Annonce
Bagsiden

Dit nik med hovedet er et mysterium

Måske har vi helt bogstaveligt fået skikken med at nikke og ryste på hovedet ind med modermælken. Foto: Colourbox
De fleste mener "ja" når de nikker, og "nej", når de ryster på hovedet. Årsagen kan måske findes i mors mælk, men tendensen er ikke global.

Charles Darwin brugte ikke bare årtier på at forske i krebsdyr og koralrev og på at klassificere planter og dyr, inden han i 1859 præsenterede verden for sin evolutionsteori.

Han var også optaget af, om det var universelt, at alle mennesker nikker eller ryster på hovedet, når de vil kommunikere et "ja" eller et "nej".

Derfor sendte han spørgeskemaer til missionærer og andre, der var kontakt med civilisationer i verdens fjerne afkroge, for at spørge dem, om de lokale dér også nikkede eller rystede på hovedet for at sige "ja" og "nej".

Annonce

Nej i mange kulturer

Resultaterne udkom i bogen "The Expression of the Emotions in Man and Animal" fra 1872.

Charles Darwin kunne på baggrund af sin stikprøveundersøgelse konkludere, at en rysten på hovedet betød "nej" i rigtig mange forskellige kulturer.

Bevægelserne er dog ikke er universelle.

Her er nik et nej

Så tæt på som i Bulgarien gør man det faktisk omvendt. Her ryster man på hovedet som "ja" og nikker som "nej".

Det samme gør sig gældende i Albanien, Grækenland og endda nogle steder i Syditalien, hvor grækernes indflydelse gennem historien har været særlig stor.

Har man rejst i Indien, vil man sikkert også have stiftet bekendtskab med det traditionelle indiske nik, hvis betydning afhænger af øjenbrynene og nikkets fart.

Der findes endnu flere eksempler på, at man gør det anderledes rundtomkring i verden. Nik for "ja" og hovedryst for "nej" er dog mest udbredt.

Fra moders bryster

Henrik Høgh-Olesen, professor i psykologi på Aarhus Universitet, kalder det for "en plausibel teori", at det at ryste på hovedet for at sige "nej" kan være rodfæstet i vores forhold til vores mødres bryster som spæd.

- Vi har det jo med at ryste på hovedet, når noget generer os, og ikke kun når vi vil sige "nej". Når vi ikke vil have noget at spise, ryster vi på hovedet, fortæller Henrik Høgh-Olesen, der blandt andet forsker i evolutionær psykologi og primatologi.

- Så den bevægelse ser ud til at være medfødt. Eller også kommer den i hvert fald fra et meget tidligt stadie, når man ikke ville have bryst og mælk, tilføjer han.

Nik som underkastelse

Når det kommer til at nikke som "ja", er Henrik Høgh-Olesen lidt mere usikker på, hvad den evolutionære forklaring kan være.

- Mennesker er socialt-hierarkiske dyr, og når vi signalerer underkastelse, gør vi os mindre eller sænker hovedet og ser ned.

Denne gestus kan være blevet ritualiseret, således at vi nikker, når vi hilser på hinanden, for at signalere, at vi er fredelige og ikke ønsker at udfordre den anden, siger han.

- Vi nikker også, når vi er enige i en andens synspunkt, og underkaster os således dennes perspektiv, tilføjer Henrik Høgh-Olesen.

Ingen sikre bud

En anden teori knytter sig også til brystmælken. Den går på, at spædbørn, der jo ikke ser så godt endnu, søger deres mors bryst ved at bevæge hovedet vertikalt, når de er sultne.

Andre teorier går på, at nikkeriet er en mere moderat variation af bukket, som man i mange kulturer har brugt for til at hilse og vise anerkendelse.

Ingen af teorierne kan dog, som det ofte er med videnskaben, entydigt bekræftes, så det må desværre blive ved buddene.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Spar sammen, OB

Odense Kommune skal stå fast over for fodboldklubben OB i sagen om en renovering af Odense Stadion. For det bør ikke være Odenses skatteborgere, der skal betale for, at byens og øens største fodboldklub får et bedre stadion at spille på. Det bør klubben og dens ejerkreds selv bekoste. Spørgsmålet om en renovering af Odense Stadion er nok engang blevet aktuelt, fordi OB sammen med de øvrige superliga-klubber, Divisionsforeningen og Dansk Boldspilunion har besluttet, at alle superliga-stadioner fra 2028 er udstyret med fuldt overdækkede tribuner. Det er en fin beslutning, som vil give bedre forhold for klubbernes tilskuere, så man på længere sigt forhåbentlig kan tiltrække flere tilskuere og dermed tjene flere penge. Det er imidlertid ikke Odense Kommunes opgave at sørge for, at erhvervsvirksomheder får bedre fysiske rammer at udøve deres virksomhed i. Odense Kommune skal skabe gode rammevilkår for kommunens virksomhederne i almindelighed, men kommunen skal ikke bruge sine sparsomme skattekroner på at forbedre hverken robotproducenters, gartneriers eller fodboldklubbers ydre rammer. Det må virksomhederne selv klare. Ejerforholdene af Odense Stadion er i dag mildt sagt noget rod. Odense Kommune ejer tre tribuner på stadion, mens en ejerkreds af bestyrelsesmedlemmer i Odense Sport & Event ejer den fjerde, og det skaber helt naturlige tvister mellem de forskellige ejeres forskellige ønsker. Derfor vil det være klogt, hvis man får skilt den kommunale økonomi fra den private virksomhed OB’s interesser fra hinanden. Det vil være til gavn for OB, for Odense Stadion og for Odense Kommune – og for de odenseanske skatteydere. Derfor vil det være klogt, at OB og ejerkredsen bag klubben begynder at spare sammen, så man på et snarligt tidspunkt kan købe stadion af kommunen. På den måde kan man engang i fremtiden, måske allerede inden 2028, få lejlighed til at gennemføre alle de udvidelser og forbedringer af Odense Stadion, som man har lyst og råd til og dermed være med til at skabe grundlag for at høste gevinster ved fremtidige sejre. Så spar endelig sammen, OB. Og begynd hellere i dag end i morgen.

Odense For abonnenter

Testkørsler på vej: På én strækning især vil der snart køre letbanetog

Odense

Yderligere to weekender med vejlukning - mandag begynder skinnearbejde i kryds

Annonce