Annonce
Erhverv

DI: Nysgerrighed skal sætte strøm stil vores grønne omstilling

H.C. Ørsted mente, at samarbejdet mellem erhvervsfolk og forskere er til begges gavn. Denne elektromagnetiske multiplikator, der kan opleves på Danmarks Tekniske Museum i Helsingør, bygger på Ørsteds forskning. Arkivfoto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

For 200 år siden gjorde danske Hans Christian Ørsted en banebrydende opdagelse, da han fandt ud af, at en magnetnål vrides på tværs, når den kommer tæt på en strømførende ledning. Dermed opdagede han det, vi i dag kender som elektromagnetisme. Det er den teknologi, der blandt andet får vindmøller, kraftværker og bilers generatorer til at producere elektricitet. Det er den teknologi, som vi i dag er afhængige af, hvis vi skal nå vores ambitiøse klimamål i 2030. H.C. Ørsted var drevet af nysgerrighed, og han turde satse på nytænkning, selv om betingelserne for forskning og udvikling var meget anderledes i 1820, end i dag. Nysgerrighed er den energi, som vi skal leve af i fremtiden. I dag kender vi meget af den teknologi, der kan bringe os i mål med den grønne omstilling. Men der er stadig meget, vi ikke ved. Meget som vi får brug for at opdage. Fremtidens løsninger kræver risikovillig kapital og investeringer i nysgerrighed. Efter sin banebrydende opdagelse af elektromagnetismen sagde H.C. Ørsted i 1829, at ”samarbejdet mellem erhvervsfolk og forskere er til begges gavn. Det inspirerer forskeren til nye og nyttige opdagelser og giver erhvervsmanden indsigt i løbende opfindsom fornyelse”. Jeg er rørende enig med videnskabsmanden, og citatet er mindst ligeså relevant i dag. Erhvervslivets indsigt i opfindsom fornyelse kommer ikke af sig selv. Vores opgave består i at skabe de absolut bedste betingelser for et stærkere samarbejde mellem erhvervslivet og forskere. For hvis nye opfindelser, som elektromagnetisme, skal komme til sin ret, så kræver det, at vi som samfund investerer i ny teknologi til gavn for os alle. Jeg oplever et erhvervsliv, der er meget nysgerrig på ny forskning og innovation. I slutningen af januar talte jeg med en masse små og mellemstore virksomheder i forbindelse med DI’s årlige SMV Dag i Aarhus. Mere end 300 virksomheder deltog, og mange døjede med de samme administrative byrder og bøvlede regler. I de mindre og mellemstore virksomheder er det ofte lederen selv, der sidder med en stor del af det daglige administrative arbejde. Udfordringerne er store for de ca. 300.000 små og mellemstore virksomheder i Danmark, der udgør rygraden i dansk erhvervsliv. Den grønne omstilling er en historisk mulighed for at skabe nye, grønne forretningsmuligheder. Derfor er det helt afgørende, at den grønne omstilling bliver en vækstdagsorden. Vi når ikke vores klimamål, hvis vi gør det dyrere og sværere at drive virksomhed i Danmark. Virksomhederne bidrager til den grønne udvikling, men det er kun muligt at investere i nysgerrighed, så længe virksomhederne tjener penge og er konkurrencedygtige. I DI kæmper vi for, at det skal være nemmere og billigere at udvikle og beskytte originale ideer. Derfor foreslår vi, at virksomhederne kan fratrække deres udgifter til rådgivning om eksempelvis patentbeskyttelse, så prisen på kvalificeret rådgivning ikke står i vejen for, at virksomhederne kan udvikle – og beskytte – næste generation af grønne, danske løsninger. Det håber jeg, at politikerne vil være med på. Danmark har brug for små og mellemstore virksomheder, der tør gentænke og udfordre deres gængse forretningsmodel. Vi har ikke 200 år til at løse klimakrisen. Derfor er det vigtigere end nogensinde, at erhvervslivet og forskere samarbejder til gavn for os alle. Jeg håber, at vores efterkommere i 2220 vil læse med stor forundring og beundring om de nye opdagelser, som vores nysgerrighed i dag afføder.

Annonce

I dag kender vi meget af den teknologi, der kan bringe os i mål med den grønne omstilling. Men der er stadig meget, vi ikke ved. Meget som vi får brug for at opdage.

Lars Sandahl Sørensen, Dansk Industri.
Lars Sandahl Sørensen, administrerende direktør i Dansk Industri. Pr-foto
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fyn

OUH i corona-beredskab: - Vi bruger flest ressourcer på frygt og bekymring

Leder For abonnenter

Leder: Har vi et ansvar overfor den dræbte kvindes døtre?

Der er nogle ting, der er så barske, at du ikke kan læse om dem i avisen. Billederne af en ung syrisk kvinde fra Langeskov og hendes ni-årige søn, der blev dræbt og efterladt i en skov i Syrien. Dem kan du ikke se i Fyens Stiftstidende. Vi fortæller heller ikke, hvordan det præcist foregik, da deres liv endte i et middelalderligt ritual angiveligt udført af deres egen mand og far. Det er så forsimplet, uhyggeligt og afstumpet, at det ikke er til at forstå. Hvis du har lyst til at læse og se, hvad der skete natten til en søndag i februar i det nordlige Syrien tæt på grænsen til Tyrkiet, så kan du finde det i andre danske medier. Men vi bliver nødt til at tage en snak om, hvorfor en flygtningefamilie fra Langeskov vælger at rejse tilbage til det land, der er flygtet fra. Hvorefter familiens overhoved efter beskrivelser fra lokale medier og bekendte vælger at begå et sharia-inspireret mord på sin kone og søn. Den unge kvinde, der kom til Danmark for fire år siden, var efter alle beskrivelser særdeles velintegreret. Hun har taget kørekort og var netop ved at afslutte en uddannelse som frisør. Hendes ældste barn gik i 1. kasse i en dansk skole og havde danske venner. Paradoksalt nok var det netop derfor, kvinden endte med at dø, ifølge hendes venner i Danmark. Hun var blevet for dansk til sin ægtemand, der er gammel nok til at være hendes far. Rejsen til Syrien er efter alt at dømme sket i hemmelighed. Blev kvinden presset til at tage af sted? Har hun vidst, der var fare på færde? Det er ikke sikkert, vi nogen sinde får svar på de spørgsmål. Hendes mand meldte sig efter drabene til de lokale myndigheder, og lad os da håbe, de beholder ham et godt stykke tid, så han ikke kommer til Danmark igen. Lige nu og her er det mest presserende spørgsmål, hvad der skal ske med kvindens to yngste børn. To piger, der begge er født i Danmark, og som nu opholder sig hos familie i Syrien. Har vi i Danmark et ansvar over for dem? Eller skal vi lade dem sejle deres egen sø, og så må de klare sig, som de kan hos familien i Syrien?

Odense

Til trods for myndighedernes anbefalinger: Fjernvarme Fyn aflyser arrangement på grund af coronavirus

Danmark

Endnu en dansker er coronasmittet efter tur til Norditalien

Annonce