Annonce
Debat

Digitalt. Vi skal ikke gå online, men være online

Når du, mens du surfer nyheder på din smartphone, næsten er ved at få kaffen galt i halsen, ja, så er det et tegn på, at du læser om noget, du har hjertet med i.

Jeg har netop læst følgende overskrift: "Fynske Skoler med i forsøg om teknologi". Skønt, var min første tanke. Som en stor fortaler for teknologi, mor til to drenge i folkeskolen og med adresse på Fyn, ja så havde de fanget min opmærksomhed.Det med kaffen og luftrøret, skete da jeg kunne konstatere, at forsøget ville stå på i tre år ...

I en verden med fuld fart på, ja der er der naturligvis også behov for ph.d.'er og grundige studier, men lige netop på dette område blev jeg harm.

Skal det tage tre år, så er det også tre år, hvor vores politikere (nationale som lokale) kan læne sig tilbage, da de ikke har grundlaget for at sadle om. Tre år til at få øjnene op for, at der skal ske noget teknologisk helt nede på folkeskoleniveau.Ude i det private erhvervsliv, hvor jeg rådgiver om brugen af teknologi, gør vi alle en dyd ud af at få lederne til at forstå, at de skal turde: o fejle hurtigto være agileo og acceptere, at det eneste der er konstant teknologisk i 2018 er forandringen.

Nu vil politikerne måske forsvare sig med og mene, at når vi taler om vores "guldklumper", er det særligt vigtigt ikke at udsætte dem for forsøg. Jeg er stik uenig, og mener i denne sammenhæng, at vi tager dem som gidsler ved ikke at give dem de digitale kompetencer så hurtigt som muligt.

De er på vej ud i et arbejdsliv, hvor de uanset om de vælger at arbejde i sundhedssektoren, byggebranchen, som ingeniør eller freelancer, ja så kræver det at være konkurrencedygtig og en attraktiv medarbejder en høj DQ (digital kvotient).

En høj DQ er ikke noget, du nødvendigvis har arvet fra dine forældre eller opnår, fordi du er god til at spille CS-GO. Det skal indprentes tidligt, og der er her behov for et fælles eksperiment, da hverken lærere eller forældre (måske) er helt fremme i den digitale frontlinje.

Dertil kommer det faktum, at alle drengene i en årgang 2007 elsker deres computer, mens det desværre er et fåtal af pigerne. De skal digitaliseres, og deres interesse skal fanges med andet end skydespil og Word-dokumenter.

Det skoleskema, som mine sønner har fået i 1. og 5. klasse, er usædvanligt meget magen til det, jeg fik i 1976 i folkeskolen - eneste forskel er måske antallet af dansktimer qua de længere skoledage.Kære politikere, tag ansvar og sæt børnenes DQ på dagsordenen hurtigst muligt. Efteruddan ildsjæle blandt lærerne til digitale agenter, der kan inspirere de øvrige med store som små tiltag. Forbered børnene bedst muligt til et liv, hvor vi ikke længere "går online", men "er online" og lever side om side med teknologien.

Da jeg nærlæste artiklen, kunne jeg konstatere, at 140 fremadsynede digitale sjæle havde ansøgt om en plads i forsøget, men der desværre kun var plads til godt 1/3. Husk der står altid en ildsjæl bag initiativet. Det er ikke hos den samlede skole, at initiativet nødvendigvis kan starte. "Det er dejligt at se, at så mange skoler ønsker at blive klogere på, hvordan vi bedst forbereder vores børn på en fremtid, hvor teknologien kun vil komme til at fylde mere".Undervisningsminister Merete Riisager, LA

Ja det er dejligt, Merete Riisager, og jeg ved godt, at teknologi er dyrt, selvom det bliver billigere år for år. Men det er også dyrt, når vi ressourcestærke forældre overvejer alternativer til folkeskolen, ikke som normalt pga. mistrivsel eller det faglige lærerniveau, men pga. teknologisk analfabetisme, hvor de stakkels lærere hver uge til morgensang kæmper med pc og projektor.

Til en afslutning vil jeg sige, at det trods alt er meget positivt, at der er fokus på at implementere flere teknologiske færdigheder i de danske folkeskoler. Det glæder mig, og held og lykke til alle jer, der er udvalgt.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Tyve brød gennem mur til Matas

Læserbrev

Sammenlægning. 700 udsatte børn på én skole?

Synspunkt: Kære Susanne, det er ikke børnenes tarv at sammenlægge Vollsmose-skolerne. Hvordan skulle det gavne det enkelte barn i Vollsmose at samle over 700 udsatte børn på én skole? I mange år har politikerne i Odense snakket om, at vi skal have flere blandede skoler i Odense. Derfor er det meget svært at forstå, at de nu vil skabe en stor skole og samle alle børnene i Vollsmose på Abildgaardskolen. Det er hverken fagligt forsvarligt eller integrationsfremmende. Derudover er det svært at forstå, hvorfor politikerne ikke kan vente med at sammenlægge skolerne, indtil ombygningen er overstået, for at undgå at børnene bliver udsat for flere skoleskift og stress. I perioden, hvor ombygningen står på og nogle af familierne skal flyttes væk fra området og andre flytter ind, har børnene brug for ro omkring deres skolegang. De har brug for deres vante omgivelser, tryghed og deres lærere, som de har kendt i mange år. Politikernes argumentation om, at der bliver færre børn i området, holder ikke i vand. Der skal opføres nye boliger i området, når nogle af de nuværende boliger blev revet ned, hvilket betyder at der flytter nye familier og deres børn til området. Hvor skal de nye børn i området så gå i skole? Derudover er der omkring 1500 mennesker, som flytter til Odense hvert år. I det hele taget bliver der flere børn og ældre i Odense i fremtiden. Derfor er det en omgang tom snak at påstå, at sammenlægningen skyldes faldende børnetal i området. Dertil savner jeg, at I politikere svarer på, hvor tanken om at skabe flere blandede skoler i Odense er blevet af? Og hvorfor skulle de nye tilflyttere i Vollsmose vælge en skole med over 700 tosprogede børn? Der er overhovedet ikke noget sammenhæng mellem det, I politikere siger, og det I gør. Der er ingen, der siger, at vi skal have to skoler i området, hvis der ikke er behov for det i fremtiden. Det giver bare ikke mening at samle alle områdets børn på en skole midt i en periode, hvor der foregår ombygning og renovering i området. Jeg håber inderligt, at I politikere tænker jer om og ikke svigter de mest udsatte børn i vores by. I det mindste fortjener børnene ro omkring deres skolegang, indtil ombygningen er færdig. Vollsmose-børns faglige udvikling, tryghed og trivsel er mindst lige så vigtig, som det er tilfældet for resten af byens skolebørn. Hvorfor skal byens måske mest udsatte børn stilles ringere end andre børn?

Fyn For abonnenter

Sørens gård køres over af jernbanen: Gid staten bare ville opkøbe mig

Fyn

Parti går i folketingssalen for at få bygget ny jernbane to år tidligere

Annonce