Annonce
Fyn

Direktør i Fynsk Erhverv er bekymret: Vi skal betale regningen i nyt udspil til finanslov

Direktør i Fynsk Erhverv, Jytte Reinholdt, mener, det er problematisk, at regeringen agter at pålægge det erhvervsliv, som skal sikre vækst, beskæftigelse og finansiering af netop fremtidens velfærd, større økonomiske byrder. Arkivfoto: Michael Bager
Erhvervslivet kommer til at betale en del af regningen i regeringens finanslovsforslag. Hos Fynsk Erhverv er man bekymret over, at der pålægges større økonomiske byrder på de virksomheder, der skal være med til at finansiere øget velfærd.

Onsdag fremlagde finansminister Nicolai Wammen (S) regeringens udspil til en finanslov for 2020. I forslaget er der lagt op til, at erhvervslivet skal betale en del af regningen for øget velfærd.

Det bekymrer hos interesseorganisationen Fynsk Erhverv:

- Finansministeren fremhæver flere gange i forbindelse med præsentationen af finanslovsforslaget, at velfærd er vigtigere end skattelettelser. Men det forekommer mig noget problematisk, at pålægge det erhvervsliv, som skal sikre vækst, beskæftigelse og finansiering af netop fremtidens velfærd, større økonomiske byrder. Det bekymrer mig, at man pålægger afgifter med den ene hånd og samtidig forventer, at erhvervslivet kan bidrage yderligere til at finansiere vores velfærd fremover. Det, synes jeg, er et paradoks, konstaterer direktør for Fynsk Erhverv, Jytte Reinholdt.

Hun understreger, at der også er elementer i finanslovsforslaget, som kan gavne erhvervslivet på lang sigt, for eksempel øget fokus på uddannelse og bæredygtig omstilling. Men det klare signal om, at erhvervslivet i højere grad skal bidrage til at betale regningen, kan også ramme de fynske virksomheder.

Annonce

Regningen til erhvervslivet

Finanslovsforslaget er ikke blevet gennemgået med tættekam hos Fynsk Erhverv endnu. Men indtil videre kan organisationen udpege tre punkter, der kan få negative konsekvenser for fynsk erhvervsliv.

1. Tilbagerulning af lempelser vedrørende bo- og arveafgift. Afgiften sættes op fra nuværende seks procent til 15 procent. Det vil ifølge regeringen indbringe en milliard kroner.

2. Firmaer skal fremover betale de første 40 dage af en langtidssygemelding mod nu 30. Det skal give 215 millioner i kassen i 2020.

3. Bredbåndspuljen til omkring 100 millioner om året skal sløjfes.

Grøn omstilling kan blive påvirket

Finanslovsudspillet lægger blandt andet op til, at firmaer fremover skal betale de første 40 dage af en langtidssygemelding mod nu 30. Det skal give 215 millioner kroner i 2020.

Derudover vil man tilbagerulle den tidligere regerings lempelser af bo- og gaveafgifter, så afgiften bliver sat op til 15 procent mod de nuværende seks procent. Det vil ifølge regeringen indbringe en milliard kroner.

- Det, synes vi, er problematisk. Vi ved, at rigtig mange virksomheder står foran et generationsskifte i løbet af de næste år og ved at hæve afgiften, så trækker man likviditet ud af virksomheden og giver næste generation en sværere start. Man risikerer, at der ikke kommer de investeringer, der ellers ville komme, når næste generation sætter sig, fastslår Jytte Reinholdt.

Ifølge en undersøgelse fra Danske Bank står 20 procent af de fynske virksomheder over for et generationsskifte inden for de næste fem år.

Samtidig med øgede afgifter ytres der fra politisk side stadig stort ønske om, at virksomhederne investerer i grøn omstilling. Men ifølge Jytte Reinholdt kan de øgede afgifter betyde, at investeringer i for eksempel bæredygtige omstilling kan blive påvirket.

- Det er et dårligt signal til virksomhederne på et tidspunkt, hvor man har fået ret god opbakning fra erhvervslivet til at være med i den grønne omstilling. Vi så hellere, at man skabte økonomiske incitamenter til at sætte skub i den grønne omstilling.

Slut med bedre bredbånd

I udspillet vil regeringen desuden sløjfe den bredbåndspulje, som den tidligere regering hvert år har afsat til at sikre hurtigt internet i provinsen.

I en undersøgelse Fynsk Erhverv lavede tidligere på året, svarede 81 procent af virksomhederne i organisationens erhvervspanel, at det er vigtigt for udviklingen i deres virksomhed, at der bliver bedre bredbånds- og mobiltelefoni dækning.

- Sløjfningen af bredbåndspuljen trækker klart i den forkerte retning. Man skulle hellere skabe større incitamenter for, at vi får fuld dækning for bredbånd og mobiltelefoni over hele landet. Det er ikke blot et krav fra erhvervslivet, men også et krav for at det er attraktivt at bosætte sig på Fyn uden at risikere at blive koblet af den digitale udvikling, siger Jytte Reinholdt.

Om beslutningen sagde finansminister Nicolai Wammen (S) på pressemødet, at regeringen vil evaluere projektet og på baggrund deraf tage stilling til, om der skal afsættes penge til at forlænge puljen.

Finansminister Nicolai Wammen er her på vej til at præsentere det finanslovsudspil, som blandt andet direktøren i Fynsk Erhverv retter en markant kritik imod. Foto: Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Ole Maare-sagen: Skandaløs optræden af advokat

Fonden Kirsten og Volmer Rask Nielsens Legat blev ikke stiftet for at yde bistand til advokatfirmaer, der er på randen af konkurs. Tværtimod: Fonden blev grundlagt for at støtte forskning, blinde, handicappede og kronisk syge. Derfor er det skandaløst, at fondens midler ikke er blevet anvendt til de nævnte formål, men i stedet i overvejende grad er blevet anvendt til at betale regninger til det nu krakkede advokatfirma Maare Advokatanpartsselskab, som den kendte advokat Ole Maare stod bag. Der er tillige stærkt kritisabelt, at der er foretaget et antal ulovlige dispositioner i fonden, sådan som fondens revisor har påpeget, og sådan som avisen har beskrevet det de seneste dage. Disse forhold er nu - helt berettiget - ved at blive undersøgt af Erhvervsstyrelsen. Det er i skrivende stund uklart, hvornår Erhvervsstyrelsens juridiske gennemgang af sagen er afsluttet, men man kan allerede nu med sindsro konstatere, at Maare Advokatanpartsselskab har optrådt amoralsk i sagen. For en fondsformand skal ikke bruge en fonds pengetank som malkeko, og en fondsformand bør ikke både bestyre en fond og samtidig modtage store millionbeløb for at administrere fonden, sådan som Ole Maare har gjort i den konkrete sag. Det er imidlertid en realitet, at Ole Maare i sin egenskab af advokat med den ene hånd har udskrevet dyre advokatregninger til fonden og i sin egenskab af fondsformand med den anden hånd godkendt de samme regninger i fondsbestyrelsen - i øvrigt sammen med en af sine egne ansatte, som var blevet indsat i fondens bestyrelse. Det er helt utilstedeligt. Og skandaløst. Og forbløffende skamløst. Ole Maare har igennem et langt advokatliv været i berøring med masser af mennesker i Odense og omegn. Nu har han med denne sag helt egenhændigt sværtet sit eget navn til. Derfor er sagen skidt for Ole Maare, for fonden Kirsten og Volmer Rask Nielsens Legat - og ikke mindst for alle de mennesker, som fondens millioner kunne være kommet til gavn.

Annonce