Annonce
Indland

Djøf om techaflytning: Det kalder på politisk indgriben

Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

Hvis ens data bliver brugt af en virksomhed, bør man jævnligt modtage en oversigt, mener Djøf.

Google og Apple har haft ansatte til at aflytte og transskribere indhold fra danske telefoner og højttalere, skriver Politiken.

Det kræver politisk handling, mener Stine Bosse.

Hun er formand for techkommissionen TechDK, som hører under fagforeningen Djøf, der organiserer jurister og økonomer.

- Vi har ikke haft deciderede forslag imod aflytning, for vi ville ikke male fanden på væggen, men hvis de her afsløringer holder vand, og det tyder det på, at de gør, så bliver man nødt til at sikre sig lovgivningsmæssigt mod, at det foregår, siger hun.

Techkommissionen foreslår konkret, at man som bruger jævnligt modtager en slags kontooversigt fra virksomheder, der bruger ens data.

- Jeg er ret overbevist om, at folk ville være mere omhyggelige, hvis de i en månedlig opgørelse fik at vide, hvad deres data var blevet brugt til.

- Det kan være, at hér er dine data blevet solgt, her er de blevet transskriberet, eller her er de blevet kørt sammen med andet data, siger Stine Bosse.

Hun afviser ikke argumentet om, at man som bruger også har et ansvar for at sætte sig ind i, hvilke virksomheder man giver hvilke tilladelser.

Stine Bosse ser dog en risiko i, at man som bruger hurtigt kan blive fortabt i techjunglen, og derfor bør vi beskyttes - også mod vores egen dovenskab, mener hun.

- Så længe vi bevidstløst siger ja, fordi det skal gå hurtigt og er spændende, så er der en risiko for, at man som bruger ikke har overblik.

- Vi er jo nemme at have med at gøre i den her sammenhæng. De fleste har sikkert prøvet at klikke sig videre i en fart, det har jeg i hvert fald selv, så jeg tror, politikerne skal være med til at stille nogle krav til de virksomheder, der leverer og lever af det her data, siger Stine Bosse.

Hun mener, at man som borger også må stille nogle krav til både politikere og virksomheder.

- Vi må forstå dybden af det her, og alle må spørge sig selv: "Skal det bare være sådan her, eller vil vi have nogle andre regler?". Så vi selv kan bestemme, og så vi kan få det serveret på en måde, så man løbende kan følge med i, hvad man har sagt ja til, og hvad konsekvenserne er, siger hun.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat For abonnenter

De gamle nyheder, 1969: Cafeteria i Mageløs brændte - men gæsterne blev siddende

1994 Nu er der mulighed for at få en garanteret medicinfri flæskesteg på julebordet. Som den første forretning i Odense har Kvickly i Dalum fået en statsautoriseret godkendelse til at sælge ferskt økologisk grisekød. Slagtermester Søren Nielsen i Kvickly siger, at grisene med garanti aldrig har fået medicin eller mærkelige tilskudsstoffer. Vi får kødet fra den ene af to producenter i Jylland, der er statskontrollerede. Og selv bliver vi også kontrolleret i alle ender og kanter. Kødet skal håndteres for sig selv, og skal der midt på dagen skæres mere, skal værktøjet renses, hvis det i mellemtiden har været brugt til andet grisekød. Det økologiske kød koster 10 kroner mere kiloet, og Kvickly kan kun få 100 kilo om ugen. 1969 Odense Brandvæsen havde ved midnatstid besvær med at få gæsterne i cafeteriaet Go-In, Mageløs 7, til at forlade lokalet, skønt det brændte ret kraftigt i køkkenet og op gennem taget. Det måtte adskillige opfordringer til, før folk rettede sig efter brandvæsenets anvisninger. Den væsentligste grund til, at gæsterne skulle ud, var brandvæsenets kulsyretåge, der er giftig. Og kort efter, at en sådan tåge er sprøjtet ud i et rum, opstår der som følge af slukningen en kraftig røg, hvilket gæsterne ved selvsyn kunne se, da de havde forladt lokalet. Ilden opstod i nogle frituregryder og bredte sig hurtigt gennem aftræksrør til en del af tagkonstruktionen. Det skete ret betydelig skade i cafeteriaet. 1944 Der er i disse dage i København samt i Odense, Aarhus og Aalborg meget vidtgående foranstaltninger under forberedelse til indsats i det øjeblik, der eventuelt skulle opstå katastrofer af et sådant omfang, at hele bydele er i fare for at blive ødelagt af brand. Fra Statens civile Luftværn er udsendt et cirkulære til de lokale luftværnsmyndigheder, hvorefter der så hurtigt som muligt, skal træffes foranstaltninger til imødegåelse af katastrofebrand og ildstorm, et udtryk for fladebrande af en så voldsom karakter, at de kan sammenlignes med naturkatastrofer. Når Ildstorm raserer en by, opstår der en sådan ophedning af luften, at både huse og alt levende fuldstændig opsluges som i en krematorieovn.

Annonce