Annonce
Bagsiden

Din vej har et navn for postbuddets skyld

I dag anses Lærkevej for at være det mest almindelige vejnavn i Danmark. Foto: Anders Debel Hansen/Ritzau Scanpix
I gamle dage var det op til de lokale at give vejene navne, hvis de da overhovedet havde et. Tanken om at give alle veje et officielt navn er relativt ny.
Annonce

Vejnavne: Vi har alle været der. Din ven har skiftet adresse, og du famler gennem gaderne for at finde det nye sted.

Man kan undre sig over, hvordan postbudene fandt vej, før vejene fik navne. Faktisk var det først i løbet af 1970erne, at de sidste veje blev navngivet. Men forskning i udviklingen af danske stednavne giver et større billede: Navngivning i byer og på veje har været længe undervejs.

Før 1970'erne gav man vejene navne efter deres funktion, fortæller Line Sandst, adjunkt i dansk sprog på Aalborg Universitet og ph.d. i urbane stednavne.

- Når man hører "Roskildevej", for eksempel, ved man, at den fører til Roskilde, siger hun.

Annonce

En del gårdnavne

Sådan opstod danske vejnavne

Da de danske industribyer voksede hurtigt, tyede man i 1970erne til at begynde at bruge temavejnavne.

Det gav hele kvarterer, hvor alle veje er opkaldt efter for eksempel lande, guder eller fugle. Lærkevej anses for at være det mest almindelige vejnavn i Danmark.

Metoden bruges fortsat i nutiden. Adskillige gader i Sluseholmen, København, er opkaldt efter jazzmusikere, såsom Thad Jones Vej og Dexter Gordons Vej.

Temavejnavnene er en moderne kontrast til ældre vejnavne, som er baseret på nødvendighed. Såsom at indikere, at smeden boede i Smedegade.

At give navne til ting og steder er generelt et spørgsmål om at være økonomisk og praktisk, fortæller hun. Det har nok også været nemmere at finde rundt ude på landet, hvis man boede i et lille område med kun 10 gårde.

- Vi har historisk haft en del gårdnavne i Danmark, og endda navne på marker og enge oveni, forklarer Line Sandst. Og det var ikke kun på landet, men også i byerne, at man længe holdt sig til tommelfingerreglen om kun at give navne til steder, hvis det var praktisk.

Annonce

Smeden i Smedegade

Historisk set var det ifølge Line Sandst sprogbrugerne selv, altså borgerne, der gav navne til steder, i stedet for politikerne.

- De gjorde det kun, hvis det gav mening. Hvis man skulle til smeden, ville man for eksempel gå til den gade, som folk kaldte Smedegade.

- Det var selvfølgelig lidt uformelt, og undertiden kunne en gade ende med fire forskellige navne, alt efter hvem man spurgte, påpeger Line Sandst. Vejnavnene kom senere til landet end til byerne, da det var de tætpakkede og rodede storbyer, der havde flest problemer med at organisere sig.


Det var selvfølgelig lidt uformelt, og undertiden kunne en gade ende med fire forskellige navne, alt efter hvem man spurgte

Line Sandst, adjunkt i dansk sprog, om de tidligeste vejnavne


Annonce

Politikerne navngav

I takt med at byer og befolkning voksede, så ordensmagten også nytten i at organisere navnene mere. I 1874 nedsattes "Fællesudvalget for Gaders Benævnelse" i København. Det bestod af medlemmer fra Borgerrepræsentationen, altså lokalpolitikere, og de havde til opgave at navngive nye gader og pladser i København.

Nu var det altså myndighederne, der officielt begyndte at sætte navne på steder. Og selv om det selvfølgelig var sket før, var skalaen en helt anden:

- Det tidligste eksempel, vi har på idéen om, at en vej skulle have et officielt navn, er et skrift fra Christian IV fra 1600-tallet vedrørende Nyboder, fortæller Line Sandst.

Annonce

Postbude og BBR

I 1970erne, hvor alle veje i Danmark efterhånden fik navne, skete det af flere årsager, forklarer Bent Jørgensen, der er professor emeritus på Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab, Københavns Universitet.

- Hovedårsagen til gennemførelsen af den totale navngivning af vejene var først og fremmest hensynet til postvæsenet, forklarer Bent Jørgensen.

Postbudene var dog ikke de eneste, der havde gavn af vejnavnene. Også de nye større kommuner fra kommunalreformen i 1970 havde brug for bedre og synligt overblik over deres areal. Bygnings- og Boligregistret, BBR, kom også til i disse år og havde brug for vejnavne og gadenumre.

Annonce
Fyn For abonnenter

Det værste halve år i mit liv: Lilleholt sendt til tælling af corona, historisk krise i Venstre og et kølnet venskab med Løkke

Annonce
Annonce
Annonce
Middelfart For abonnenter

Efter afsløring af smitteudbrud og bekymring hos møbelfabrik: Nu bliver alle medarbejdere tilbudt coronatest

Annonce