Annonce
Faaborg-Midtfyn

Dommer fra arkitektkonkurrence står fast i forsvar af omstridt faaborg-bygning: Helios pirrer mine sanser

Hellere et markant byggeri end en anonym del af tandrækken, mener Jakob Holm. Arkivfoto: Jakob Holm
Som politiker var Jakob Holm med til at bestemme, at Helios skulle se ud, som det gør. Og han er stadig begejstret for arkitekturen.

Faaborg: En af dem, der er ansvarlige for, at Helios fik den udformning, huset fik, er den tidligere SF-kommunalpolitiker Jakob Holm. Han sad med i dommerkomiteen, der valgte arkitektkontoret Vandkunstens forslag blandt de fire, der var indkommet i en arkitektkonkurrence.

Om processen fortæller Jakob Holm, at to af de fire forslag hurtigt blev sorteret fra. Et var for kedeligt, og et andet ville blive alt for dyrt - og så var der to tilbage at vælge imellem.

- Det andet forslag (det der ikke vandt, red.) var også ret vildt, men økonomisk ville det nok ikke kunne holde, og vi stod jo med et budget, der skulle holde. Så i sidste ende var det økonomien, der blev afgørende i den proces, siger han.

Men når det så er sagt, at han stadig yderst tilfreds med det udseende Helios fik.

- Vi var i dommerkomiteen ret enige om - sådan husker jeg det i hvert fald - at vi ville have et byggeri, der var markant. Personligt mener jeg, at der i en by som Faaborg, er alt for meget byggeri, der bliver lavet med for meget middelaldertankegang - det er alt for pænt og passer alt for pænt ind. Jeg synes ikke, det gør noget, at man kan se, hvornår det er bygget, og et kulturhus må gerne vække opmærksomhed - gæster i byen må gerne dreje hovedet og tænke, hvad pokker er det?, siger han.

Mange mener, at det ser ufærdigt ud - er du enig i det?

- Nej, det er jeg ikke. Men jeg er rigtig glad for, at vi fik Salto-lyset på - det løfter det meget. Det havde nok været lidt tamt uden lyset, siger han.

Annonce

Personligt mener jeg, at der i en by som Faaborg, er alt for meget byggeri, der bliver lavet med for meget middelaldertankegang.

Jakob Holm

Del af tandrækken

Jakob Holm har det stadig sådan, at hvis han er i Faaborg ved aftentide, kører han lige en tur omkring Helios for at nyde synet.

- Nogle gange holder jeg stille og sidder bare og kigger. Det er en god skulptur. Bygningen pirrer sanserne - man forholder sig til den. Jeg synes det er bedre, at folk forholder sig til bygningen, end at den bare glider ind som en del af tandrækken.

At der er så mange holdninger til arkitekturen og Helios' udseende, synes han grundlæggende er frugtbart.

- Uanset om man synes, det er flot/interessant eller det modsatte, så er det jo altid godt, når folk forholder sig til ting og formulerer sig omkring det. Det er en intellektuel proces, som i min optik er gavnlig for alle. Det, som man intellektuelt bearbejder, kan man bruge i sit videre liv - det bliver man klogere af, siger han.

Hvad siger du til at male bygningen sort i stedet for brun?

- Det er da en spændende mulighed. Der er hele tiden mulighed for at videreudvikle på det, og det synes jeg, man skal være åben overfor. Hvis det forslag kom op, ville jeg gerne være med i dommerkomiteen igen, siger han og griner.

Avisens omtale i fredags har givet mange reaktioner fra læserne. De fleste er stadig ikke specielt glade for Helios' facade. Arkivfoto: Lasse Hansen/Scanpix
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fyn

Fængselsforbundet: - Vi kan aldrig undgå, at indsatte tager livet af sig selv

Odense

Thomsens 41 år med lokalhistorie

Læserbrev

Sammenlægning. 700 udsatte børn på én skole?

Synspunkt: Kære Susanne, det er ikke børnenes tarv at sammenlægge Vollsmose-skolerne. Hvordan skulle det gavne det enkelte barn i Vollsmose at samle over 700 udsatte børn på én skole? I mange år har politikerne i Odense snakket om, at vi skal have flere blandede skoler i Odense. Derfor er det meget svært at forstå, at de nu vil skabe en stor skole og samle alle børnene i Vollsmose på Abildgaardskolen. Det er hverken fagligt forsvarligt eller integrationsfremmende. Derudover er det svært at forstå, hvorfor politikerne ikke kan vente med at sammenlægge skolerne, indtil ombygningen er overstået, for at undgå at børnene bliver udsat for flere skoleskift og stress. I perioden, hvor ombygningen står på og nogle af familierne skal flyttes væk fra området og andre flytter ind, har børnene brug for ro omkring deres skolegang. De har brug for deres vante omgivelser, tryghed og deres lærere, som de har kendt i mange år. Politikernes argumentation om, at der bliver færre børn i området, holder ikke i vand. Der skal opføres nye boliger i området, når nogle af de nuværende boliger blev revet ned, hvilket betyder at der flytter nye familier og deres børn til området. Hvor skal de nye børn i området så gå i skole? Derudover er der omkring 1500 mennesker, som flytter til Odense hvert år. I det hele taget bliver der flere børn og ældre i Odense i fremtiden. Derfor er det en omgang tom snak at påstå, at sammenlægningen skyldes faldende børnetal i området. Dertil savner jeg, at I politikere svarer på, hvor tanken om at skabe flere blandede skoler i Odense er blevet af? Og hvorfor skulle de nye tilflyttere i Vollsmose vælge en skole med over 700 tosprogede børn? Der er overhovedet ikke noget sammenhæng mellem det, I politikere siger, og det I gør. Der er ingen, der siger, at vi skal have to skoler i området, hvis der ikke er behov for det i fremtiden. Det giver bare ikke mening at samle alle områdets børn på en skole midt i en periode, hvor der foregår ombygning og renovering i området. Jeg håber inderligt, at I politikere tænker jer om og ikke svigter de mest udsatte børn i vores by. I det mindste fortjener børnene ro omkring deres skolegang, indtil ombygningen er færdig. Vollsmose-børns faglige udvikling, tryghed og trivsel er mindst lige så vigtig, som det er tilfældet for resten af byens skolebørn. Hvorfor skal byens måske mest udsatte børn stilles ringere end andre børn?

Annonce