Annonce
Indland

Djøf foreslår ti timers ekstra direkte borgerkontakt

Morten Stricker/Ritzau Scanpix
Djøf ønsker, at offentligt ansatte får større faglig frihed til at tilrettelægge deres arbejde.

Det er nødvendigt at trække i håndbremsen over for unødigt bureaukrati, overflødige regler og kontrol.

Det erkender fagorganisationen Djøf, som derfor foreslår at indføre en målsætning om, at ansatte i det offentlige skal bruge ti timer mere om måneden på direkte borgerkontakt. Det skriver Politiken.

- Der er for meget kontrol og for lidt tillid i den offentlige sektor. De offentlige medarbejdere har for lidt tid med borgerne. Og for lidt frihed til faglighed. Det har vi også et ansvar for, siger Djøfs formand, Henning Thiesen, til Ritzau.

Djøf, der er faglig organisation for små 100.000 samfundsvidenskabeligt uddannede, mener, at der i dag bruges alt for meget tid på regler og dokumentation.

Det er forkert, og det skal der rettes op på, lyder det fra Djøf.

Derfor skal forslaget om mere borgerkontakt gælde for både social- og sundhedsassistenter, pædagoger, læger, politibetjente og byretsdommere, siger Henning Thiesen.

Samtidig skal der gøres plads til mere tillid og større faglig frihed for de ansatte til at tilrettelægge arbejdet, fremgår det af udspillet.

Forslaget er et indspark til regeringens planer om en nærhedsreform, lyder det.

- Vi er i stigende grad opmærksomme på, at vi i vores rådgivning af politikerne skal pege dem i retning af, at den tid, der er, skal bruges til borgerne.

- Det har vi ikke været hurtige og dygtige nok til, siger Henning Thiesen.

Formanden siger, at han mener, det handler om at finde en balance mellem, hvad der er muligt og ambitiøst.

Og Djøfs forslag vil gøre en forskel for både medarbejdere og borgere - også selv om der blot er tale om ti timer om måneden og knap en halv time mere dagligt, mener Henning Thiesen.

- Vi mener, det er vigtigt for den enkelte medarbejder i den offentlige sektor, Og vi mener også, det er vigtigt for borgerne, at de mærker den større nærhed, siger han.

I sit udspil citerer Djøf statsminister Mette Frederiksens (S) åbningstale til Folketinget.

I talen fokuserede statsministeren særligt på, at det er vigtigt at få et opgør med overflødig bureaukrati.

Blandt andet satte Mette Frederiksen spørgsmålstegn ved, om arbejdstiden er skruet rigtigt sammen, når medarbejdere i ældreplejen kun bruger omtrent halvdelen af arbejdstiden på samvær med de ældre.

Ifølge Politiken er der endnu ikke kommet noget samlet svar fra regeringen på, hvordan man skal løse dette.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Hundeejer: Barfoed-skilte er idioti

Leder For abonnenter

Sprællevende 100-årig

Det kan ikke have undgået manges opmærksomhed, at det i år er 100 år siden, Genforeningen fandt sted. En begivenhed, som betød, at befolkningen på et landfast stykke Danmark efter at have været tysk siden 1864 igen kunne lade Dannebrog blafre i haven. At de igen kunne vælge, om de ville mødes for at diskutere politik i stedet for at spise kage ved store kaffeborde, som i de mellemliggende år havde udgjort den dansksindede bastion. Men det er nok de færreste, der ved, hvad årene inden Genforeningen førte med sig. Mens mange af os kigger mod andre grænsedragninger for at forstå, hvad fjendtlig magtovertagelse betyder, afslører Genforeningen, at vi er klædt af, når det kommer til vores eget lands historie. Også selv om det kun er få generationer siden, den udspillede sig. Tænk sig, at dansk i knap 50 år var forbudt som undervisningssprog, og at befolkningen søgte at omgå forbuddet ved at oprette skoler nord for den ny grænse, så eleverne alligevel kunne blive undervist i deres modersmål? At disse skoler skulle blive en form for forløber for efterskolerne, der 100 år senere stadig er i høj kurs, når unge skal finde deres identitet? Også selv om identitet i 2020 handler om meget andet end nationalitet. "Hvad kommer Genforeningen da mig ved", spørger den sønderjyskfødte skuespiller Bodil Jørgensen i Grænseforeningens humoristiske jubilæumsvideo, der florerer på internettet, og svaret er kort: Alt. Genforeningen er sprællevende. Hvis vi reelt vil give andet end evnen til at ramme et 12-tal ved eksamensbordet videre til de yngste, kunne vi passende benytte 100-året til at opsøge en af de 650 mindesten, der blev rejst i 1920 for at ære, at Sønderjylland igen blev dansk. Og som Slots- og Kulturstyrelsen har besluttet at frede - et par af dem befinder sig endda på Fyn. Det kunne være starten på en samtale om at høre til et sted, men også om hvad det mon havde betydet, hvis afstemningen i 1920 var blevet et "nej" og et "mojn".

Fyn

Vildt uheld på E20: Tidligst om en måned har politiet et svar

Annonce