Annonce
Kerteminde

Direktør savner håndværkere: - Fordomme skræmmer de unge væk fra maskinerne

Henrik Zebis er direktør i Z Tools og Z Plast. Foto: Helle Kryger
Henrik Zebis ville gerne ansætte et par lærlinge på sin maskinfabrik, men de er svære at finde. Forældre og fordomme holder dem væk, mener han.

Langeskov: Henrik Zebis har altid været god med sine hænder. Derfor vidste han ret tidligt, hvilken retning han skulle gå. Forældrene støttede ham, og i dag er han direktør for 14 ansatte på værktøjsfabrikken Z Tools og plaststøbe-afdelingen Z Plast.

Nu drømmer han om at ansætte et par unge lærlinge i virksomheden, men i den forbindelse er en uventet modstander dukket op: Deres forældre. Mor og far anno 2020 ser nemlig ikke med samme positive øjne på branchen som hans egne gjorde, da han var heldig først at komme i praktik og derefter i lære på en maskinfabrik.

- Det der fokus på at vi skal være akademikere allesammen. Det duer simpelthen ikke. Jeg kunne godt tænke mig at tage en værktøjsmager-lærling og en plastmager-lærling ind, men de er svære at finde. Jeg mener personligt, det er forældrene, der er med til at ødelægge det her. Mange siger: "Jeg skal sgu ikke stå i sådan et beskidt værksted. Men se her, i virkeligheden får de jo knap nok skidt på skoene."

Annonce

Laver ikke skruetrækkere og hamre

Luften er ren, det er svært at få øje på bare en lille dråbe olie, og de ansætte er nærmere at sammenligne med robot-operatører end håndværkere i traditionel forstand. Hos Z Tools og Z Plast drejer det sig hovedsageligt om at håndtere de højteknologiske CNC-maskiner og plaststøbe-maskiner.

- De folk, vi har her, har noget mellem ørerne. De laver ikke skruetrækkere og hamre. Det er dybt specialiseret værktøj, vi har med at gøre. Det er ikke noget, du lærer på en eftermiddag. I min verden er de her folk højt-uddannede, siger Henrik Zebis.

Han leder efter unge med følgende egenskaber:

- Man skal være mødestabil og en holdspiller. Du når ikke ret langt ved at være verdens bedste til at læse og skrive, hvis du ikke kan samarbejde med andre. Det er også vigtigt at have et gå-på-mod og orke at sætte sig ind i sagerne.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

23-årig havde været til fest: Politiet mangler oplysninger om dræbt ung mand på motorvejen

Leder For abonnenter

Bevar sjælen i byerne

Hver gang man fjerner et hus, fjerner man noget af sjælen, sagde socialdemokraten Anders W. Berthelsen til avisen tidligere på ugen, mens han travede rundt i Hunderup-kvarteret i Odense sammen med en journalist for at kigge på en række af de matrikler, hvor gamle villaer er blevet revet ned til fordel for nybyggeri. Berthelsen har ret: Der forsvinder noget af et kvarters sjæl, når man river en epoke-typisk bygning ned i et kvarter for at erstatte den med et nymodens byggeri. Derfor er det klogt, at de fynske lokalpolitikere beslutter sig for at gennemføre bevarende lokalplaner for kvarterer og bydele, hvor man ønsker at bevare et særligt arkitektonisk udtryk. Det gælder både i Hunderup-kvarteret og i andre boligområder i Odense og på Fyn. Diskussionen om at bevare bygninger drejer sig nemlig ikke blot om nedrivning af gamle villaer i det fornemme Hunderup-kvarter. Det drejer sig også om Gerthasminde og om Møllers Villaby i Odense, og det drejer sig om dusinvis af bymiljøer i Faaborg, i Assens, i Svendborg, ja, i stort set alle de fynske byer. For i langt de fleste byer, landsbyer og bydele findes der karakteristiske bygninger eller kvarterer, som er værd at bevare. Bevares: Vores byer er ikke museer. Derfor er det ikke alle udhuse, cykelskure og parcelhuse, der partout skal bevares for eftertiden, for vores byer skal være levende og kunne udvikle sig i takt med tiden og behovet. En levende by betyder imidlertid ikke, at man som boligejer skal kunne rive bygninger ned efter forgodtbefindende. Tværtimod: I en levende by udviser man respekt for byen, for historien. For dens sjæl. De nedrivninger og nybygninger, som blev nævnt i avisen tidligere på ugen, var markante eksempler på, at det er nødvendigt at skærpe bevaringskravene i Hunderup-kvarteret. Derfor vil det være klogt at gennemføre en bevarende lokalplan i rigmandskvarteret, ligesom det vil være klogt at se på bevaringsindsatsen i andre områder i Odense og i de andre fynske byer. For vi skal have sjælen med. Også i vores byer.

Annonce