Annonce
Danmark

DF presser regeringen for alternativ til skrottet udrejsecenter

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Udrejsecenter Lindholm bliver ikke til noget. Regeringen har dog endnu ikke et svar på, hvad alternativet er.

Den tidligere regerings planer om at placere udvisningsdømte, kriminelle flygtninge og indvandrere på øen Lindholm i Stege Bugt er skrottet. Et alternativ er dog endnu ikke fundet.

Det siger udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) i Folketinget onsdag, efter at udlændinge- og integrationsordfører for Dansk Folkeparti, Pia Kjærsgaard, har spurgt til regeringens planer.

- Vi skal finde en løsning, for selvfølgelig skal de hjem. Og vi skal kigge nærmere på, hvordan vi får flere til at rejse hjem. Samtidigt skal vi se på, hvor udlændinge på tålt ophold mest hensigtsmæssigt kan placeres.

- Men vi er endnu ikke et sted i arbejdet, hvor vi kan sige, hvor målgruppen skal indkvarteres, siger ministeren.

Udvisningsdømte på tålt ophold er nu placeret i centret Kærshovedgård ved Bording i Midtjylland.

Den tidligere regering ville dog gerne isolere dem yderligere og presse dem til at rejse ud af landet ved at placere dem på den lille, tidligere forskningsø Lindholm i Stege Bugt.

Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) har dog droppet den plan, da den vil koste omkring 750 millioner kroner og dermed er langt dyrere end den nuværende løsning.

- Jeg vil godt understrege, at der frustrerer mig, at vi har over 1000 mennesker, som ikke kan eller vil udrejse af Danmark.

- Lindholm vil koste en million per person. Og jeg har da spekuleret på, om det er pengene værd. Troede jeg, at Lindholm virkede, kunne jeg måske se fidus i det. Men det tror jeg ikke, siger Mattias Tesfaye.

Pia Kjærsgaard fortsatte med at presse ministeren om, hvornår regeringen kan svare på, hvad alternativet til Lindholm er.

- Der kommer en løsning. Og vi kommer med en udmelding, lang tid inden Lindholm skulle åbne i 2021. Men det bliver nok ikke i morgen. For det er en beslutning, der skal træffes efter grundige overvejelser, siger ministeren.

Det stiller ikke Pia Kjærsgaard tilfreds.

- Hvorfor har man ikke opstillet et alternativ? Hvornår kan vi forvente, at der kommer noget?

- For der er stor usikkerhed om Kærshovedgård. Så jeg synes, man skylder lokalbefolkningen et svar, siger hun.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Hundeejer: Barfoed-skilte er idioti

Leder For abonnenter

I Sherwood-skoven

Udligningsordningen er et fantastisk værktøj, der gør Danmark til et mere lige samfund, for den mellemkommunale udligning betyder i al enkelthed, at de kommuner, der har mange penge, giver en lille del af deres velstand til de kommuner, der har færre eller få penge. Udligningsordningen er derfor en ægte Robin Hood-løsning, som de fleste danskere bør kunne være enige om. Det betyder selvsagt ikke, at danskerne - både politikerne og folk, som vi er flest - er enige om, hvordan udligningsordningen skal strikkes sammen. Man kan, som det fremgår af stort set samtlige medier i denne tid, skændes om økonomiske nøgletal og detaljer i en sådan udligningsordning i én uendelighed. For ordningen skiller selvfølgelig vandene. De, der har udsigt til at få flere penge i kassen i kraft af en ny udligningsordning, er som regel fulde af ros til og argumenter for, hvorfor ordningen er velfungerende. Omvendt er de, der kan se frem til at få færre penge i kommunekassen, kritiske over for ændringerne. Sagen er, at alle politikere, uanset landsdel og politisk syns- og standpunkt, allerhelst bare vil have flere penge til deres egen kommune. Social- og indenrigsministeren blev i sidste uge kritiseret for at manipulere eller hemmeligholde en række af de tal, der ligger til grund for beregningerne i regeringens forslag til en ny udligningsreform. Det har ministeren undskyldt - og samtidig korrekt pointeret, at man kan gøre tallene op på flere forskellige måder. Og det er sandt. Udligningsordninger er svært stof for de fleste, inklusive mange økonomer og politikere. De enkelte parametre, der ligger til grund for både den gamle udligningsordning og regeringens forslag til en ny udligningsordning, kan diskuteres og endevendes i én uendelighed. Derfor er kritikken af og debatten om ordningen både relevant og nødvendig. Det ændrer blot ikke på, at vi alle, fattige som rige, socialister som liberale, jyder som fynboer, bør glæde os over, at udligningsreformen gør Danmark mere lige. På ægte Robin Hood-manér. Ligesom i Sherwood-skoven.

Annonce