Annonce
Indland

DF vil skærpe profilen og være bedre til at protestere

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
DF vil bevæge sig tilbage mod rollen som protestparti, siger Martin Henriksen, som er i spidsen for ny gruppe.

Efter at Dansk Folkeparti led et stort nederlag ved folketingsvalget, skal partiet med Kristian Thulesen Dahl i spidsen indtage en ny rolle.

Fra at være parlamentarisk grundlag for den borgerlige VLAK-regering skal et stækket Dansk Folkeparti nu skærpe politikken og retorikken og i det hele taget i højere grad være et parti, som kan protestere.

Det fortæller forhenværende udlændingeordfører Martin Henriksen, som har mistet sin plads i Folketinget efter partiets elendige valgresultat, hvor mandattallet gik fra 37 til 16.

- Vi skal se på, om der er noget, vi kan gøre bedre. DF er gået fra at være et parti, som folk har set som et protestparti, til at være et parti, som er blevet en del af systemet, siger han.

- Vi skal ikke tilbage til at være et rent protestparti, men vi skal vise, at vi også kan være i stand til at protestere imod den udvikling, som sker i samfundet, så folk forstår det.

Selv om Martin Henriksen ikke længere er folkevalgt politiker, er han sat i spidsen for en gruppe, som skal idéudvikle på Dansk Folkepartis kerneområder.

- Hvis man ser på Dansk Folkepartis principprogram, så handler det jo grundlæggende om at værne om monarkiet, om folkekirken og om familien som en bærende institution i samfundet. Det skal vi være bedre til at understrege, siger Martin Henriksen.

I Dansk Folkeparti er arbejdet med at evaluere valgresultatet med baglandet sat i gang. Om nederlaget direkte skyldes, at partiet ikke har formidlet partiets politik skarpt nok, er for tidligt at sige, mener Henriksen.

Det er hans opfattelse, at det under valgkampen var svært for Dansk Folkeparti at komme igennem til medierne.

- I valgkampen forsøgte vi blandt andet at komme med en kritik af Stram Kurs, fordi de jo ønsker at adskille kirke og stat. Men det var ikke muligt, fordi der blev truffet redaktionelle beslutninger på de forskellige medier, som gjorde, at vi ikke kunne komme ud med det budskab, siger Martin Henriksen.

Spørgsmål: Så I er blevet behandlet anderledes end andre partier?

- Det er svært at sige, men det har i hvert fald været vanskeligere at komme ud med traditionelle DF-synspunkter, siger han.

Den nye gruppes arbejde er allerede gået i gang, og for Martin Henriksen er der tale om et stykke frivilligt, politisk arbejde.

Morten Messerschmidt, Katrine Winkel Holm og et par andre medarbejdere fra Dansk Folkeparti indgår også i gruppen.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Klumme

En livsingrediens, du ikke må f**** med

Det var blevet mørkt, da de to ladvogne endelig kørte afsted - fyldt med alskens indbo. Stumtjeneren, skænken, lænestolen og alt det andet habbengut, der vidnede om, at et liv engang var blevet levet med tingene. Huset, som tingene kom fra, var lige så mørk som aftenen. Jeg har set husets to gamle beboere mange gange. Sludret med dem om campingvognen, ferien sydpå og julefrokosten i pensionistklubben. Om længslen efter besøgene, der pludselig stoppede – og sorgen over det. ”Hvorfor?”, hang altid tungt i luften. En dag var kvinden væk. Demensen havde taget hende, sagde nogle. Længe efter konen forsvandt, så jeg manden gå alene frem og tilbage på vejen. Han så fortabt og trist ud. Ensom. I stedet for at tage kontakt til den gamle mand, begyndte jeg at ”gemme” mig, når jeg så ham. Bag min telefon, mit pandehår eller mælken, der i raketfart skulle på køl. For jeg har jo virkelig travlt, ikk’? Åbenbart alt for meget om ørerne til at give den gamle mand fem minutter af min tid (for hvad nu, hvis han, ligesom Fakta, gerne ville have, at jeg blev lidt længere?). Dét var der altså ikke tid tid. Nu er manden også væk. Det har han været et godt stykke tid. Jeg har taget mig selv i at hold øje med, om han kom forbi min vindue. Det gjorde han ikke. Mon han er død lige som livet i huset? Er han kommet på plejehjem? Er der overhovedet andre end mig, der har bemærket, at han er væk? Jeg ville ønske, at jeg kunne spole tiden tilbage. At jeg havde taget hovedet ud af r**** og talt med min næsten nabo, som jeg gjorde for år tilbage. For hvad er egentlig mere vigtigt end, at vi ser hinanden og tager os tid til hinanden? Relationer er det vigtigste i verden. Det er dem, der er med til at holde ensomheden fra døren. Relationer får os til at føle os i live. Studier viser faktisk, at det skærer år af vores levetid, hvis vi ikke er en del af relationer. Det tomme hus og møblerne på vognenes lad fik mig for alvor til at vende blikket mod en af mine relationer, hvor mørket er ved at falde på. Det fik mit til at tænke på, hvordan tid er en livsingrediens, vi ikke må f**** med. En dag har vi ikke mere tid at give af. Vi skal sænke farten og lade være med at spilde tiden på at brokke os over vejret eller lørdagens genudsendelser på tv. Tidsspilde er det også at bære nag, være vrede over fortiden, at kæmpe for at få ret eller for at ændre andre. Vi skal give hinanden vores (nu)tid. Være sammen med de mennesker, vi holder af. Tale med hinanden – naboen, forældre, kassedamen, ens børn, taxichaufføren, venner. Give hinanden kys, kram og komplimenter. Hver dag. Dét er en god måde at bruge tiden på.

Annonce