Annonce
Fyn

Dræbt på E20: Efterforskningsleder tror stadig, dna-spor vil fælde stenkaster

- Jeg har en forhåbning om, at dækningen af det her fænomen har gjort, at den eller de personer har kunnet indset, at det er med stor alvor og med store tragiske konsekvenser, når man gør sådan noget. vicepolitiinspektør Richardt Jakobsen, Fyns Politi, om den eller de gerningsmænd, som står bag otte stenkast - og et enkelt kast med en træstamme - på den Fynske Motorvej. Arkivfoto: Michael Bager.
Onsdag er det tre år siden, en tysk families liv blev smadret af en 30 kilo tung betonklods, der blev kastet ned fra Langesøvej-broen over den Fynske Motorvej og ramte familiens bil. Fyns Politi har fortsat flere efterforskere på sagen, og lederen af efterforskningen tror på, at dna-spor en dag vil fælde den skyldige.

Fyn: Livet er aldrig blevet det samme for familien Gosmann, som tidligt om morgenen søndag 21. august 2016 blev offer for en meningsløs handling. Familien var på vej hjem fra sommerferien i Sverige, da nogen slap en 30 kilo tung betonklods fra Langesøvej-broen over motorvejen ved Skallebølle.

På få sekunder blev familien ødelagt. Klodsen smadrede forruden i familiens Seat Leon, hvor Andreas Gosmann sad bag rattet. Han blev ramt i højre side af hovedet og mistede kontrollen over bilen. På bagsædet sad hans kone, 33-årige Nelli Gosmann, sammen med parrets dengang femårige søn, Alexander.

Nelli Gosmann blev dræbt i ulykken, mens Alexander Gosmann kun fik overfladiske skrammer. Hans far blev voldsomt kvæstet. Han er blevet blind og har store problemer med sin hukommelse og skal have hjælp døgnet rundt. Han bor hos sine forældre og kan ikke længere tage sig af sin nu otteårige søn, som derfor bor hos sin mormor i Dortmund.

Annonce

FAKTA Stenkast fra motorvejsbroer på Fyn

2. august 2015: Mellem fem og ti sten bliver kastet ned fra motorvejsbroen ved Spedsbjergvej vest for Odense natten til den 2. august. En bil bliver beskadiget, men ingen personer kommer til skade af stenene, hvor de største måler 20 x 25 centimeter

4. november 2015: Omkring klokken et om natten bliver en stor sten kastet ned fra motorvejsbroen ved Spedsbjergvej. Ingen personer kommer til skade til trods for, at stenen ryger igennem forruden i passagersiden på en bil.

31. januar 2016: Om eftermiddagen rammes en bil med en tysk turist af en sten, der kastes fra en motorvejsbro ved Langesøvej på Fynske Motorvej. Ingen kommer til skade. Samme dag om aftenen er det en familie, det går ud over. En betonflise kastes ned fra samme motorvejsbro ved Langesøvej på Fynske Motorvej. Moren i bilen får en hovedskade, men børnene og faren slipper uden fysiske skader.

18. august 2016: En træstamme kastes fra motorvejsbroen ved Spedsbjergvej natten til den 18. august.

20. august 2016: Denne gang foregår stenkastet på ringvejen ved Seden nordøst for Odense. Her kastes en sten på størrelse med en knytnæve, men bilisten slipper for skrammer.

21. august 2016: Den 21. august går det ud over en tysk familie, der er på vej hjem til Tyskland fra ferie. En 33-årig mor omkommer, da to betonfliser på 30 og 9,5 kilo kastes ned fra motorvejsbroen ved Langesøvej. Kvindens 36-årige mand kommer alvorligt til skade og bliver efterfølgende svært handicappet, men sønnen på fem år er uskadt.

29. oktober 2016: En større sten rammer en bils forrude ved motorvejsbroen ved Langesøvej. Dog sker der ikke personskade.

9. september 2017: En sten på mindst 30 kilo bliver smidt ned fra en bro to kilometer fra, hvor den tyske kvinde døde et år tidligere. Stenen bliver smidt fra en motorvejsbro ved Spedsbjergvej. En personbil formår at undvige. Det samme gør en lastbil, der dog får lettere skader.

20. december 2017: En eller flere gerningsmænd kaster en sten ned fra en bro på Fynske Motorvej mellem afkørsel 53 og 54 nær Odense. To biler bliver beskadiget, men der er ingen personskade.

28. august 2018: Motorvejen lukkes efter et stenkast fra motorvejsbroen ved Ravnebjerggyden syd for Blommenslyst. En 38-årig mand melder det med konkrete beskrivelser, og politiet møder talstærkt op.

Gamle spor efterprøves igen

Selvom det nu er tre år siden, er efterforskningen af stenkastet stadig aktiv hos Fyns Politi, som har flere efterforskere på sagen. I januar i år manglede politiet stadig at gennemgå omkring 700 tip, og den bunke er politiet nu kommet igennem.

