Annonce
Faaborg-Midtfyn

Donald Trump overvejer at købe Horneland

Revyholdet i Horne er i fuld gang med at øve de mange numre og lover at være klar til premiere den 29. februar. Foto: Bent Warncke
Forberedelserne til årets Hornerevy er i fuld gang, og det bliver sjovt, lover instruktør Marianne Tjørnehøj. For 10. år i træk står hun i spidsen for løjerne.

Horne: Skulle nogle gå og tro, at Horne er en lille slumrende landsby i udkanten af Udkantsdanmark, bliver de nødt til at revidere deres opfattelse, når de har set årets Hornerevy.

Den 44. udgave af revyen, der har premiere den 29. februar, kan nemlig i år præsentere en perlerække af royale overhoveder og store statsmænd- og kvinder, der alle sammen flokkes om at stå på god fod med horneboerne.

Den amerikanske præsident Donald Trump, der flere gange har hjemsøgt revyen, er på jagt efter et nyt brohoved i Danmark, efter det på pinlig vis glippede med at købe Grønland. Men får han han held med at købe Horneland i stedet for? Og hvordan spænder det af, når medievirksomheden "Det rigtige Faaborg" bruger Hornerevyens scene til at præsentere sit helt nye talkshow "De kendte taler ud"?

Talkshowet teaser allerede nu med, at man her får den rigtige forklaring på, hvorfor erhvervsmanden Ole Billum vælger at sponsere Jim Lyngvilds fotokunst i Faaborg Kirke. Og så vil man opleve skuespilleren Thomas Ingemansen i rollen som selv - nemlig som menighedsrådsformand for Faaborg Kirke.

- Det er ikke hver dag, at en skuespiller bliver nødt til at spille sig selv, men sådan er det jo, når man har næsen langt fremme, som instruktør Marianne Tjørnehøj udtrykker det.

Marianne Tjørnehøj står i spidsen for revyen for 10. år i træk, og der er sket en udvikling i den periode, fortæller hun.

- Det er for alvor ved at gå op for horneboerne, at der faktisk er en form for liv uden for byskiltene. Der er faktisk mange samfundsstrømninger, der også betyder noget for dem, der bor i Horne, og den store verden er heller ikke i tvivl om, at der sker nogle vigtige ting derude på landet, fortæller Marianne Tjørnehøj.

Efter tre års fravær kan Hornerevyen i år byde velkommen tilbage til Kasper Olesen på scenen. Han har været ude og prøve talentet af på flere fynske scener, og gør nu comeback i Horne.

- Det er fantastisk at have Kasper tilbage. I det hele taget er der en virkelig god energi på skuespillerholdet. Det tegner til at blive supergodt, og det bliver rigtigt sjovt, lover Marianne Tjørnehøj.

I alt er der ni skuespillere på scenen i år. De øvrige er Jakob Jakobsen, Jens Lehrmann, Pavo Ahvo, Thomas Ingemansen, Inge Henriksen, Vips Brems, Dorthe Barber og Marianne Tjønehøj.

Annonce

Hornerevyen 2020

Billetter a 325 kroner kan købes hos Sparkøbmanden i Horne.

Premieren er lørdag den 29. februar, og som sædvanlig er der generalprøve for pensionister om formiddagen.

Revyen kan også ses den 6. og 7. marts.

Kasper Olesen (tv) er tilbage på scenen efter tre års pause - her sammen med Jakob Jakobsen, Inge Henriksen og Patrick Ingemansen. Foto: Bent Warncke
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fyn

Vildt uheld på E20: Tidligst om en måned har politiet et svar

Odense

Hundeejer: Barfoed-skilte er idioti

Leder For abonnenter

I Sherwood-skoven

Udligningsordningen er et fantastisk værktøj, der gør Danmark til et mere lige samfund, for den mellemkommunale udligning betyder i al enkelthed, at de kommuner, der har mange penge, giver en lille del af deres velstand til de kommuner, der har færre eller få penge. Udligningsordningen er derfor en ægte Robin Hood-løsning, som de fleste danskere bør kunne være enige om. Det betyder selvsagt ikke, at danskerne - både politikerne og folk, som vi er flest - er enige om, hvordan udligningsordningen skal strikkes sammen. Man kan, som det fremgår af stort set samtlige medier i denne tid, skændes om økonomiske nøgletal og detaljer i en sådan udligningsordning i én uendelighed. For ordningen skiller selvfølgelig vandene. De, der har udsigt til at få flere penge i kassen i kraft af en ny udligningsordning, er som regel fulde af ros til og argumenter for, hvorfor ordningen er velfungerende. Omvendt er de, der kan se frem til at få færre penge i kommunekassen, kritiske over for ændringerne. Sagen er, at alle politikere, uanset landsdel og politisk syns- og standpunkt, allerhelst bare vil have flere penge til deres egen kommune. Social- og indenrigsministeren blev i sidste uge kritiseret for at manipulere eller hemmeligholde en række af de tal, der ligger til grund for beregningerne i regeringens forslag til en ny udligningsreform. Det har ministeren undskyldt - og samtidig korrekt pointeret, at man kan gøre tallene op på flere forskellige måder. Og det er sandt. Udligningsordninger er svært stof for de fleste, inklusive mange økonomer og politikere. De enkelte parametre, der ligger til grund for både den gamle udligningsordning og regeringens forslag til en ny udligningsordning, kan diskuteres og endevendes i én uendelighed. Derfor er kritikken af og debatten om ordningen både relevant og nødvendig. Det ændrer blot ikke på, at vi alle, fattige som rige, socialister som liberale, jyder som fynboer, bør glæde os over, at udligningsreformen gør Danmark mere lige. På ægte Robin Hood-manér. Ligesom i Sherwood-skoven.

Erhverv For abonnenter

Erhvervshus Fyns gulddreng: Økonomisk hjælp til udvikling af supercomputer har fløjet dronevirksomhed i mål

Annonce