Annonce
Kultur

Die Asta - stum men aldrig stille

- Når det kommer til...udtryk og bredde, så er jeg intet sammenlignet med hende, sagde Greta Garbo om danske Asta Nielsen.
Hun var - og er måske stadig - den største filmstjerne, Danmark har skabt, men hvor mange kender hendes navn i dag? Kunstmuseum Brandts sætter i samarbejde med Det Danske Filminstitut spot på Asta Nielsen i udstillingen "Die Asta".
Annonce

Der var engang, hvor du blot skulle sige fornavnet; Asta.

Efternavnet Nielsen var unødvendigt - ikke mindst i Tyskland, hvor du kunne være temmelig sikker på, at alle kendte "Die Asta".

Den danske skuespillerinde var for omkring 100 år siden den ukronede filmdronning, og hun kan helt objektivt set kaldes en af Danmarks største filmstjerner nogensinde - hvis ikke dén største.

En sådan stjerne fortjener sin helt egen himmel, og den maler Kunstmuseum Brandts i samarbejde med Det Danske Filminstitut i udstillingen "Die Asta - stumfilmens danske superstjerne".

- Vi glæder os til at invitere kunstmuseets gæster på en cinematisk rejse ind i mørket til 10'erne og 20'ernes hæsblæsende Berlin i selskab med Danmarks første og største filmstjerne.  Asta Nielsen har international gennemslagskraft og en duft af Babylon Berlin - midt i Odense. De fleste mennesker ser det meste på skærme i dag - ofte små skærme. Det har været vigtigt for os at skabe udstillingsrum, hvor mødet med Asta Nielsen bliver sanseligt, levende, nærværende - at få hende op i en størrelse, hvor hun bliver “larger than life”. Og at ruske op i vores gæster, der måske aldrig har oplevet gamle film i stort format tæt på, siger Stine Høholt, direktør for Kunstmuseum Brandts.

Annonce

Verdensstjerne

Asta Nielsen fik sit store gennembrud allerede i sin debutfilm "Afgrunden" fra 1910. Stumfilmen lavede så meget larm, at Asta Nielsen efter yderligere to film på dansk jord flyttede til Berlin, hvor hun skrev under på en kontrakt med den tyske producer Paul Davidson. Efter sigende gjorde kontrakten Asta Nielsen til den bedst betalte filmstjerne dengang.

Det var filmen "Afgrunden" fra 1910, der gav Asta Nielsen gennembruddet. Pressefoto

I alt nåede hun at medvirke i 74 produktioner, hvoraf under halvdelen findes i dag- en del af dem kun delvist. 10 nøje udvalgte film kan ses i udstillingen på Brandts. Ifølge kuratorerne er det film, der "viser Astas kunstneriske mangfoldighed og bruges samtidig som et kalejdoskopisk springbræt for fortællinger, om kvinderoller, mode, seksualitet, Berlins tidlige filmmiljø, og og den vilde samtid, Asta var en vigtig del af".

- Når man ser efter, er det så tydeligt, at Asta Nielsen ved, hvordan hun skal snøre sin krop ind de rigtige steder for at fremstå ekstra sexet og kurvet i nogle roller og hvordan hun skal bevæge
sig i herretøj og pludselig bliver maskulin og cool. Asta var "gender bender" - en fremragende drag. Og så havde hun en moderne, lidt androgyn krop og et ansigt med store flader og gigantiske øjne, der kunne males op til alle slags roller. Hun var modig og stilsikker både på og uden for lærredet. En trendsetter af den slags, der stadig holder 100 år senere, siger Marianne Ager, der er udstillingskurator på Kunstmuseum Brandts, og fortstætter:

- Tænk engang, Asta gjorde karriere på et tidspunkt, hvor kvinder ikke engang havde stemmeret. Hun var en rigtig boss lady med styr på sit professionelle udtryk. Det er ikke så sært, at eksempelvis den tyske modeskaber Karl Lagerfeld var stor Asta Nielsen-fan.


Tænk engang, Asta gjorde karriere på et tidspunkt, hvor kvinder ikke engang havde stemmeret. Hun var en rigtig boss lady med styr på sit professionelle udtryk. Det er ikke så sært, at eksempelvis den tyske modeskaber Karl Lagerfeld var stor Asta Nielsen-fan

Marianne Ager, udstillingskurator, Kunstmuseum Brandts


Filmene er gjort udstillingsparate af Det Danske Filminstitut, så de står helt skarpt til udstillingen.

- Vi er så begejstrede for nu at kunne præsentere Asta Nielsen for et bredere publikum - med fornyet relevans og i et spritnyt regi. Filminstituttet ser det som en kærkommen lejlighed til at
placere Asta Nielsen fast på den øverste tinde i den danske filmhistorie, hvor hun hører til. Vi takker Kunstmuseum Brandts for et godt og frugtbart samarbejde omkring udstillingen, siger Madeleine Schlawitz, collection manager for Det Danske Filminstitut.

Filmene er gjort udstillingsklar af Det Danske Filminstitut. Pressefoto
Annonce

Stum men aldrig stille

Selv om det omtales som stumfilm, så er det faktisk ikke helt sandt. På Asta Nielsens tid sendte man filmene i distribution ofte uden at have kontrol over, hvordan de blev iscenesat med lyd. Biograferne rundt om i verden satte selv musik til, som de mente passede til.

Derfor iscenesættes "Die Asta" med et nykomponeret soundtrack skabt af den anerkendte elektroniske komponist Bjørn Svin.

- Det overordnede mål for musikken er at forstærke oplevelsen af Astas skuespil. I nogle filmklip gør jeg det ret direkte og næsten synkront animeret. Og i andre filmklip sætter musikken en stemning, som komplementerer den situation, der udspiller sig. Jeg kan godt lide, når billede og lyd ikke passer helt sammen, når der opstår et parallelt forhold mellem lyd og billede, hvor man er bevidst om de to mediers forskellighed og hvor de forener sig i et helt nyt “tredje udtryk”, siger Bjørn Svin om opgaven.

I forbindelse med udstillingen producerer prisbelønnede Third Ear desuden en podcast om Asta Nielsen. Podcasten fungerer som et auditivt supplement til Die Asta og bliver både tilgængelig på Kunstmuseum Brandts og online på diverse platforme.

Asta Nielsen

Asta Sofie Amalie Nielsen (1881-1972)

Debuterede i 1902 på Dagmarteatret.

Fik sin filmdebut i 1910 i filmen "Afgrunden"

Flyttede til Tyskland, hvor hun fik verdensomspændende succes med flere af sine film.

Det var klart i stumfilmene, at hun havde det bedst. Asta Nielsen indspillede trods sin status kun en enkelt tonefilm (Unmögliche Liebe fra 1932).

Hun blev efter sigende tilbudt sit eget studie af den nazistiske leder Goebbels, men afslog.

Hendes største kontrakt lød på 80.000 dollars om året - i 1911. Det svarer til omkring 18 millioner kroner i dag. I sin biografi "Den tiende muse" skriver hun selv, at hun med ét blev den bedste betalte filmstjerne i Europa.

Læs mere om Asta Nielsen i Eva Tinds portrætbog "Astas Skygge" - eller i selvbiografien "Den Tiende Muse".

Die Asta kan ses på Kunstmuseum Brandts frem til 15. oktober 2021.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Efter lang tids hård diskussion: Nu er der millioner til at give børnene læ på 75 legepladser

Kerteminde

Lokal entrepenør klagede over giftigt pcb: Nu har Arbejdstilsynet været i Kerteminde

Annonce