Annonce
Sport

Djokovic er klar til ottende semifinale i Australian Open

Kim Hong-Ji/Reuters
Novak Djokovic møder Roger Federer i semifinalen i tennisturneringen Australian Open.

For ottende gang i karrieren har Novak Djokovic spillet sig frem til semifinalen i Australian Open.

Den serbiske tennisstjerne vandt tirsdag 6-4, 6-3, 7-6 over canadieren Milos Raonic, som ikke formåede at bryde Djokovic' serv en eneste gang.

Omvendt udnyttede Djokovic 2 af sine i alt 16 breakbolde, og det var nok til at snuppe de to første sæt, mens tredje blev afgjort i en tiebreak.

I semifinalen venter et møde med tredjeseedede Roger Federer, som tidligere tirsdag slog amerikanske Tennys Sandgren i en dramatisk femsætter.

Mødet mellem de to tennisstjerner bliver deres indbyrdes møde nummer 50. 26 gange er det endt med en sejr til serberen, mens Federer har vundet 23 kampe.

- Jeg har sagt det mange gange, og jeg siger det gerne igen, mine kampe mod Rafael (Nadal, red.) og Roger har gjort mig til den spiller, jeg er i dag, siger Djokovic i sit vinderinterview på banen.

Den forsvarende mester ser frem til semifinalen mod Federer.

- Jeg håber, at jeg i det mindste får en matchbold. Det var fantastisk, hvad han leverede på banen i dag, siger Djokovic med henvisning til, at Federer tidligere tirsdag overlevede syv matchbolde.

- Må den bedste mand vinde.

Andenseedede Djokovic har vundet Australian Open syv gange, mens Federer har triumferet seks gange i grand slam-turneringen.

Djokovic og Federer er dermed de to spillere, der har vundet turneringen flest gange i den åbne æra, og Djokovic har altså formået at vinde turneringen, hver gang han har nået semifinalen.

Kombattanterne i den anden semifinale er endnu ikke fundet. I den ene kvartfinale mødes Rafael Nadal og Dominic Thiem, mens Stanislas Wawrinka står over for Alexander Zverev i den anden. Begge kampe spilles onsdag.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Ny hanløve er ankommet til Odense Zoo

Nyborg

Fem riddere om det runde bord

Leder For abonnenter

Overvågning. Et nødvendigt onde

Avisen bragte i går en god nyhed fra Korsløkkeparken, der er et boligområde i Odense på den såkaldte ghettoliste. Efter opsætning af i alt 460 kameraer er området blevet markant fredeligere. Tidligere var Korsløkkeparken plaget af omfattende hashhandel, hærværk og anden kriminalitet, der gjorde bebeboerne utrygge. Men nu kan tillidsfolk for beboerne fortælle, at kameraerne har lagt en dæmper på de urolige elementer, som typisk er helt unge mennesker. De nye kameraer i Korsløkkeparken flugter således fint med regeringens planer om mulighed for mere markant overvågning i det offentlige rum. Dette forslag vil regeringen sandsynligvis komme igennem med, takket være støtte fra de blå partier, og det vil ikke mindst langt størsteparten af beboerne i større almene bebyggelser være glade for. Med god grund. Fredelige borgeres efterspørgsel af en tryg hverdag, hvor man ikke møder hashpushere i nedgangen til kælderen eller skal frygte hærværk mod sin parkerede bil, er forståelig og legitim. Men samtidig må man ikke se bort fra, at mere overvågning også indskrænker den frihed og ret til privatliv, som er grundlæggende for et åbent, demokratisk samfund. Folks behov for tryghed stritter altså imod nogle vigtige værdier, og dermed kan sammenstødet overføres til modsætninger mellem på den ene side almindelige danskere, der tager afsæt i deres hverdag, og på den anden side organisationer, der henviser til undersøgelser og statistikker. Mens hr. og fru menigmand tager overvågningen ret afslappet, er for eksempel Advokatrådet og Det Kriminalpræventive Råd betænkelige. De efterlyser dokumentation for, at øget overvågning gør det nemmere for politiet at opklare alvorlige forbrydelser. Skeptikerne påpeger også, at regeringens lovforslag, om det bliver vedtaget, vil indskrænke borgernes ret til privatliv mere, end man forestiller sig. Det kan meget vel være rigtigt, at kameraovervågning kun har begrænset betydning, når det drejer sig om alvorlig kriminalitet. Men skønt gamle begreber som ro og orden ikke i dag er på mode blandt fagpersoner, har de alligevel fylde i befolkningen. Derfor er øget overvågning et nødvendigt onde. I hvert fald indtil forældre og SSP-folk har lært de unge uromagere reglerne for almindelig god opførsel. Det vil desværre nok tage en rum tid.

Annonce