Annonce
Navne

Drømmen om egen elproduktion lever stadig: 83-årig restaurerer videre på mølle

Ole Pedersen, her sammen med sin kæreste, Bodil Kjærgaard, arbejder videre med målet om at få produceret møllestrøm. Foto: Michael Lorenzen
83-årig mølleejer er stoppet som akuthjælper - masser af opgaver på mølle ved Tullebølle

TULLEBØLLE: Da den nu 83-årige Ole Pedersen erhvervede Bagenbjerg Mølle ved årsskiftet 1982/83, var det med et mål om på et tidspunkt at kunne forsyne hele landsbyen Tullebølle på Langeland med strøm. Mange år er gået, og håber om egen el-produktion lever i bedste velgående. Men ambitionen er dog sat ned til egen husstand.

Ole Pedersen stoppede for nylig som akuthjælper på Langeland, hvor han var øens ældste, og samtidig stoppede Bodil Kjærgaard, som er 76 år. Hun bor ved siden af møllen i sit eget hus, og begge understreger, at de nok er kærester, men ikke udgør et par.

Ole Pedersen har gennem årene investeret masser af tid på at renovere Bagenbjerg Mølle. Med ham er en række frivillige fra det lokale møllelav. Hver torsdag mødes frivillige i stuen på møllen til kaffe og hjemmebag. På et normalt år bager Bodil Kjærgaard mindst 1200 boller til de frivillige, hvoraf den fast gruppe på seks-syv personer tropper op stort set hver gang. Nogle kigger af og til forbi.

Det var lidt tilfældigt, at Ole Pedersen fik kendskab til, at han kunne erhverve møllen. Langeland Museum holdt en sommerudstilling i 1982 om øens gamle møller, hvoraf flere stod og forfaldt. Den mølleinteresserede Ole Pedersen, som dengang boede på Amager, havde nogle modeller og fik fire møller med på udstillingen.

- Samtidig var jeg aktiv i OVE, organisationen, hvor vi ville satse på vedvarende energi. Jeg synes, at der var mere perspektiv i det end blot at protestere mod atomkraft, som det var på tale at indføre i Danmark dengang, fortæller Ole Pedersen.

Da udstillingen var slut, og han skulle have sine modeller retur, nævnte museumsinspektør Ole Mortensøn i forbifarten, at Bagenbjerg Mølle var sat til salg. Den var stærkt forfalden, og Ole Mortensøn mente, at den kunne erhverves for 35.000 kroner.

- Det endte med 45.000 kroner, og der lå samtidig masser af arbejde forude. Den første sommer fik jeg hjælp af gamle spejderkammerater til at få lagt nyt tag. Og med årene blev der lavet mere og mere. Jeg flyttede permanent hertil i 1998, da jeg gik på efterløn.

For nylig er portene i stueetagen blevet færdige og monteret. Før vinter er målet at få kalket nordsiden af møllen, og så skal der kigges på tandhjulene i hatten. Med mere.

- Men jeg skal nok nå det. Der skal nok blive produceret strøm herfra, fastslår Ole Pedersen.

Annonce

Maskinarbejder og værkstedslærer

Ole Petersen er 83 år og kommer oprindeligt fra København. Siden 1998 har han boet fast på Langeland.

Han er udlært maskinarbejder og supplerede siden med voksenpædagogiske kurser.

Derpå var han i en årrække tilknyttet et erhvervsoptræningsværksted på Amager for unge med særlige behov. Han nåede at fejre 25 års jubilæum ved København Kommune.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Byfester og markeder slipper for dyrt papirnusseri: En prisværdig skrotning

Man kan undre sig over, at et ministerium udsteder nye regler, hvor de negative virkninger er langt større end den mulige gevinst. Og at man fra politisk hold ikke kvæler den slags administrativt makværk, inden det forlader ministerkontoret. Men ud fra mottoet "bedre sent end aldrig" kan man også rose en minister, der ikke er bange for at smide en forfejlet regel i papirkurven. Ekstra prisværdigt er det, hvis skrotningen bremser overflødigt bureaukrati, som samfundet har rigeligt af. Lad os vælge den positive tilgang: Skulderklap til boligminister Kaare Dybvad Bek, som dropper en tåbelig ændring i et bygningsreglement. Ændringen ville gøre arbejdet surt for masser af frivillige, som bruger deres fritid på at gøre livet sjovere for tusinder af danskere. Hvis en række fynske folketingsmedlemmer nåede at presse ministeren, sådan som de ifølge Kertemindes borgmester Kasper Olesen lovede at gøre, må de gerne tage en del af æren. Den nu droppede ændring drejer sig om de byfester og markeder, som holdes overalt i landet. Nogle er velkendte og traditionsrige, andre dukker op og lukker igen. Fælles for dem alle er, at de er populære og at de primært arrangeres og drives af frivillig arbejdskraft. Ofte får arrangørerne hjælp af lokale idrætsforeninger, som honoreres med et beløb til den altid trængende klubkasse. Bortset fra fuldemandstvister og lidt trafikkaos har der aldrig været problemer med disse folkelige arrangementer. Så hvad der fik Transport- og Boligministeriet til at lancere stramninger, der skulle træde i kraft 1. januar, er svært at fatte. Men i hvert fald: Det var nu ikke længere nok, at kommunen enten gratis eller mod et beskedent gebyr lavede en pladsfordelingsplan. Nu skulle en plantegning laves af en ekstern certificeret brandrådgiver til mellem 1200 og 1500 kroner i timen. For et lille marked ville den samlede pris blive over 10.000 kroner. Dertil kom mere papirbøvl. Ifølge formand for Sammenslutningen By- og Markedsfester, Otto Skak, ville denne ekstraudgift og dette ekstraarbejde få mange foreninger til at lukke ned - til ærgrelse for mange og til gavn for ingen. Nu kan - med Dybvad Beks ord - frivillige bruge kræfterne på at være frivillige. En selvfølge, kan man tilføje.

Annonce