Annonce
Indland

DI Fyn om lavere broafgift og tredje spor: Der er ingen tabere

Poul Strandmark, formand for Dansk Industri Fyn, ser ikke nogen tabere i den nye aftale om at sænke broafgiften på Storebæltsbroen og et ekstra spor på Fynske Motorvej. - Det er win-win-win, siger han.

Dansk Industri Fyn hilser den nye aftale om lavere broafgift og et tredje spor på Fynske Motorvej velkommen. - Et samlet Fyn skaber resultater, siger formand, Poul Strandmark.

Det er en samfundsmæssig fuldstændig rigtig beslutning.

Sådan beskriver Poul Strandmark, formand for Dansk Industri Fyn, den nye aftale mellem regeringen og Dansk Folkeparti om lavere broafgift på Storebæltsbroen og et tredje spor på Fynske Motorvej.

- Jeg synes, at det er helt fantastisk, at vi får et gennembrud på det her. Det skulle vi have haft for mange år siden, men jeg glæder mig over det her og håber, de går i gang i morgen, siger Poul Strandmark.

Han er ikke i tvivl om, at fynboernes indsats har virket.

- Det er dejligt, at politikerne har lyttet til et enigt Fyn. Det er lige fra Fyens Stiftstidende over TV2 Fyn til erhvervsorganisationerne og kommunerne. Det viser, at idéen om ét Fyn og en samlet stemme fra Fyn skaber resultater, siger han.

At både broafgift og motorvejsspor bliver indgået på samme tid, gør kun sagen bedre, mener han:

- Det er klart, at det er vigtigt, at der er et samspil mellem de her ting. Det er en win-win situation. Eller en win-win-win. Samfundet vinder på det. Fyn vinder på det. De fynske billister vinder på det. Trafikken på tværs af danmark. Det fynske erhvervsliv. Der er så mange positive ting i det her.



Vi følger op på det tredje spor hele dagen på Fyens.dk.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Klumme

En livsingrediens, du ikke må f**** med

Det var blevet mørkt, da de to ladvogne endelig kørte afsted - fyldt med alskens indbo. Stumtjeneren, skænken, lænestolen og alt det andet habbengut, der vidnede om, at et liv engang var blevet levet med tingene. Huset, som tingene kom fra, var lige så mørk som aftenen. Jeg har set husets to gamle beboere mange gange. Sludret med dem om campingvognen, ferien sydpå og julefrokosten i pensionistklubben. Om længslen efter besøgene, der pludselig stoppede – og sorgen over det. ”Hvorfor?”, hang altid tungt i luften. En dag var kvinden væk. Demensen havde taget hende, sagde nogle. Længe efter konen forsvandt, så jeg manden gå alene frem og tilbage på vejen. Han så fortabt og trist ud. Ensom. I stedet for at tage kontakt til den gamle mand, begyndte jeg at ”gemme” mig, når jeg så ham. Bag min telefon, mit pandehår eller mælken, der i raketfart skulle på køl. For jeg har jo virkelig travlt, ikk’? Åbenbart alt for meget om ørerne til at give den gamle mand fem minutter af min tid (for hvad nu, hvis han, ligesom Fakta, gerne ville have, at jeg blev lidt længere?). Dét var der altså ikke tid tid. Nu er manden også væk. Det har han været et godt stykke tid. Jeg har taget mig selv i at hold øje med, om han kom forbi min vindue. Det gjorde han ikke. Mon han er død lige som livet i huset? Er han kommet på plejehjem? Er der overhovedet andre end mig, der har bemærket, at han er væk? Jeg ville ønske, at jeg kunne spole tiden tilbage. At jeg havde taget hovedet ud af r**** og talt med min næsten nabo, som jeg gjorde for år tilbage. For hvad er egentlig mere vigtigt end, at vi ser hinanden og tager os tid til hinanden? Relationer er det vigtigste i verden. Det er dem, der er med til at holde ensomheden fra døren. Relationer får os til at føle os i live. Studier viser faktisk, at det skærer år af vores levetid, hvis vi ikke er en del af relationer. Det tomme hus og møblerne på vognenes lad fik mig for alvor til at vende blikket mod en af mine relationer, hvor mørket er ved at falde på. Det fik mit til at tænke på, hvordan tid er en livsingrediens, vi ikke må f**** med. En dag har vi ikke mere tid at give af. Vi skal sænke farten og lade være med at spilde tiden på at brokke os over vejret eller lørdagens genudsendelser på tv. Tidsspilde er det også at bære nag, være vrede over fortiden, at kæmpe for at få ret eller for at ændre andre. Vi skal give hinanden vores (nu)tid. Være sammen med de mennesker, vi holder af. Tale med hinanden – naboen, forældre, kassedamen, ens børn, taxichaufføren, venner. Give hinanden kys, kram og komplimenter. Hver dag. Dét er en god måde at bruge tiden på.

Annonce