Annonce
Indland

DF: S laver kovending i håndtryksag

Grimhøjmoskeens formand, imam Oussama El Saadi, opfordrer muslimer til at udeblive fra ny ceremoni, når de bliver danske statsborgere, fordi de skal trykke borgmesteren i hånden.

S svigter aftale med regeringen og DF om håndtryk, mener DF's integrationsordfører, Martin Henriksen.

Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, svigter partiets aftale med regeringen og Dansk Folkeparti, når hun ikke støtter et lovforslag om, at udlændinge skal give borgmesteren hånden ved en ceremoni, når de bliver danske statsborgere.

Det mener DF's integrationsordfører, Martin Henriksen.

- Det er en meget mærkværdig udmelding. Jeg ser det som en kovending fra Socialdemokratiet. Jeg havde den klare opfattelse af, at der var en forståelse omkring forhandlingsbordet i sommer, siger Martin Henriksen.

- Man var enige om, at man skulle give hånd. Så skulle regeringen finde ud af, om man var med på det, og hvordan det kunne lade sig gøre.

Det er udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V), der vil have håndtrykket skrevet ind i lovteksten omkring ceremonien.

Mette Frederiksen understreger, at det er vigtigt at give hinanden hånd.

- For mig er det vigtigt, at man giver hånd til hinanden. Når man skræller alt andet væk, så er det et ligestillingsspørgsmål, siger hun.

- Jeg synes selv, at det vil være ydmygende, hvis jeg som kvinde rækker hånden frem til et menneske, hvis der så er en mand, der ikke vil trykke mig i hånden.

Hun vil først indføre ceremonien for at få dansk statsborgerskab. Siden kan politikerne se på, om der skal lovgives for, at udlændinge skal give hånd, mener hun.

Spørgsmål: Er håndtryk diskrimination mod muslimer, Martin Henriksen?

- Det er almindelig sund fornuft, uanset hvad man har af religiøs overbevisning, at man hilser respektfuldt på hinanden. Nogle muslimer, ikke alle, har det skidt med at hilse, men skik følge eller land fly, siger Martin Henriksen.

Han mener, at Mette Frederiksen er blevet bange for S-borgmestre på Københavns Vestegn. Her vil Ishøjs Ole Bjørstorp ikke kræve et håndtryk ved ceremonien.

- S-borgmestre på Vestegnen er blevet bange for, hvordan deres muslimske vælgere vil reagere, hvis det bliver gennemført, mener Martin Henriksen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sport

Fynboer fejrede sporten: Se de 10 bedste billeder fra Årets Sportsnavn

Fyn

2822 husstande uden strøm

Debat For abonnenter

De gamle nyheder, 1945: Odense Sporveje vil nedlægge stoppesteder

1995 4,7 millioner kroner. Så mange penge lagde 11.852 glemsomme fynske bilister i statskassen for ulovlig parkering i 1993. Hovedparten af afgifterne, der som bekendt er på 400 kroner pr. gang, blev lagt af 8816 i Fyns største politikreds, Odense. De 3036 øvrige afgifter er blevet opkrævet jævnt fordelt over resten af Fyn. Selv om afgiften for ulovlig parkering blev fordoblet fra 200 til 400 kroner 1. april 1991, kan de seks fynske p-kontrollører fortsat uddele lige så mange afgifter – ca. 12.000 – om året, konstaterer politikommissær Poul Dahl. 398 bilister klagede over afgiften, men kun 172 fik medhold og pengene eftergivet – oftest i forbindelse med læge- eller sygehusbesøg, der uventet trak ud. 1970 Statsbanerne udbyder i dag en ny Storebæltsfærge til 50 millioner kroner i licitation, og på forhånd ventes de fire værfter i Helsingør, Nakskov, Ålborg og Odense at være interesseret i ordren. Efter planen skal den nye tredækker leveres til sommeren 1972 eller muligvis først til foråret 1973. Samtidig viser en prognose, at færgekapaciteten skal fordobles inden udgangen af 1970-erne, hvis der ikke ret hurtigt tages beslutning om en bro mellem Fyn og Jylland. Færgen kommer i store træk til at ligne ”Arveprins Knud” og får en kapacitet på 450 personbiler og 1500 passagerer. En ny jernbanefærge, der kan overføre gennemgående eksprestog mellem Nyborg og Korsør, ventes bestilt til levering i 1973. 1945 Fra Odense Sporvejes begyndelse har der eksisteret en del faste stoppesteder på særligt trafikerede steder, men sporvejsselskabet overvejer at likvidere dem. Det gælder ved hjørnet af Klaregade og Mageløs samt ved hjørnet af Mageløs og Kongensgade, hvor der nu opsættes almindelige stoppestedsskilte i stedet. Ifølge driftsbestyrer Schaumann sker nedlæggelsen af de faste stoppesteder ud fra hensynet til at gennemføre en hurtigere drift under de nuværende, besværlige trafikforhold, hvor der er stort pres på sporvognene. De faste stoppesteder virker kun forsinkende, og hvis der ingen passagerer er at optage og afsætte, vil sporvognene altså fremtidig kunne køre videre uden standsning.

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];