Annonce
Fyn

DF vil en anden vej: Opkræv ens skat i Assens, Odense og Gentofte

Folketingsmedlem Jens Henrik Thulesen Dahl bor i Filshuse i Assens Kommune, hvor han også er byrådsmedlem. Foto: Michael Bager
Jens Henrik Thulesen Dahl står som Dansk Folkepartis kommunalordfører for forhandlinger om udligningsreform. Partiet vil have staten til at opkræve ens kommuneskat som vej til et lige Danmark

Hist hvor vejen slår et bugt, ligger der et hus så smukt. Her bor folketingsmedlem Jens Henrik Thulesen Dahl (DF), der flyttede ind i den gamle rødkalkede idyl for ti år siden. Det var hustruen Helle, der gerne ville tilbage til sin fynske barndomsø, og familien faldt for det stråtækte hus i Filshuse. Hjemkommunen skiftede dermed fra Skanderborg til Assens.

- Men det hæftede vi os ikke ved. Det var huset, vi faldt for, og vi undersøgte ikke, hvordan det kommunale serviceniveau var, erkender Jens Henrik Thulesen Dahl, der har taget plads i lædersofaen i stuen, hvis ene væg er præget af en kæmpereol med bøger fra gulv til loft.

Lige nu er det mere tal end skønlitterære ord, der optager DF'eren. Tal i form af millioner til at sikre et ens kommunalt serviceniveau uanset, om man bor i Skanderborg, Assens, Langeland eller Gentofte.

- Skævhederne er alt for store i dag. Vi vil have et Danmark helt i balance. Det skal være sådan, at man får den samme service uanset, hvilken kommune man er barn eller gammel i, siger Jens Henrik Thulesen Dahl.

Han er sit partis kommunalordfører på Christiansborg og er den, der sammen med partiets finansordfører Rene Christensen skal forhandle en udligningsreform, der skal skabe mere ens økonomiske vilkår for kommunerne. Regeringen kom i sidste uge med sit forslag, der i alt vil give 353 millioner til Fyn. Penge, der fortrinsvis kommer fra hovedstaden, nordsjællandske kommuner og rige østjyske kommuner med et højt beskatningsgrundlag som Skanderborg.

Annonce
Regeringen vil have et land i bedre balance. Vi vil have et land helt i balance med ens skat, børnepasning, ældrepleje og undervisning.

Jens Henrik Thulesen Dahl (DF)

Samme skat

Til Assens Kommune er der, hvis regeringens udspil bliver gennemført, ekstra 12 millioner kroner om året, men det er Jens Henrik Thulesen Dahl, der også er byrådsmedlem i Assens Kommune, langt fra tilfreds med.

- Det er jo næsten det samme som ingenting og retter slet ikke op på, at vi på en række områder har et service under landsgennemsnittet, siger han.

Dansk Folkeparti vil en helt anden vej og indføre ens kommuneskat i Danmark. Skatten skal betales til staten, der efterfølgende fordeler pengene til kommunerne for at opnå ens velfærd.

- Det er samme princip som med regionerne, hvor borgerne betaler samme skat, og vi fra staten fordeler pengene til regionerne, så man kan få ens kræftbehandling uanset, hvor man bor, siger Jens Henrik Thulesen Dahl.

Det lyder enkelt, men hvordan er det lige, at man afgør, hvor mange penge kommunerne skal have? Skal der afsættes ligeså mange penge per skoleelev i en bykommune som en landkommune med mange små skoler? Hvor mange penge skal sættes af til vedligeholdelse af veje? Skal biblioteker og idrætskroner prioriteres lige højt uanset, om det er Vestjylland eller Odense. Hvad med udsatte grupper?

- Selvfølgelig er det kompliceret. Det er det også i dag, hvor der indgår forskellige parametre i udligningen, siger Jens Henrik Thulesen Dahl.

Lappeløsning

DF-forhandleren giver heller ikke meget for argumentet om, at modellen er et angreb på det kommunale selvstyre.

- Kommuneskatterne har jo været låst fast i mange år, så byrådene ikke frit har kunnet fastsætte skatteprocenten. Og rigtig mange af de kommunale ydelser er lovbestemt fra Christiansborg, så jeg kan ikke se, at der er den store forskel.

Betyder det for eksempel, at det er Folketinget, der skal bestemme, om de ældre i Assens Kommune skal have gjort rent hver anden eller tredje uge?

- Ja. På de store velfærdsområder skal være ens niveau.

Bliver kommunerne så ikke embedsmandsdrevne driftsenheder, hvor der ikke er meget politik tilbage til lokalpolitikerne?

- Vi skal have en debat med Kommunernes Landsforening om, hvor detaljestyret det hele skal være, men der skal være miniumskrav på de store velfærdsområder. Men det vil for eksempel stadig være op til lokalpolitikerne, hvor mange skoler, der skal være i kommunen.

Vil du bryde dig om at være lokalpolitiker i et så centralt styret system?

- Ja da. Det er sådan, regionerne styres.

Men dem vil I jo have nedlagt?

- Det er rigtigt, men vi vil ikke nedlægge kommunerne. Det er bare helt afgørende, at vi får et land i balance og ikke ender med en lappeløsning som regeringens udspil. Regeringen vil have et land i bedre balance. Vi vil have et land helt i balance med ens skat, børnepasning, ældrepleje og undervisning. Det skal ikke være sådan, at et barn i en fattig kommune får et dårligere udgangspunkt senere i livet, fordi undervisningen ikke har været så god som i en rig kommune.

