Annonce
Nordfyn

Direktør: Nordfyn skal op i et grønnere gear

Panelet fik mange reaktioner fra tilhørerne, der på mange forskellige områder efterlyste handling. Foto. Birgitte Carol Heiberg
Kan Nordfyn følge Sønderborgs kurs mod en CO2 nul-løsning der involverer erhvervsliv, private boliger og kommunen selv. Sådan lød det overordnede spørgsmål i en livlig debat torsdag aften.

Søndersø: Det kan godt være, at ungdommen med svenske Gretha Tunberg i spidsen har snuppet klima-stafetten og har overhalet forældrene på langsiden, men ikke desto mindre var det den grånende generation, der torsdag aften var mødt frem for at debattere en grønnere nordfynsk fremtid.

Foran en lang række nordfynske kommunalpolitikere kunne direktør for Sønderborgs banebrydende ProjektZero, Peter Rathje, sætte skub i de CO2-neutrale tanker.

Sønderborg er nået langt i en udvikling, der før eller siden står på alle danske kommuners dagsorden - og jo før man kommer i gang jo billigere vil det blive, påpegede Peter Rathje.

På en aften med mange uhåndgribelige størrelser og tal kom et af de mest konkrete indslag fra Bogense Boligforenings bestyrelsesformand, Klaus Bentzen, der kunne fortælle om det banebrydende hybrid-solcelleanlæg, boligforeningen har installeret på en række nye boliger i Sankt Annapark.

- Vi har et mål om, at vi ved at opgradere batterierne kan dække 65 procent af boligernes energiforbrug hen over et år. Lige nu har vi fået de første tal for en helårig periode og her har solcellerne allerede dækket 40 procent i det seneste år, fortæller Klaus Bentzen.

Han slår samtidig på, at infrastrukturen i kommunen skal forberedes på en fremtid, hvor el-biler vil bliver en stor udfordring med ladestandere og elnet.

Det bakkede en af deltagerne Eva Jørgensen op om. Hun kører selv elbil, og savner flere lokale ladestationer.

- Der findes ikke en offentlig ladestation i hverken Søndersø eller Otterup. Der er en enkelt i Bogense, men det er en ældre udgave, der tager en halv nat at lade op, fortalte hun.

Annonce
Der blev lyttet intenst til ProjectZero-direktør Peter Rathjes banebrydende udvikling af Sønderborg mod at blive CO2-neutrale. Foto. Birgitte Carol Heiberg

Frivillighed eller tvang

En del af aftenens diskussion gik på, om hvorvidt man kan gennemføre en så gennemgribende omstilling uden, det kommer til at gøre rigtig ondt på erhvervsliv og borgere.

- Nordfyn er ikke Sønderborg Kommune, så jeg kan ikke se, at Nordfyn kan lave et ProjektZero. Vi skal gøre det på vores måde og vi har allerede en række gode historier, som vi måske skal være bedre til at fortælle, mener Per Olesen.

Fra Nordfyn Kommunes side kunne udvalgsformand Anders Thingholm (K) fortælle, at man blandt andet er i gang med at investere i elektriske køretøjer til kommunens medarbejdere.

- Lovgivning og den private ejendomsret står på mange måder i vejen for de grønne forandringer, men hvor langt kan man nå med frivilligheden, spurgte Leo Jensen, der er lokalformand for Danmarks Naturfredningsforening.

Nordfyn bagud på skovrejsning

Nordfyn har procentvis mindre end halvdelen af den skov, der findes i resten af landet og man halter bagefter med at rejse nye skove, lød det fra DN-formanden, der påpegede at skovrejsning både trækker CO2-regnskabet i den rigtige retning og beskytter Nordfyns hårdt ramte grundvand.

Debatten sendte mange pegefingre i luften i løbet af aftenen og da tiden var gået stod det sidste spørgsmål til den sønderjyske oplægsholder, Peter Rathje.

- Hvad tænker du, når du kører hjem i aften, spurgte Fyens Stiftstidendes lokalredaktør og ordstyrer Henrik Larsen.

- Jeg tænker, at I er på vej, men I skal op i et noget højere gear, lød det fra Peter Rathje.

ProjectZero-direktør Peter Rathje havde naturligvis Gretha Tunberg med på storskærmen, mens der også var fortalere for en mere positiv tilgang til klimadebatten, end den den unge svensker repræsenterer. Foto. Birgitte Carol Heiberg
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Harmonikasammenstød i Vestergade

Klumme

Hvad er målet med udligning?

Temaet i rigtig mange samtaler i denne tid er den kommunale udligning. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har været til et møde, uden at det har været bragt op. Sidst til et møde med plejefamilierne i Assens Kommune i mandags, hvor den manglende udligning nævnes af flere som en årsag til den besparelse, som kommunen har valgt at lægge på plejefamilierne. Til det skal jeg dog også sige som kommunalpolitiker i Assens, at det også er et spørgsmål om prioritering, og hvis viljen havde været der i byrådet, kunne der have været prioriteret anderledes. Men det er et faktum, at der er stor forskel mellem kommuner i forhold til kommunernes mulighed for at opretholde en god service. Foreningen Bedre Balance har opgjort, at kommunerne i hovedstadsområdet kan bruge 186 kroner for hver gang, kommunerne i resten af landet kan bruge 100 kr. pr. sårbart barn. Skal vi acceptere det? Sundhedsministeren har sagt: “Vi skal knække den ulighed, der betyder, at et barn, der i dag fødes i Gentofte Kommune. i gennemsnit kan regne med at blive 83,4 år, mens det barn, der fødes i Lolland, bliver 77,7 år. Alene på grund af postnummeret.” Ja selvfølgelig skal vi knække uligheden, siger alle. Men er forudsætningen så ikke, at vi må starte med at sikre alle kommuner samme mulighed for service - samme mulighed for at sikre de svage børn et godt liv. Da man oprettede regionerne, var man enige om, at der ikke måtte være forskel på kvaliteten af behandlingen på sygehusene. Derfor bliver pengene til regionerne fordelt med den målsætning, at det er muligt. Når det så handler om kommunerne, så burde vi starte med diskussionen af om vi - som på sygehusområdet - mener, at der bør være samme kvalitet i alle kommuner. Når Mette Frederiksen udråber sig som børnenes minister, så ville jeg forvente, at vi var enige om, at der ikke må være forskel på støtten til det svage barn alene på grund af hvilken kommune, barnet er født i. Derfor vil jeg foreslå, at vi tager hul på en diskussion om, hvorvidt vi vil acceptere ulighed på tværs af landets kommuner. Mit og DF's udgangspunkt er, at vi ønsker et lige Danmark. Et Danmark, hvor det, at man bor i det ene eller andet postnummer, ikke er afgørende for et barns chancer for et godt liv eller kvaliteten af ældreplejen. Jeg vil gå til forhandlingerne med troen på, at vi kan blive enige om en politisk målsætning for udligningsreformen. Og kan vi det, så tror jeg på, at der er håb for et mere lige Danmark.

Nordfyn

Thingholm klar til fire år mere

Annonce