Annonce
Danmark

DF ville stoppe skøre, engelske skolenavne for to år siden - da var S imod

Dansk Folkepartis Alex Ahrendtsen mener, at socialdemokraterne er sendrægtige, når de først nu vil sætte ind mod underlige og engelske skolenavne. Arkivfoto: Sugi Thiru
Undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) vil ikke længere godkende "mærkelige" navne på skoler. Men allerede for to år siden var DF ude i samme ærinde - uden at få støtte fra S.

Politik: - Det er blevet lige lovligt specielt med alle disse mærkelige navne, sagde undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) her i avisen Danmark fredag. Hun vil i fremtiden ikke tillade, at skoler tager navne som f.eks. Tradium og Learnmark. De ville i dag kun få godkendt navne som for eksempel Randers og Horsens Erhvervsskole, lød det.

Men da Dansk Folkepartis Alex Ahrendtsen i 2017 var ude med meldingen om, at nu ville DF forbyde "provinsielt" "internationaliseringshysteri" og kun tillade "mundrette" danske navne, stødte han mod en politisk mur.

Blandt andet fra Socialdemokratiets daværende erhvervsuddannelsesordfører, Mathias Tesfaye, der ikke ville støtte sådan et forbud. Han ville blot gå så langt som at sige, at hvis han var minister på området, ville han "tage debatten med institutionen" og måske gå i offentligheden og sige sin mening om navnet.

Annonce
Da jeg i august kiggede på min datters nye skoleskema, forstod jeg ikke forkortelserne. Et lærerseminarium er blevet til et University College. Og ved I for eksempel, hvad PLC er? Nej, vel? Det står for pædagogisk læringscenter. Engang hed det et skolebibliotek. Hvorfor er vi holdt op med at kalde ting det, de er? Det er en helt unødvendig fremmedgørelse.

Mette Frederiksen (S), statsminister - i åbningstalen i Folketinget

Nej i salen

Alex Ahrendtsen gik dog videre end blot at tale for et forbud mod ikke-mundrette, engelske navne i pressen. Han skrev et beslutningsforslag, som blev sat til debat i Folketingssalen i december 2017, og her var det socialdemokratiets Christine Antorini, der talte imod. Forslaget endte med at falde på grund af manglende flertalsopbakning på trods af, at det var ret åbent formuleret.

Det fire linjer korte beslutningsforslag lød i sin enkelhed:

"Folketinget pålægger regeringen at gennemgå reglerne for navngivning af uddannelsesinstitutioner og komme med forslag til, hvordan det kan sikres, at uddannelsesinstitutioner får danske hovednavne".

Sproglig fattigdom

I dag glæder det DF's Alex Ahrendtsen, at Socialdemokratiet i regering med undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil i spidsen nu også vil stoppe udviklingen mod navne på skoler, hvor man ikke har en ærlig chance for at afkode, hvilke typer uddannelser de tilbyder, og hvor i landet de ligger. Og hvor navnet er engelsk og ikke dansk.

- Men jeg må sige, at socialdemokraterne er sendrægtige. Og det er jo ren populisme, fordi de har stemt mod alle de sprogforslag, jeg har stillet i salen gennem de sidste otte år - konsekvent. Også på dette område.

Alex Ahrendtsen mener, at det er udtryk for "fantasiløshed, fremmedgørelse over for national identitet, sproglig fattigdom og snobberi", når skoler vælger navne som Tradium, Learnmark, College 360, Zealand Business College, Next og U/NORD for eksempel.

- De tror, de bliver internationale ved at vælge så besynderlige navne. Jeg mener, at når der er danske skattekroner involveret, skal der også være danske navne. De får jo heller ikke flere elever af at vælge sådan nogle navne. De unge er ikke dumme, de går efter indholdet. De skal kunne se fremtidsmuligheder i det - det er, hvad der betyder noget.

Alex Ahrendtsen understreger, at han vil komme til at holde øje med, om regeringen nu også sætter handling bag ordene.

- Ministeren kan bare komme i gang - vi skal nok støtte alt det, der skal støttes, siger han.

Undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) mener, at hun går længere end Dansk Folkeparti, når hun nu vil sætte en stopper for "mærkelige" navne på skoler. Arkivfoto

Gik ikke langt nok

Undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil var socialordfører, da Dansk Folkeparti fremsatte beslutningsforslaget i Folketinget i 2017, og hun husker ikke, hvorfor Socialdemokratiet ikke ville bakke op dengang.

Da hun får læst det korte beslutningsforslag op, forstår hun dog udmærket, hvorfor hendes partis reaktion i sidste ende var negativ:

- Når jeg hører det nu, mener jeg, problemet med det er, at det ikke går langt nok. Det er jo ikke bare et spørgsmål om, at navnene skal være danske. For mig handler det om, at man skal kunne afkode, hvad det er for en uddannelsesinstitution. I Kolding hedder erhvervsskolerne Hansenberg. Det er dansk, men stadig uafkodeligt.

- Learnmark i Horsens kunne kalde sig Læringsmark, men ville vi tillade det? Nej. Man tager ikke problemet alvorligt, hvis man alene forholder sig til, om navnet er dansk. Man misser den del, der handler om, hvor forvirrende det er at være et ungt menneske og at være forældre, der skal hjælpe deres børn med at træffe et valg, siger Pernille Rosenkrantz-Theil.

Ministeren vil i første omgang kun ændre linjen fremadrettet, men hun håber at skoler med det, hun kalder "mærkelige" navne, selv vil finde ud at skifte navn på et tidspunkt.

- Og så vil jeg overveje, om det bliver nødvendigt at stramme op med lovgivning, siger hun.

Annonce
Annonce
Kultur For abonnenter

Krig og nye gæster påvirker hverdagen på Badehotellet: Sæson 7 balancerer fermt mellem feelgood og mere alvorsfulde takter

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Mette F: Østdanmark skal betale mere for et land i balance

OB

OB ophæver kontrakten med Anders K. Jacobsen: Kan frit forhandle med andre klubber

Annonce