Annonce
Fyn

Langsom efterforskning: Direktør undrer sig over ventetid hos Fyns Politi i bedragerisag

Direktør Claus Larsen oplever, at Fyns Politi har været alt for længe om at efterforske en svindelsag hos Guldfeldt/Hans Jørgensen & Søn. Foto: Andreas Bastiansen
For fire år siden begyndte to medarbejdere muligvis at bedrage Odense-koncernen Guldfeldt/Hans Jørgensen & Søn, men trods en anmeldelse har politiet endnu ikke rørt ved sagen. Det undrer virksomhedens direktør.

Odense: Et sted i Fyns Politis systemer ligger en anmeldelse fra en af Fyns største entreprenører, Guldfeldt/Hans Jørgensen & Søn, der mener, at to nu tidligere medarbejdere har begået bedrageri mod firmaet. Her har anmeldelsen ligget helt stille siden den blev afleveret i juni 2018.

- Der sker intet. Jeg ringer hvert kvartal og spørger til sagen, men der er ingen, der har kigget på den, siger Claus Larsen, der er direktør for koncernen, som han også ejer det meste af.

De to fyrede personer var byggeledere på hver sin byggeplads og havde dermed stor frihed til at styre de pågældende byggerier. Den frihed mener virksomheden, at de har brugt til at bestille varer, der ikke blev brugt på byggepladsen men i stedet solgt videre til andre.

De to blev bortvist i foråret 2018 og sagerne blev anmeldt til Fyns Politi i juni, men siden er der ikke sket noget.

- Jeg synes, at det er meget lang tid. Husk på, at begivenhederne fandt sted i både 2016 og 2017 - det er efterhånden lang tid siden, og dermed er det ikke så let at huske eller genfinde oplysninger. Der er jo en vis udskiftning og rotation blandt vores ansatte, og det kan være, at de nye medarbejdere ikke lige ved, hvor et eller andet stykke papir skal findes, hvis politiet får brug for flere oplysninger, siger Claus Larsen.

- Men ventetiden er værst for de fyrede medarbejdere. De skal videre med deres liv, og det er svært, når de har en sag af denne karakter hængende over hovedet, siger direktøren.

Så vidt han ved, er der ikke nogen specielle problemer i behandlingen af sagen - politiet er blot ikke nået til den endnu.

I Fyns Politi er der forståelse for omverdenens føleleser.

- Jeg forstår godt, at folk, som har ventet i to år, synes, det er lang tid. Det har jeg fuld forståelse for, og også at de føler sig frustrerede. Men vi gør vores allerbedste hver dag for at komme til bunds i sagerne, siger Anders Furbo Therkelsen, der er ansvarlig for efterforskning af økonomisk kriminalitet i Fyns Politi.

Uregelmæssighederne i Guldfeldt-koncernen er blevet opdaget ved gennemgang af byggesagernes regnskaber og bilag. Her har man undret sig over nogle materialer, og i visse tilfælde er det fremgået af bilaget, at varerne er leveret til en helt anden adresse end byggepladsens.

- Selv om en byggeleder har stor frihed, vil det være svært for ham at undgå papirsporet - der er jo papir på alting. Og vi har ændret vores procedurer efter de her sager. Vi laver en anden slags gennemgang af papirerne i byggesagerne nu, siger Claus Larsen.

Han forventer, at sagen ender i retten med tiltaler for både tyveri og bedrageri.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Uddannelse. Snobberiet når nye højder

