Annonce
Erhverv

DI-topchef: 2020’erne bliver klimaets årti

Lars Sandahl Sørensen, administrerende direktør i Dansk Industri. Pr-foto

Nedtællingen til 2020 er begyndt. Om få dage fejrer vi ikke bare et nyt år, men begyndelsen på et helt nyt årti. Når vi passerer midnat, og bragene fra nytårsraketterne spreder sig over Danmark, vil startskuddet til en ny nedtælling lyde. Fra på onsdag har vi nemlig kun 10 år til at omstille vores samfund og indfri vores ambitiøse klimamål for 2030.

Danmark skal i løbet af de næste år bevise, at det faktisk er muligt for samfundet at reducere vores CO2-udledning - uden at det koster konkurrencekraft og dermed økonomisk vækst og arbejdspladser. Det er nødvendigt for at få flere lande med på den grønne bølge. For intet land kan løse klimaudfordringerne alene.

2019 var et begivenhedsrigt år, der for mig især vil blive husket som et år, hvor Danmark på tværs af politiske skel og sektorer stod sammen om nye, historiske klimatiltag. I foråret og sommeren havde vi valg til Europa-Parlamentet og til Folketinget, hvor klimaet stod højt på vælgernes dagsorden. I september lancerede DI en 2030-plan med 150 konkrete tiltag, der anviser retningen for, hvordan regeringen kan nå sit mål om 70 procents CO2-reduktion i 2030. Få måneder senere fik Danmark sin første klimalov. I EU har man også lanceret en grøn plan og vedtaget et mål om et klimaneutralt EU i 2050.

Gode idéer, visioner og planer er der rigeligt af. I 2020 og i løbet af de næste 10 år skal vi levere på de gode hensigter. Det er altså ikke nok bare at tale om, hvordan vi bekæmper klimaforandringer. Vi skal også handle.

Jeg oplever en stor vilje i virksomhederne til at tage et medansvar for opgaven. Til februar vil industrien efter længere tids tilløb fremlægge resultaterne af arbejdet i de 13 sektorinddelte klimapartnerskaber, som regeringen præsenterede med erhvervslivet i november. Branche for branche arbejder man på højtryk for at sætte et solidt grønt aftryk - politikere og virksomheder i fællesskab.

Når det gælder energieffektivisering, cirkulær økonomi og bedre brug af Jordens ressourcer, så ved vi, at vi kan gøre meget. Men udfordringen kræver også nye, innovative løsninger - mange, som slet ikke er opfundet endnu. Derfor skal der afsættes flere penge til forskning og udvikling. Fremtidens vækst og arbejdspladser afhænger af innovation.

Den grønne omstilling kommer til at koste, men den behøver ikke at udløse et stort underskud på virksomhedernes bundlinje eller i statskassen. Hvis vi som samfund griber opgaven rigtigt an, så vil der opstå nye forretningsmuligheder for danske virksomheder og Danmark. Også i et globalt perspektiv.

Vi kan godt være stolte af vores danske virksomheder, der er verdensmestre i at udvikle klimateknologier. Hvis de skal beholde den grønne førertrøje, så skal vi værne og forbedre virksomhedernes konkurrencekraft.

Mange lande har ligesom Danmark ambitiøse klimamål. Det er ikke mange år siden, at 193 lande forpligtede sig til Parisaftalen, som vi også har 10 år til at realisere. Men der er stadig alt for mange, der primært forsyner sig med kul i stedet for grøn energi. Danske virksomheder har løsninger, der kan ændre den udvikling. Prisen på bæredygtig energi skal ned, så den globale efterspørgsel kan stige.

Om 10 år vil en ny generation træde ud på arbejdsmarkedet. Den generation vil bestemme retningen for Danmark ved de kommende folketingsvalg og europaparlamentsvalg. Vi skylder den næste generation at træffe kloge og rigtige beslutninger i dag, der gavner klimaet og miljøet. Lad os gøre det til et langvarigt nytårsforsæt, som vi hjælper hinanden med at indfri.

Annonce
Den grønne omstilling kommer til at koste, men den behøver ikke at udløse et stort underskud på virksomhedernes bundlinje eller i statskassen, mener DI's administrerende direktør, Lars Sandahl Sørensen. Foto: Ina Fassbender/AFP
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Uddannelse. Snobberiet når nye højder