- Alle de tip, som vi har fået, har vi læst igennem og fulgt op på, og der har ikke været nogen, som umiddelbart har givet nyt i sagen. Det forekommer stadig, at vi får nye tip, og dem følger vi selvfølgelig op på. Men ud over det efterprøver vi spor, som vi tidligere har efterforsket, for at se, om der er noget, vi kunne gøre yderligere. Og for at trykprøve det; har det holdt vand, det vi gjorde i første omgang, og er der noget, vi har overset, forklarer vicepolitiinspektør Richardt Jakobsen.

Han oplyser, at der er stadig er adskillige efterforskere tilknyttet sagen.

- Men vi fortæller af princip aldrig, hvor mange der er på en given sag. Vi har stadig fokus på denne sag, og vi er hele tiden klar til at skalere op og ned i forhold til sagen. Hvis der kommer nye spor, der giver anledning til det, skalerer vi bare op.

Åbent spørgsmål om teleoplysninger

I juni kom det frem, at der i en periode på syv år kan have været fejl i de teleoplysninger, som landets politikredse har brugt i efterforskningen af flere end 10.000 sager. Fyns Politi har også efterforsket teleoplysninger i forbindelse med sagen fra Langesøvej og andre stenkast, og det er lige nu et åbent spørgsmål, om politiet er gået glip af vigtige oplysninger på grund af fejlen, som menes at være opstået i en opdatering af Rigspolitiets program, der renser data fra teleselskaberne.

Fejlen har betydet, at oplysninger, som skulle beholdes, er blevet frasorteret - for eksempel information om hvilke telefonnumre der har været aktive på en bestemt telemast.

- Helt generelt kan jeg sige, at alle sager bliver gennemgået i forhold til den problematik. Og viser det sig, at der er noget, så bliver det selvfølgelig korrigeret, siger Richardt Jakobsen.

Mere kan han foreløbig ikke sige om teleoplysningerne, for det er kun Rigspolitiet, der må udtale sig om oprydningen i sager, hvor teleoplysninger har været en del af efterforskningen.

Det var en betonsten af denne type, som dræbte Nelli Gosmann og invaliderede hendes mand, Andreas, da den ramte deres bil ved Langesøvej tidligt om morgenen søndag 21. august 2016. Arkivfoto: Michael Bager.

Risikoen for kopier

Det er omtrent et år siden, Fyens Stiftstidende senest kunne berette om et stenkast på motorvejen. Det skete 28. august fra broen ved Ravnebjerggyden syd for Blommenslyst og betød, at motorvejen blev lukket i flere timer, mens teknikere og hundepatruljer undersøgte stedet. Aftenen efter blev motorvejen atter lukket, denne gang i to timer, mens politiet ledte efter flere spor.

Siden er der ikke blevet meldt om stenkast på motorvejen over Fyn, og Richardt Jakobsen håber, at den eller de personer, som står bag stenkastene, har indset alvoren i handlingen.

- Jeg har en forhåbning om, at dækningen af det her fænomen har gjort, at den eller de personer har kunnet indset, at det er med stor alvor og med store tragiske konsekvenser, når man gør sådan noget. Jeg har også en forhåbning om, at de ved, at på et tidspunkt kunne det godt være, at politiet stod og bankede på døren.

Stenkastet i august sidste år skete kort efter årsdagen for det fatale kast i 2016, og i september 2017 blev der smidt en sten fra en bro tæt på Langesøvej. Richardt Jakobsen vil dog ikke kommentere på, om nogen på den måde bruger årsdagen til en gentagelse af ugerningen.

Men han og kollegerne i Fyns Politi er meget bevidste om, at der kan være en copycat-effekt, når stenkast-sagerne bliver omtalt.

- Det er en af de overvejelser, vi gør os hele tiden, når vi taler med pressen. For det kan have den effekt, at nogen synes, det kunne være spændende at lave det samme - uden at de har indset alvoren i tingene. Vi vejer for og imod, men det kan det være, at vi har nogle ting, som vi synes, er vigtige at få ud til offentligheden, fordi vi gerne vil have nogle oplysninger ind.

Fyens Stiftstidende har lavet en podcast om jagten på stenkasteren. Ved at skanne koden herover får du adgang til alle afsnit.

Overvågning af broer

Siden drabet ved Langesøvej-broen har Rigspolitiet monteret 62 overvågningskameraer på 30 danske motorvejsbroer, og politiet har derudover købt et antal kameraer, som kan sættes op skjult. Desuden har Assens Kommune i juni i år vedtaget at betale 420.000 kroner for en permanent belysning på kommunens motorvejsbroer ved Langesøvej, Koelbjergvej og Grøftebjergvej.

