Annonce
Fyn

Disse forlystelsesparker er mest populære

Vi hader trængsel og kø, når vi skal more os i ferien - og vi vil heller ikke køre alt for langt. Foto: Claus Fisker/Scanpix

Tivoli, Legoland eller BonBon-Land? Hvilke parker er mest populære og hvorfor?

Sjov: Skal du også have familien med i en forlystelsespark denne sommer? Så er du langt fra alene.

Seks ud af ti danskere overvejer at besøge en eller flere danske forlystelsesparker denne sommer, og ikke overraskende er det især børnefamilier, der kommer til at dominere skaren af gæster.

Otte ud af ti småbørnsfamilier planlægger nemlig at lægge vejen forbi en forlystelsespark.

Det viser en undersøgelse foretaget af analyseinstituttet YouGov.

Annonce

Hvad skal vi vælge?

Afstanden til forlystelsesparken er et af de væsentligste kriterier, når vi danskere vælger forlystelsesparker, og derfor kan Hovedstadens forlystelsesparker: Tivoli, Dyrehavsbakken og København Zoo også forvente flest besøgende denne sommer.

I Jylland kan Legoland og Djurs Sommerland forvente flest gæster.

Det bedste indtryk

Det lokale tilhørsforhold er også afgørende for, hvilke forlystelsesparker vi har det bedste indtryk af.

Nordjyderne kan bedst lide Fårup Sommerland. Midtjyderne har det bedste indtryk af Djurs Sommerland, Syddanmark foretrækker Legoland og Odense Zoo, mens Tivoli er den mest populære forlystelsespark på hele Sjælland.

Tivoli Friheden havner på en tredjeplads, når midtjyderne skal bedømme forlystelsesparker, og må således se sig slået af Djurs Sommerland og Legoland.

Hader trængsel

De mest populære forlystelsesparker har dog udfordringer med at opfylde de kriterier, som ifølge flertallet af danskere er afgørende for en god oplevelse - i hvert fald på en varm sommerdag i højsæsonen.

Danskerne lægger nemlig vægt på, at parken ikke er proppet med gæster, at der ikke er lang ventetid til forlystelserne, samt at entre- og forlystelsesprisen er lav.

Børnefamilierne lægger desuden vægt på gode parkeringsforhold, børnevenlige forhold (pusleplads, legeplads, lån af klapvogne m.m.) samt muligheden for at medbringe egen mad.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Klumme

Prædiken. Skamløs i sin kærlighed

Prædiken: Skammen står i kø: der findes klimaskam og rygeskam, og man kan skamme sig over at mene noget andet, end det er moralsk tilladt i de kredse, man begår sig i; og sidste nye skud på stammen: virusskam; skammen over at være smittebærer af Covid 19 måske helt uden at vide det. For man kan såmænd føle skam helt uden at være skyldig. Skam og skyld hænger ikke nødvendigvis sammen. Offeret for en voldtægt er uden skyld og føler alligevel skam. Mens skyld er noget, vi kan placere, så er skam langt mere subtil i sin fremtræden. Den findes i alle mulige logiske og ulogiske sammenhænge. Det kan endda lade sig gøre at skamme sig på andres vegne; man kan skamme sig over at være dansker, skamme sig over alle de andre danskere forstås, alt imens man opfatter sig selv som helt igennem anstændig. I dagens evangelium hører vi om en flok mænd, som skammer sig på en andens vegne. Mændene ligger til bords i Simons hus, da en kvinde kommer ind i huset til dem. Hun nærmer sig Jesus, går helt hen til ham og hælder så den fineste og kostbareste nardusolie fra sin krukke ud over Jesu hoved, som når man salver en konge. Ødselt overøser kvinden med alabastkrukken Jesus med sin kærlighed og bekender sig på den måde til ham, som man bekender sig til sin Gud. Straks bliver hun overfuset af de tilstedeværende, for hvem Sandheden er skjult. Ikke alene opfører hun sig helt uanstændigt ved at komme ind i huset, ydermere skammer de sig nu over hendes hovedløse handling. For al den olie, svarende til en formue, kunne være blevet solgt og pengene givet til de fattige. Så nyttigt kunne kvindens formue været blevet brugt! Gæsterne i Simons hus ønsker nemlig at være generøse, og hvad er nemmere end at være generøs på andres bekostning? Kvinden opfører sig i deres øjne skamløst. Og det er præcis hvad hun er. I mødet med Kristus er hun skamløs. Ikke skamløs som psykopaten med det menneskelige brist slet ikke at kunne føle skam; ikke skamløs som en person, der rager til sig i en uhørt aftrædelsesordning; ikke skamløs som om skammen slet ikke findes i hendes liv, for det gør den. Hun er synderinde af profession, verdens ældste hverv, og sikkert ikke for fornøjelsens skyld, men af nød. Jo, hun kender til skammen, som de allerførste mennesker i Edens have kendte til den, fordi skammen er et menneskeligt vilkår. Men i mødet med Jesus bliver mennesket skamløst, løst fra sin skam. For sådan er kærlighedens væsen. Skam som samfundsgreb kan så absolut være godt, skammen er samfundsregulerende og opdragende. Men skam kan også være af det onde. Den kan holde os fanget i et net, som vi ikke selv kan vikle os ud af. Den lammer os. Ligesom frygten for en ukendt virus lammer os, og gør os desperate. Vi kastes ud af hamsterhjulet. og måske for første gang i lange tider tvinges vi til ikke at gøre, men blot at være. Og hvem er man så? Kvinden med Alabastkrukken ved, hvem hun er. Hun ved, at hun er Guds, og hun ved, at alt, hvad hun ejer og har, skylder hun Ham, for livet er hans. Hun salver ham som konge i livet og i døden. For salvingen forudsiger også Jesu død og begravelse. Kvindens handling den dag i Betania minder Jesus om, hvad han må gøre, hvor rædselsvækkende opgaven end er. Hun holder ham fast på hvem han er. Og hun viser os, at frygt ikke findes i kærligheden, men at den fuldendte kærlighed fordriver frygten, som den fordriver skammen. Det forstod kvinden med alabastkrukken. Kvinden som var skamløs i sin kærlighed.

Annonce