Annonce
Sydfyn

Dom i sag om våben og narko fra Langeland og Svendborg: Dømt bad om betænkning

41-årig stadig underlagt besøgs- og brevkontrol efter lang fængselsdom

LANGELAND/SVENDBORG: Det vides ikke, om dommen ved Retten i Svendborg er endelig. På sin klients vegne udbad forsvareren, Niclas Kandemir, betænkningstid med henblik på en eventuel anke af dommen. Det er der 14 dage til at overveje i.

Anklageren, Kirsten Flummer, bad på sin side retten om at forlænge varetægtsfængslingen, som Lars Frede Petersson har siddet i siden slutningen af januar. Hun mente, at det vil være krænkende for retsfølelsen, hvis han blev sat på fri fod og så indkaldt senere, når straffen skal afsones.

Forsvareren kunne ikke se behovet og ville have sin klient løsladt, da den nu dømte allerede har været varetægsfængslet i otte måneder, og Niclas Kandemir forbeholdt sig ret til at kære (klage) til landsretten, da dommeren valgte at følge anklageren.

Som noget usædvanligt bad anklageren om, at den 41-årige fortsat skal være underlagt besøgs- og brevkontrol. Det sker sjældent, når der er faldet dom.

Begrundelsen er, at der er nogle tråde og udløbere til andre sager, og hun frygtede, at den dømte uden kontrol ville kunne påvirke nogle, der er involverede i disse sager. Også dette ønske efterkom dommeren.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

I Sherwood-skoven

Udligningsordningen er et fantastisk værktøj, der gør Danmark til et mere lige samfund, for den mellemkommunale udligning betyder i al enkelthed, at de kommuner, der har mange penge, giver en lille del af deres velstand til de kommuner, der har færre eller få penge. Udligningsordningen er derfor en ægte Robin Hood-løsning, som de fleste danskere bør kunne være enige om. Det betyder selvsagt ikke, at danskerne - både politikerne og folk, som vi er flest - er enige om, hvordan udligningsordningen skal strikkes sammen. Man kan, som det fremgår af stort set samtlige medier i denne tid, skændes om økonomiske nøgletal og detaljer i en sådan udligningsordning i én uendelighed. For ordningen skiller selvfølgelig vandene. De, der har udsigt til at få flere penge i kassen i kraft af en ny udligningsordning, er som regel fulde af ros til og argumenter for, hvorfor ordningen er velfungerende. Omvendt er de, der kan se frem til at få færre penge i kommunekassen, kritiske over for ændringerne. Sagen er, at alle politikere, uanset landsdel og politisk syns- og standpunkt, allerhelst bare vil have flere penge til deres egen kommune. Social- og indenrigsministeren blev i sidste uge kritiseret for at manipulere eller hemmeligholde en række af de tal, der ligger til grund for beregningerne i regeringens forslag til en ny udligningsreform. Det har ministeren undskyldt - og samtidig korrekt pointeret, at man kan gøre tallene op på flere forskellige måder. Og det er sandt. Udligningsordninger er svært stof for de fleste, inklusive mange økonomer og politikere. De enkelte parametre, der ligger til grund for både den gamle udligningsordning og regeringens forslag til en ny udligningsordning, kan diskuteres og endevendes i én uendelighed. Derfor er kritikken af og debatten om ordningen både relevant og nødvendig. Det ændrer blot ikke på, at vi alle, fattige som rige, socialister som liberale, jyder som fynboer, bør glæde os over, at udligningsreformen gør Danmark mere lige. På ægte Robin Hood-manér. Ligesom i Sherwood-skoven.

Kerteminde For abonnenter

Succesen af Langeskov Station kan måles på flere måder: - Da toget begyndte at stoppe, sagde det 'woom'

Annonce