Morten Levorsen skal finde sig i en mere rolig tilværelse end de over 70 timer, han bruger i Bosswik hver uge, er endnu uvist.

Der er nemlig ingen planer om tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet for den 55-årige Morten Levorsen. Nærmest tværtimod. Hverdagen er en hobby med indbygget job i.

- Vi har så mange nye muligheder i forhold til dengang, jeg sad på 40 kvadratmeter med en enkel maskine. Teknologien giver os mulighed for at lave lige præcis det, vi vil.

- Folk spørger mig, om jeg ikke skal have mig en hobby. Men min hobby er, når vi udvider kollektionen med dametasker af læder, bruger lang tid på vores eksklusive kollektioner, eller når Anders designer smarte nye læderpunge, siger han.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Odeon. Jeg håber, at sandheden kommer frem

Læserbrev: Det glæder mig at læse, at borgmester Peter Rahbæk Juul (S) nu også bakker op om en forklaring fra Odeon i forbindelse med aflysningen af den eksilkinesiske dansetrup Shen Yun. Forhåbentlig kan vi nu endelig kan få en afklaring på, hvilken af de forskellige forklaringer Odeon ønsker at holde fast i, om der rent faktisk er hold i én af disse forklaringer, eller om Kinas håndlangere virkelig har fået slået deres klo i Odeon. Borgmesteren har tidligere givet udtryk for, at byråd og myndighed skal passe på med at stikke deres lange næse i en privat virksomhed og deres forretning. Men når selvsamme virksomhed er ejet og betalt af byens borgere og har indgået en driftsaftale med Odense Kommune, er det en anden sag. Med dén aftale har Odeon nemlig forpligtet sig til at overholde Odense Kommunes kulturpolitik, ”Med odenseanerne i centrum. Kunst- og kulturliv som storbygenerator”, som tager udgangspunkt i følgende; beriger, udfordrer og skærper odenseanerne gennem hele livet; bidrager til odenseanernes livskvalitet, trivsel og udfoldelsesmuligheder inden for kunst og kultur og; skaber fællesskaber mellem mennesker og sammenhængskraft i byen. Ydermere skal ‘...kunst- og kulturlivet i Odense være relevant for sit publikum’ samt …’berige og bidrage med kant og refleksion til odenseanerne og byens gæster.’ Uanset af hvilke årsager Odeon begrunder aflysningen af Shen Yun med, mener jeg ikke, at de har levet op til deres aftale. Og det ser jeg som et kæmpe troværdighedsproblem - for Odeon selv, vores by, borgere og besøgende. Men især for Odense set i et internationalt perspektiv. Jeg håber, at sandheden ser dagens lys, så vi alle fremadrettet kan være forvisset om, at i Odense er der rum for alle former for kunst og kultur.

Odense For abonnenter

Odense Kommune erkender svigt: Spejlglat vej skulle have været saltet længe inden dødsulykke

Annonce