Annonce
Indland

Dom om drab på skandinaviske kvinder ventes torsdag

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Anklagemyndigheden går efter dødsdomme til de hovedmistænkte i sagen. Andre risikerer livstid.

Retssagen mod 24 mænd, der er anklaget i forbindelse med drabene på danske Louisa Vesterager Jespersen og norske Maren Ueland i Marokkos Atlasbjerge i december nærmer sig sin afslutning.

Torsdag skal anklager og forsvarsadvokater fremføre deres afsluttende bemærkninger ved domstolen i Salé, hvor mændene er under anklage.

Anklagemyndigheden går efter dødsstraf til de tre hovedmistænkte mænd i sagen. Marokko har dog ikke eksekveret en dødsdom siden 1993.

Nyhedsbureauet AFP har tidligere fortalt, at to af mændene i maj erkendte at have udført drabene. Den tredje erkendte at have optaget det på video.

De skandinaviske kvinder blev dræbt med kniv og efterfølgende halshugget. Angiveligt i bevægelsen Islamisk Stats navn.

En af de hovedmistænkte, Abdessamed Ejjoud, har under sagen forklaret, at han fortryder sine handlinger.

- Jeg plejede at elske Islamisk Stat, men nu ved jeg ikke. Alt hvad jeg ved, er, at jeg angrer, at jeg dræbte de to turister, sagde han ifølge den norske avis VG under et tidligere retsmøde.

Ifølge nyhedsbureauet AFP har 21 af de 24 anklagede erkendt at være en del af Islamisk Stat. Men bevægelsen har aldrig offentligt meldt ud, at den skulle stå bag drabene. Det har den ellers gjort ved andre angreb.

Ud over livstidsdommene til de tre hovedmænd går anklagemyndigheden ifølge AFP efter domme på mellem 15 års fængsel og livstid til de øvrige 21.

En af forsvarsadvokaterne, Hafida Mekkassou, siger til AFP, at man fra forsvarets side vil opfordre retten til som formildende omstændighed at lægge vægt på de tiltaltes sociale forhold og psykiske uligevægt.

Louisa Vesterager Jespersens familie er repræsenteret ved en advokat under sagen. Hun har til AFP fortalt, at familien vil kræve en erstatning på ti millioner marokkanske dirham. Det svarer til knap syv millioner kroner.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Regler må stoppe elløbehjul-rod

’Elløbehjul roder i bybilledet’. ’Elløbehjul kører for hurtigt der, hvor der er mange mennesker’. Sådan lød det i min radio i anledning af, at transportminister Benny Engelbrecht mandag holdt møde med de kommuner – deriblandt Odense - hvor det i dag er lovligt at køre på elløbehjul, og hvor elløbehjulene i dag fylder alt for meget i bybilledet på den kedelige måde. Både når de er i brug, og når de ikke er. Men radioværten kunne næsten ikke sige det mere forkert. Hvis et elløbehjul – som oftest ligger og – flyder et sted på gaden, så er det, fordi den person, der senest har brugt det, bare har smidt det. Uden så mange andre hensyn end at det lige passede mig bedst der. Og hvis der er for meget fart på elløbehjulet, så skyldes det udelukkende den, der styrer tempoet. For selvom elløbehjul er smarte, sjove og et godt alternativ til flere biler på vejene, så kan de hverken flytte sig fra et sted fra et andet eller sætte farten uden hjælp fra et menneske. Ansvaret for det rod, som er opstået i kølvandet på lovliggørelsen af elløbehjulene, ligger kun ét sted: Hos dem, der bruger dem. Det er derfor, der er opstået et behov for regler. Fordi tankeløsheden og fraværet af hensyntagen lever for godt hos nogle af dem, der bruger elløbehjulene. Vi skal alle sammen være her og kunne færdes sikkert i trafikken. Så det er mit ansvar, at jeg kigger mig for, inden jeg går over en vej – at jeg ikke bare træder ud i forventning om, at de hjulede trafikanter standser. Det er mit ansvar, at jeg sætter min cykel i et stativ eller i det mindste parkerer den, så den fylder mindst muligt på et fortov, fordi jeg lige skal hente et par bukser, en fløderand eller fire tallerkener. Og det er mit ansvar, at jeg ikke parkerer min bil foran en ud- eller indkørsel, så jeg spærrer vejen for andre. Men nogle brugerne af elløbehjul er ikke det ansvar voksent eller bevidst, og så må der regler til. Og sanktioner til dem, der ikke kan finde ud af at følge dem. Selvom det ville været meget nemmere, hvis vi bare ryddede op efter os selv og tog hensyn til andre.

Annonce