De øvrige fire broer i kommunen er så trafikerede, at risikoen for, at nogen skulle forsøge at kaste sten derfra, vurderes som lille.

Richardt Jakobsen vil ikke uddybe, om politiet har særlig opmærksomhed på broerne i tiden omkring årsdagen for drabet:

- Vi er altid opmærksomme på broerne, også afstedkommet af de hændelser (stenkastene, red.). De har et særligt fokus, og det har de løbende og ikke kun på Fyn.

I december 2017 og januar 2018 bistod flere hundrede frivillige fra Hjemmeværnet med overvågning af broerne ved Grøftebjergvej og Koelbjergvej efter et stenkast 20. december 2017 fra broen ved Langesøvej. Overvågningen stod på i fem uger og kom i stand efter initiativ fra Hjemmeværnet, men Richardt Jakobsen kan ikke fortælle, om overvågningen er blevet gentaget.

- Nu kommer du ind på efterforskningsskridt, og det er ikke noget, jeg kan oplyse om.

Dna-spor tjekkes løbende

I december 2017 offentliggjorde Fyns Politi, at der var fundet dna-spor, som koblede stenkasteren fra Spedsbjergvej-broen i september 2017 med tre tidligere hærværkssager i Tarup i det nordvestlige Odense.

- Vi arbejder stadig ud fra en hypotese om, at der kan være sammenhæng mellem de hændelser, der har været derude, men når det så er sagt, er vi selvfølgelig også bevidste om, at der kan være andre muligheder. At det kan være enkeltstående tilfælde hver især. Det er ikke sådan, at vi har lagt os fast på, at der er 100 procent sammenhæng, siger Richardt Jakobsen.

Han tror stadig på, at politiet finder frem til gerningsmanden eller gerningsmændene - ikke mindst fordi dna-sporene fra sagen konstant sammenlignes med de nye dna-profiler, som landets politikredse får fra andre sager.

- De ligger i et landsdækkende system, og der bliver de hele tiden holdt op mod de dna-profiler, der kommer. Vi har ikke fået noget match endnu, men jeg har stadig en tro på, at det på et eller andet tidspunkt dukker op i dna-søgningen. Så vil det bonne ud.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sport

Fynboer fejrede sporten: Se de 10 bedste billeder fra Årets Sportsnavn

Fyn

2822 husstande uden strøm

Debat For abonnenter

De gamle nyheder, 1945: Odense Sporveje vil nedlægge stoppesteder

1995 4,7 millioner kroner. Så mange penge lagde 11.852 glemsomme fynske bilister i statskassen for ulovlig parkering i 1993. Hovedparten af afgifterne, der som bekendt er på 400 kroner pr. gang, blev lagt af 8816 i Fyns største politikreds, Odense. De 3036 øvrige afgifter er blevet opkrævet jævnt fordelt over resten af Fyn. Selv om afgiften for ulovlig parkering blev fordoblet fra 200 til 400 kroner 1. april 1991, kan de seks fynske p-kontrollører fortsat uddele lige så mange afgifter – ca. 12.000 – om året, konstaterer politikommissær Poul Dahl. 398 bilister klagede over afgiften, men kun 172 fik medhold og pengene eftergivet – oftest i forbindelse med læge- eller sygehusbesøg, der uventet trak ud. 1970 Statsbanerne udbyder i dag en ny Storebæltsfærge til 50 millioner kroner i licitation, og på forhånd ventes de fire værfter i Helsingør, Nakskov, Ålborg og Odense at være interesseret i ordren. Efter planen skal den nye tredækker leveres til sommeren 1972 eller muligvis først til foråret 1973. Samtidig viser en prognose, at færgekapaciteten skal fordobles inden udgangen af 1970-erne, hvis der ikke ret hurtigt tages beslutning om en bro mellem Fyn og Jylland. Færgen kommer i store træk til at ligne ”Arveprins Knud” og får en kapacitet på 450 personbiler og 1500 passagerer. En ny jernbanefærge, der kan overføre gennemgående eksprestog mellem Nyborg og Korsør, ventes bestilt til levering i 1973. 1945 Fra Odense Sporvejes begyndelse har der eksisteret en del faste stoppesteder på særligt trafikerede steder, men sporvejsselskabet overvejer at likvidere dem. Det gælder ved hjørnet af Klaregade og Mageløs samt ved hjørnet af Mageløs og Kongensgade, hvor der nu opsættes almindelige stoppestedsskilte i stedet. Ifølge driftsbestyrer Schaumann sker nedlæggelsen af de faste stoppesteder ud fra hensynet til at gennemføre en hurtigere drift under de nuværende, besværlige trafikforhold, hvor der er stort pres på sporvognene. De faste stoppesteder virker kun forsinkende, og hvis der ingen passagerer er at optage og afsætte, vil sporvognene altså fremtidig kunne køre videre uden standsning.

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];