Annonce
Sydfyn

Dige i fredet område på Nordlangeland: Stærkt delte meninger om ønsket

Hou Digelag prøvede tidligere at forlænge det eksisterende dige nordpå, men der var stor modstand fra nogle sommerhusejere, og projektet blev ikke til noget. Arkivfoto: Roland Petersen
Flere sår tvivl om effektiviteten - Naturstyrelsen kan godt acceptere løsningen på en række vilkår

OPDATERET MED RETTELSE: Det er Naturstyrelsen, som bekæmper bregner for at hjælpe lyngen.

HOU: Der er som ventet stærkt delte meninger i spørgsmålet, om der må ligge et jorddige i et fredet område langs Gustav Petersensvej i sommerhusområdet nord for Hou. Jorddiget skal efter forslaget gå nogenlunde øst-vest over en strækning på cirka 200 meter, være otte-ni meter bredt og blive koblet vinkelret på det eksisterende dige, der går ned til Hou Fyr.

Den offentlige høring viser, at der generelt er modstand fra en række folk i området og fra Danmarks Naturfredningsforening. Den statslige myndighed Naturstyrelsen kan til gengæld godt acceptere løsningen, men stiller dog en lang række betingelser, som skal opfyldes for et ja.

Det er Hou Digelag, der har sendt ansøgningen, som Langeland Kommune er myndighed på. Kommunen kan således vende tommelen op eller ned.

Flere sommerhusejere nord for det mulige dige er imod en sådan konstruktion. Dels fordi de ikke mener, at jorddiget vil have effekt, dels fordi det fredede område rummer lyng, der i de senere år er vendt tilbage til området. Lyngen får en hjælpende hånd fra Naturstyrelsen, som to gange om året slår bregner ned. Bregnerne har en tendens til at dominere, hvis dette ikke sker.

Den manglende effekt af diget skyldes, at vand alligevel vil kunne trænge ind, men så til gengæld ikke vil kunne løbe tilbage i havet, mener kritikerne.

Nogle vil rykke diget længere mod syd, helt forbi de eksisterende sommerhuse på vejene Frankenlund, Lyngvej og Engvej.

Andre tænker hele området under ét. Ejerne af et sommerhus, Tune Lund og Bente Bjørn Jensen, Fyrrevej 2, vil således gerne have knyttet en rådgiver med erfaring inden for kystsikring til at gennemgå hele området og lave én samlet plan for, hvordan man sikrer hele sommerhusområdet mod alle risici.

Annonce

Område med fortidsminder

Langeland Museum vurderer, at der er fortidsminder i området, hvor diget tænkes placeret. Dette skyldes, at jorden ikke har været intensivt dyrket siden 1960'erne, så fortidsminder kan være bedre bevaret, end hvis de har befundet sig på en dyrket mark. Museet skal informeres i god, hvis man går i gang.

Naturfredningsforeningen er imod diget, men tvivler også på at en delvis højvandssikring, der findes i dag via en mur i 200 meters længde mod nord, er nok. Man kender ikke murens tilstand, fordi den er skjult af opskyllet sand og sten, og da der er nogle lavninger, hvor vandet kan trænge ind. Disse lavninger forsøgte Langeland Kommune at få lukket i et tidligere projekt, som faldt på grund af lokal modstand.

Desuden påpeger naturfredningsforeningen, at der gravet mindst tre ulovlige adgange mod nord i denne strandvold.

Langeland Forsyning hæfter sig ved mulige trafikale problemer ved sammenkoblingen af et nyt dige med det eksisterende, hvor der tænkes lavet pump på Gustav Petersensvej. Man skal tage i betragtning, at det kan have betydning for skraldemændene og deres bil.

Erstatning for areal til staten

Naturstyrelsen påpeger, at et jorddige vil få negativ betydning for de eksisterende naturværdier på det areal, som Naturstyrelsen ejer, men styrelsen kan som nævnt acceptere et dige, fordi det fredede område ligger som en enklave et sted, hvor der ellers er sommerhuse.

Men diget må hverken gødskes eller sprøjtes, og der må ikke komme udgifter til Naturstyrelsen. Hvis jorddiget siden skulle miste sin effekt, skal det fjernes - og igen uden udgifter for Naturstyrelsen, lyder kravet fra styrelsen.

Naturstyrelsen vil desuden have 10.000 kroner i kompensation for at afgive det nødvendige areal, der vurderes til at udgøre 0,3 hektar.

Endvidere er det Langeland Kommunes og Hou Digelags ansvar at søge om alle nødvendige tilladelser og dispensationer fra anden lovgivning. Og man skal orientere om alt, når/hvis diget etableres, fremgår det af Naturstyrelsens høringssvar.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Erhverv

Plads til 1000 ansatte: Pensionsselskab investerer 381 millioner kroner i kæmpestort kontorbyggeri ved SDU

Leder For abonnenter

Byfester og markeder slipper for dyrt papirnusseri: En prisværdig skrotning

Man kan undre sig over, at et ministerium udsteder nye regler, hvor de negative virkninger er langt større end den mulige gevinst. Og at man fra politisk hold ikke kvæler den slags administrativt makværk, inden det forlader ministerkontoret. Men ud fra mottoet "bedre sent end aldrig" kan man også rose en minister, der ikke er bange for at smide en forfejlet regel i papirkurven. Ekstra prisværdigt er det, hvis skrotningen bremser overflødigt bureaukrati, som samfundet har rigeligt af. Lad os vælge den positive tilgang: Skulderklap til boligminister Kaare Dybvad Bek, som dropper en tåbelig ændring i et bygningsreglement. Ændringen ville gøre arbejdet surt for masser af frivillige, som bruger deres fritid på at gøre livet sjovere for tusinder af danskere. Hvis en række fynske folketingsmedlemmer nåede at presse ministeren, sådan som de ifølge Kertemindes borgmester Kasper Olesen lovede at gøre, må de gerne tage en del af æren. Den nu droppede ændring drejer sig om de byfester og markeder, som holdes overalt i landet. Nogle er velkendte og traditionsrige, andre dukker op og lukker igen. Fælles for dem alle er, at de er populære og at de primært arrangeres og drives af frivillig arbejdskraft. Ofte får arrangørerne hjælp af lokale idrætsforeninger, som honoreres med et beløb til den altid trængende klubkasse. Bortset fra fuldemandstvister og lidt trafikkaos har der aldrig været problemer med disse folkelige arrangementer. Så hvad der fik Transport- og Boligministeriet til at lancere stramninger, der skulle træde i kraft 1. januar, er svært at fatte. Men i hvert fald: Det var nu ikke længere nok, at kommunen enten gratis eller mod et beskedent gebyr lavede en pladsfordelingsplan. Nu skulle en plantegning laves af en ekstern certificeret brandrådgiver til mellem 1200 og 1500 kroner i timen. For et lille marked ville den samlede pris blive over 10.000 kroner. Dertil kom mere papirbøvl. Ifølge formand for Sammenslutningen By- og Markedsfester, Otto Skak, ville denne ekstraudgift og dette ekstraarbejde få mange foreninger til at lukke ned - til ærgrelse for mange og til gavn for ingen. Nu kan - med Dybvad Beks ord - frivillige bruge kræfterne på at være frivillige. En selvfølge, kan man tilføje.

Annonce