Annonce
Indland

Dialektforsker om '1864': Hvor er den fynske dialekt?

Det svækker autenciteten i serien '1864', at alle skuespillere taler rigsdansk, mener dialektforsker Karen Margrethe Pedersen.

Det svækker autenticiteten i serien '1864', at alle skuespillere taler rigsdansk, mener dialektforsker Karen Margrethe Pedersen.

Der ligger tung research bag både scenerne, kulisserne og tøjet i DR's nye dramaserie 1864.

Men der er ingen af skuespillerne, der taler med fynsk dialekt, selvom en stor del af serien udspiller sig på Sydfyn.

Det ærgrer dialektforsker ved Nordisk Forskningsinstituts afdeling for dialektforskning Karen Margrethe Pedersen.

- Når nu der er tænkt på alt det andet, hvorfor er der så ikke tænkt på sproget? I 1851, hvor scenerne på Sydfyn udspiller sig, talte det jævne folk i udpræget grad med dialekt. Og det svækker autenticiteten, at de alle sammen taler rigsdansk, mener hun.

Karen Margrethe Pedersen forstår dog godt, at det er en svær opgave at løse som instruktør.

- Det kræver jo næsten, at man kun bruger skuespillere fra Fyn. Eller at skuespillerne lærer dialekten, så de kan bruge den autentisk. Men det er et kæmpe stort stykke arbejde, siger hun.

Annonce

Badehotellet

'1864' er dog ikke den eneste serie, hvor det halter med dialekterne.

- I serien 'Badehotellet' kan man høre, at Bodil Jørgensen taler jysk, og det virker rigtig godt og troværdigt. Men hun er til gengæld den eneste, der gør det. Det irriterende mig også meget, at hovedpersonen i 'Krøniken' (Anne Louise Hassing red.), der skulle komme fra Ringkøbing, talte med en udpræget københavnsk dialekt, fortæller hun.

Karen Margrethe Pedersen håber dog, at sproget i højere grad vil indgå i instruktørernes overvejelser i fremtiden.

- Hvis serien skal være autentisk hele vejen igennem, så skal de tale mere som fra den egn, de kommer fra.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Tal højt om psykisk sygdom

Der bliver malet sådan et billede af os psykisk syge som nogle vildt farlige kriminelle, der går og stikker folk ned. Men langt størstedelen af os har bare nogle andre udfordringer end andre, og det går værst ud over os selv", sagde 41-årige Michael Hansen til avisen tidligere på ugen. Deri har Michael Hansen ret: Psykisk sygdom er først og fremmest en belastning for den syge, ikke for omgivelserne. Alligevel bliver mennesker med psykiske sygdomme ofte betragtet med mistænksomhed eller direkte frygt af andre mennesker. For de fleste af os har lettere ved at forholde os til et brækket ben end et brækket sind. Sådan behøver det imidlertid ikke være. Hvis vi hver især lærer mere om psykiske sygdomme, kan vi få lagt noget af den unødvendige frygt bag os. Derfor er det godt og nødvendigt, at Michael Hansen og andre som han taler højt om deres sygdom og diagnoser, så vi kan få nuanceret vores syn på psykiatriske sygdomme. Michael Hansen lider af såkaldt paranoid skizofreni, en af de sværeste psykiske lidelser, der findes; en lidelse, som kun ganske få promille af danskerne lider af, og derfor en lidelse som kun ganske få af os kommer til at stifte bekendtskab med i vores liv. Selv om sygdommen er udstyret med et mystisk, endda et nærmest ildevarslende navn, er Michael Hansen imidlertid hverken mere eller mindre farlig for sine omgivelser end dig og mig. Michael Hansen er kort sagt et menneske som os. Og han skal betragtes som sådan; han skal ikke betragtes som potentiel morder. Statistikken er smerteligt tydelig: Langt hovedparten af landets psykisk syge bliver mødt med fordomme, når de taler om deres sygdom. Derfor har fire ud af fem psykisk syge undveget kontakt med andre mennesker, og tre ud af fem har afholdt sig fra at søge uddannelser eller lignende. Det er deprimerende tal. Derfor er der brug for, at Michael Hansen og endnu flere psykisk syge med ham får modet til at tale højt om deres sygdom og til at forklare, hvad den går ud på. Samtidig er der brug for, at vi, der ikke har en psykiatrisk diagnose, har modet til at lytte og forstå. Så tal højt. Det hjælper.

Annonce