Det betaler vi i skat

I de fynske kommuner er den kommunale skatteprocent:

Langeland: 27,8

Svendborg: 26,8

Nyborg: 26,4

Kerteminde: 26,4

Faaborg-Midtfyn: 26,1

Assens: 26,1

Ærø: 26,1

Nordfyn: 26,0

Middelfart: 25,8

Odense: 25,4

Landsgennemsnittet er: 24,9

De betaler mindst:

Frederiksberg: 22,8

Gentofte: 22,8

Rudersdal: 22,8

De betaler mest:

Langeland: 27,8

Lolland: 27,0

Vesthimmerland: 27,0

En blind vej

Er det ikke lettere at skabe større effektivitet og et stærkere nærdemokrati i mindre enheder med stor beslutningskraft end centralt styrede kommuner?

- Nej. Jeg tror ikke på mere effektivt drevne kommuner ved det nuværende system. Og for lokalpolitikerne er der stadig en pose penge, som de skal forvalte på bedste vis.

Er regeringens udspil en forbedring af den nuværende udligning?

- Det er et lille skridt i den rigtige retning ved at tage flere penge fra de rigere kommuner, men i alt omfordeles kun for 1,4 milliarder kroner, og det er slet ikke i nærheden af at kunne skabe et Danmark i balance. Væksten vil fortsat ske omkring de store byer, og om to til tre år vil der være de samme skævheder i den kommunale velfærd og skatteopkrævning som i dag, hvor de fattige kommuner opkræver den højeste skat og leverer den dårligste service, forudser Jens Henrik Thulesen Dahl.

Udover at flytte flere penge fra rige til fattige kommuner har regeringen valgt at skyde ekstra 500 millioner statskroner ind i udligningsordningen. Det er et for lille beløb, mener Jens Henrik Thuelsen Dahl uden at ville sætte beløb på, hvad DF vil øge den statslige håndsrækning med.

Spørgsmålet er i det hele taget, om DF overhovedet kommer til at spille en rolle i de aktuelle forhandlinger om en udligningsreform. Om partiets anden vej med ens skatter og mere centralt styrede kommuner er en blind vej?

- Det kan godt være, at vi ikke får støtte fra andre partier, men vi vil bringe forslaget med ind i forhandlingerne, siger DF-ordføreren.

Privat nyder han at bo på en blind vej i de landlige omgivelser i Filshuse.

- Her er fantastisk at koble af fra det hektiske liv på Christiansborg, siger han.

Jens Henrik Thulesen Dahl nyder roen i Filshuse. På Christiansborg er han i ilden som Dansk Folkepartis kommunalordfører i de aktuelle forhandlinger om en udligningsreform, hvor Dansk Folkeparti går egne veje. Foto: Michael Bager
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fyn

OUH i corona-beredskab: - Vi bruger flest ressourcer på frygt og bekymring

Leder For abonnenter

Leder: Har vi et ansvar overfor den dræbte kvindes døtre?

Der er nogle ting, der er så barske, at du ikke kan læse om dem i avisen. Billederne af en ung syrisk kvinde fra Langeskov og hendes ni-årige søn, der blev dræbt og efterladt i en skov i Syrien. Dem kan du ikke se i Fyens Stiftstidende. Vi fortæller heller ikke, hvordan det præcist foregik, da deres liv endte i et middelalderligt ritual angiveligt udført af deres egen mand og far. Det er så forsimplet, uhyggeligt og afstumpet, at det ikke er til at forstå. Hvis du har lyst til at læse og se, hvad der skete natten til en søndag i februar i det nordlige Syrien tæt på grænsen til Tyrkiet, så kan du finde det i andre danske medier. Men vi bliver nødt til at tage en snak om, hvorfor en flygtningefamilie fra Langeskov vælger at rejse tilbage til det land, der er flygtet fra. Hvorefter familiens overhoved efter beskrivelser fra lokale medier og bekendte vælger at begå et sharia-inspireret mord på sin kone og søn. Den unge kvinde, der kom til Danmark for fire år siden, var efter alle beskrivelser særdeles velintegreret. Hun har taget kørekort og var netop ved at afslutte en uddannelse som frisør. Hendes ældste barn gik i 1. kasse i en dansk skole og havde danske venner. Paradoksalt nok var det netop derfor, kvinden endte med at dø, ifølge hendes venner i Danmark. Hun var blevet for dansk til sin ægtemand, der er gammel nok til at være hendes far. Rejsen til Syrien er efter alt at dømme sket i hemmelighed. Blev kvinden presset til at tage af sted? Har hun vidst, der var fare på færde? Det er ikke sikkert, vi nogen sinde får svar på de spørgsmål. Hendes mand meldte sig efter drabene til de lokale myndigheder, og lad os da håbe, de beholder ham et godt stykke tid, så han ikke kommer til Danmark igen. Lige nu og her er det mest presserende spørgsmål, hvad der skal ske med kvindens to yngste børn. To piger, der begge er født i Danmark, og som nu opholder sig hos familie i Syrien. Har vi i Danmark et ansvar over for dem? Eller skal vi lade dem sejle deres egen sø, og så må de klare sig, som de kan hos familien i Syrien?

Odense

Til trods for myndighedernes anbefalinger: Fjernvarme Fyn aflyser arrangement på grund af coronavirus

Danmark

Endnu en dansker er coronasmittet efter tur til Norditalien

Annonce