Synspunkt: Der er tilsyneladende ingen grænser for, hvor langt man vil gå for at fastholde de unge og deres forældre i vildfarelsen om, at gymnasiet er den eneste vej at gå, hvis man vil have et langt og godt arbejdsliv. Det seneste eksempel kom her i avisen den 21. januar, hvor gymnasielæreren Ulf V. Olsen udbredte sig om ”farerne” ved at vælge en erhvervsuddannelse frem for at gå i gymnasiet. Det er forståeligt nok, at han gør, hvad han kan for at beholde sit job som lærer. Vi ville bare ønske, at det blev gjort ved at styrke kvaliteten og relevansen af undervisningen på gymnasierne i stedet for ved at sprede og forstærke fordommene om erhvervsuddannelserne. Først og fremmest er det ganske enkelt faktuelt forkert, når det påstås, at stort set lige mange unge vælger henholdsvis gymnasier og erhvervsskoler. I 2019 valgte hele 72 procent af de elever, der forlod grundskolen, at søge ind på gymnasiet som førsteprioritet, mens kun 20,1 procent satte kursen mod erhvervsuddannelserne. Samtidig får Ulf V. Olsen det til at lyde som om, at stort set alle gennemfører de gymnasiale uddannelser, selv om Danske Gymnasiers egne tal viser, at gennemførselsprocenten svinger fra 85 på STX til 67 på HF. På erhvervsuddannelserne gennemfører 80 procent ifølge Undervisningsministeriet grundforløbet. Og selv om der også er et (for stort) frafald efterfølgende, så har erhvervsskolereformen haft en positiv effekt. Derudover kan man jo nævne, at en erhvervsuddannelse er den direkte vej ud på arbejdsmarkedet, mens mere end hver femte student stadig ikke er kommet i gang med en videregående uddannelse 27 måneder efter den sidste eksamen – og hvad er studenterhuen så egentlig værd? Vi ser også, at rigtig mange studenter vælger efterfølgende at tage en erhvervsuddannelse. På elektrikeruddannelsen har hele 25 procent af eleverne faktisk gennemført en gymnasial uddannelse, og andelen af elever, som har en delvist gennemført gymnasial uddannelse, er også høj. Det kunne måske være en indikation af, at deres valg af gymnasiet i første omgang ikke var det rigtige, og at de i stedet var på udkig efter en mere praktisk orienteret uddannelsesvej. Det er rigtigt, at man på nogle erhvervsuddannelser stadig har udfordringer med at skaffe det nødvendige antal lærepladser, men billedet er ikke sort/hvidt. En række uddannelser (bl.a. de tekniske uddannelser indenfor fx el, vvs og industri) har de senere år således sat nye rekorder for antallet af indgåede uddannelsesaftaler, samtidig med at man som elev allerede begynder at tjene penge under uddannelsen i stedet for at skulle sætte sin lid til en beskeden, statsunderstøttet SU-udbetaling. Alle eksperter er enige om, at behovet for faglærte blot vil blive større de kommende år. Derfor holder Ulf V. Olsens skræmmebillede af en jobverden med stor jobusikkerhed for unge med en erhvervsuddannelse ikke. Og slet ikke når man sammenligner med, at cirka hver femte akademiker ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd stadig står uden arbejde 26 uger efter færdiggjort uddannelse. Kigger man på lønsedlen, er der også god grund til at vælge en erhvervsuddannelse. I hvert fald viser tal fra henholdsvis UddannelsesGuiden og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, at man som eksempelvis elektriker eller vvs’ere både får en højere startløn og over et helt liv tjener mere end mange med en akademisk uddannelse. Både for elektrikere og vvs’ere er den månedlige startløn i gennemsnit på 27.000-28.000 kroner efter endt uddannelse, mens man med en længerevarende videregående uddannelse som designer får cirka 20.500 kr. og med en universitetsuddannelse i filosofi kan se frem til en startløn på cirka 21.700 kr. Igen er der naturligvis forskelle på de enkelte fag, men tallene viser under alle omstændigheder, at tingene ikke er så entydige, som gymnasielæreren får det til at virke. Som en sidste ”trumf” leverer han fordommen om, at livet som faglært er præget af fysiske nedslidning, som gør dig gammel før tid. Et argument, der er udtryk for et stærkt forældet virkelighedssyn. Den moderne håndværker og tekniker har i dag adgang til et væld af hjælpemidler, der sikrer, at den fysiske belastning holdes på et minimum, så man kan se frem til et langt og sundt arbejdsliv – og så sundt er det altså heller ikke at sidde på en kontorstol og stirre ind i en computerskærm dag ud og dag ind. Vi siger ikke, at alle skal vælge gymnasierne fra. Men vi ønsker en mere ligeværdig prioritering af de uddannelsesvalg, den næste generation præsenteres for, når livet efter folkeskolen venter. Det stiller krav til både de unge selv, deres forældre og ikke mindst uddannelsesvejlederne. I den sammenhæng er der ikke brug for et unuanceret mørkesyn i forhold til erhvervsuddannelserne og de mange muligheder, de åbner … heller ikke for at understøtte gymnasielærernes jobsikkerhed.

Sydfyn For abonnenter

Problemer på hotel kom bag på bestyrelse og ejer: - Der er ikke er nogen, der har fortalt os det

Annonce