Synspunkt: Der er tilsyneladende ingen grænser for, hvor langt man vil gå for at fastholde de unge og deres forældre i vildfarelsen om, at gymnasiet er den eneste vej at gå, hvis man vil have et langt og godt arbejdsliv. Det seneste eksempel kom her i avisen den 21. januar, hvor gymnasielæreren Ulf V. Olsen udbredte sig om ”farerne” ved at vælge en erhvervsuddannelse frem for at gå i gymnasiet. Det er forståeligt nok, at han gør, hvad han kan for at beholde sit job som lærer. Vi ville bare ønske, at det blev gjort ved at styrke kvaliteten og relevansen af undervisningen på gymnasierne i stedet for ved at sprede og forstærke fordommene om erhvervsuddannelserne. Først og fremmest er det ganske enkelt faktuelt forkert, når det påstås, at stort set lige mange unge vælger henholdsvis gymnasier og erhvervsskoler. I 2019 valgte hele 72 procent af de elever, der forlod grundskolen, at søge ind på gymnasiet som førsteprioritet, mens kun 20,1 procent satte kursen mod erhvervsuddannelserne. Samtidig får Ulf V. Olsen det til at lyde som om, at stort set alle gennemfører de gymnasiale uddannelser, selv om Danske Gymnasiers egne tal viser, at gennemførselsprocenten svinger fra 85 på STX til 67 på HF. På erhvervsuddannelserne gennemfører 80 procent ifølge Undervisningsministeriet grundforløbet. Og selv om der også er et (for stort) frafald efterfølgende, så har erhvervsskolereformen haft en positiv effekt. Derudover kan man jo nævne, at en erhvervsuddannelse er den direkte vej ud på arbejdsmarkedet, mens mere end hver femte student stadig ikke er kommet i gang med en videregående uddannelse 27 måneder efter den sidste eksamen – og hvad er studenterhuen så egentlig værd? Vi ser også, at rigtig mange studenter vælger efterfølgende at tage en erhvervsuddannelse. På elektrikeruddannelsen har hele 25 procent af eleverne faktisk gennemført en gymnasial uddannelse, og andelen af elever, som har en delvist gennemført gymnasial uddannelse, er også høj. Det kunne måske være en indikation af, at deres valg af gymnasiet i første omgang ikke var det rigtige, og at de i stedet var på udkig efter en mere praktisk orienteret uddannelsesvej. Det er rigtigt, at man på nogle erhvervsuddannelser stadig har udfordringer med at skaffe det nødvendige antal lærepladser, men billedet er ikke sort/hvidt. En række uddannelser (bl.a. de tekniske uddannelser indenfor fx el, vvs og industri) har de senere år således sat nye rekorder for antallet af indgåede uddannelsesaftaler, samtidig med at man som elev allerede begynder at tjene penge under uddannelsen i stedet for at skulle sætte sin lid til en beskeden, statsunderstøttet SU-udbetaling. Alle eksperter er enige om, at behovet for faglærte blot vil blive større de kommende år. Derfor holder Ulf V. Olsens skræmmebillede af en jobverden med stor jobusikkerhed for unge med en erhvervsuddannelse ikke. Og slet ikke når man sammenligner med, at cirka hver femte akademiker ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd stadig står uden arbejde 26 uger efter færdiggjort uddannelse. Kigger man på lønsedlen, er der også god grund til at vælge en erhvervsuddannelse. I hvert fald viser tal fra henholdsvis UddannelsesGuiden og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, at man som eksempelvis elektriker eller vvs’ere både får en højere startløn og over et helt liv tjener mere end mange med en akademisk uddannelse. Både for elektrikere og vvs’ere er den månedlige startløn i gennemsnit på 27.000-28.000 kroner efter endt uddannelse, mens man med en længerevarende videregående uddannelse som designer får cirka 20.500 kr. og med en universitetsuddannelse i filosofi kan se frem til en startløn på cirka 21.700 kr. Igen er der naturligvis forskelle på de enkelte fag, men tallene viser under alle omstændigheder, at tingene ikke er så entydige, som gymnasielæreren får det til at virke. Som en sidste ”trumf” leverer han fordommen om, at livet som faglært er præget af fysiske nedslidning, som gør dig gammel før tid. Et argument, der er udtryk for et stærkt forældet virkelighedssyn. Den moderne håndværker og tekniker har i dag adgang til et væld af hjælpemidler, der sikrer, at den fysiske belastning holdes på et minimum, så man kan se frem til et langt og sundt arbejdsliv – og så sundt er det altså heller ikke at sidde på en kontorstol og stirre ind i en computerskærm dag ud og dag ind. Vi siger ikke, at alle skal vælge gymnasierne fra. Men vi ønsker en mere ligeværdig prioritering af de uddannelsesvalg, den næste generation præsenteres for, når livet efter folkeskolen venter. Det stiller krav til både de unge selv, deres forældre og ikke mindst uddannelsesvejlederne. I den sammenhæng er der ikke brug for et unuanceret mørkesyn i forhold til erhvervsuddannelserne og de mange muligheder, de åbner … heller ikke for at understøtte gymnasielærernes jobsikkerhed.

Sydfyn For abonnenter

Problemer på hotel kom bag på bestyrelse og ejer: - Der er ikke er nogen, der har fortalt os det

Annonce