Synspunkt: Mange af os husker lektor Blomme fra filmen ’Det forsømte forår’, hvor han på intimiderende vis lærte sine elever, at hvis de ikke kunne recitere de latinske verber, der var undervist i, faldt der en straf i form af offentlig ydmygelse, skældud og irettesættelse. En tilgang til faglig læring, som også er kendt som ’Den Sorte Skole’, hvor streng disciplin står helt centralt i undervisningslokalet.
Det indeholder et børnesyn, hvor eleven ses som et objekt eller tomt kar, der skal ”rette ind”, og så at sige fyldes op med læring. I denne - gammeldags - uddannelsestænkning, var det endvidere helt legitimt at slå og på anden vis udføre kropslig afstraffelse over for de uvorne elever, som det hed sig.
Men med reformpædagogikkens indtog i det 19. århundrede, blev det gradvist mere normalt med et andet børnesyn og pædagogisk tænkning; nemlig at eleven skulle ses som et unikt subjekt med egne følelser, intentioner og oplevelser af verden. Det betød for det første, at hvis en elev udviste en adfærd, som tidligere kunne tolkes som et oprør mod undervisningen, var det nu kommunikation – og ikke provokation - til læreren om, at der er noget, som eleven har svært ved og har brug for hjælp til.
For det andet blev andre mere kreative og håndværksmæssige fag også prioriteret til sammenligning med tidligere, hvor de klassiske fag som dansk og matematik var altoverskyggende, og der blev sat lighedstegn med dannelse, hvis disse blev mestret af eleverne.
I DF’s skoleudspil plæderer Morten Messerschmidt og Alex Ahrendtsen for, at vi skal tilbage til Den Sorte Skole og mener i øvrigt ikke, at der er noget galt med en sådan tilgang til læring og undervisning, selv om de dog vedkender sig, at det er godt, at man ikke længere må slå eleverne, udtaler de til Skolemonitor. Men de ”Uvorne elever skal straffes” med sanktioner pointerer Alex Ahrendtsen dog alligevel til Jyllandsposten 2. maj 2022. I udspillet står det endvidere helt centralt, at der indføres et nationalt kernepensum i 75 procent af undervisningen således, at lærerne ikke længere har metodefrihed til selv at vurdere, hvilken litteratur de finder passende i forhold til det emne, som eleverne skal lære om. Dette er lidt paradoksalt i og med, at DF i deres skoleudspil også vil ”underbygge lærernes metodefrihed”.
Vi bør fjerne eller reducere karaktergivning, da dette minimerer præstationsangst ...
Morten Messerschmidt og Alex Ahrendtsen postulerer ydermere til Skolemonitor, at et nationalt kernepensum vil modvirke mistrivsel og præstationsangst. Hvordan det hænger sammen med, at de også vil indføre karakterer fra 4. klasse kan ikke forklares ud fra forskning, fordi den peger i den stik modsatte retning; vi bør fjerne eller reducere karaktergivning, da dette minimerer præstationsangst og giver bedre og mere frigørende muligheder for lærerne til at vurdere, hvad den enkelte elev gavner af.
Forskning slår endvidere fast – læring og dannelse er i skolen et sted, hvor man oplever trivsel, at tilhøre et fællesskab samt opleve, at der er mange måder – og fag – man kan mestre og være en dygtig elev.
Det må være op til den enkelte borger at gøre op med sig selv, hvilken retning vi som samfund skal tage. I socialdemokratiet tror vi på lige muligheder for alle børn, samt at der er mange fag og måder at være en dygtig elev på, inklusive de håndværksmæssige. Vi mener endvidere, at hvis vores børn skal dannes til at behandle andre mennesker på måder, som vi gerne selv vil behandles, må vi alle forsøge at gå forrest som det gode forbillede i stedet for at ty til skældud, sanktioner og streng disciplin.
