Annonce
Indland

DF og R: Afgørende med en bedre seniorførtidspension

Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix
Folketingsvalget er ikke udskrevet endnu. DF og De Radikale ser gerne, at en aftale landes inden da.

Hvis man er for nedslidt til at fortsætte på arbejdsmarkedet, skal man nemmere kunne komme på seniorførtidspension.

Det er med det mål, at Dansk Folkeparti og De Radikale tirsdag fortsætter forhandlingerne med regeringen om en forbedret seniorførtidspension.

- Jeg håber, at vi får en aftale inden for kort tid med regeringen og også gerne De Radikale, siger DF-formand Kristian Thulesen Dahl.

- Det er fuldstændig afgørende, at hvis man står et antal år før pensionsalderen og er nedslidt, så skal man kunne komme let ud af arbejdsmarkedet og på en værdig måde ind i pensionslivet, tilføjer han.

DF mener, at der er brug for en mere ensartet praksis i hele landet, i forhold til at vurdere om man er for nedslidt til arbejdsmarkedet.

I øjeblikket er der for stor forskel på, hvordan kommunerne afgør, om man har ret til en seniorførtidspension.

- Det skal minimum være fem år før folkepensionsalderen, at man får denne rettighed, siger Thulesen Dahl.

DF ved endnu ikke, hvor mange personer der skal kunne komme med under en forbedret aftale om seniorførtidspension. Eller hvor mange penge der skal sættes af til formålet.

Men er man for nedslidt til at arbejde, så skal det være nemmere at komme på ordningen, fastslår Thulesen Dahl.

Inden påske røg Socialdemokratiet ud af forhandlingerne i Beskæftigelsesministeriet.

Dermed er der kun DF og De Radikale tilbage til at forhandle med regeringen.

Parterne har udelukkende kig på en forbedret aftale om seniorførtidspension. En aftale om differentieret pension, som især Socialdemokratiet har fokuseret på, er lagt på hylden.

Det er ikke en lappeløsning udelukkende at fokusere på seniorførtidspension. Det mener De Radikales leder, Morten Østergaard.

- Der er ikke nogen grund til at holde op med at løse konkrete politiske problemer, selv om vi er tæt på et valg.

- Vi skal have en markant forbedret aftale til seniorførtidspension. Vi skal finde en model, hvor man efter at have været på arbejdsmarkedet i mange år fortjent kan komme på en tidlig pensionering, siger Østergaard.

Han regner med, at der kan findes et flertal for en sådan aftale, så den også gælder efter et valg.

Aftalen ventes at blive den sidste store inden valget. Det skal senest findes sted 17. juni.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Tal højt om psykisk sygdom

Der bliver malet sådan et billede af os psykisk syge som nogle vildt farlige kriminelle, der går og stikker folk ned. Men langt størstedelen af os har bare nogle andre udfordringer end andre, og det går værst ud over os selv", sagde 41-årige Michael Hansen til avisen tidligere på ugen. Deri har Michael Hansen ret: Psykisk sygdom er først og fremmest en belastning for den syge, ikke for omgivelserne. Alligevel bliver mennesker med psykiske sygdomme ofte betragtet med mistænksomhed eller direkte frygt af andre mennesker. For de fleste af os har lettere ved at forholde os til et brækket ben end et brækket sind. Sådan behøver det imidlertid ikke være. Hvis vi hver især lærer mere om psykiske sygdomme, kan vi få lagt noget af den unødvendige frygt bag os. Derfor er det godt og nødvendigt, at Michael Hansen og andre som han taler højt om deres sygdom og diagnoser, så vi kan få nuanceret vores syn på psykiatriske sygdomme. Michael Hansen lider af såkaldt paranoid skizofreni, en af de sværeste psykiske lidelser, der findes; en lidelse, som kun ganske få promille af danskerne lider af, og derfor en lidelse som kun ganske få af os kommer til at stifte bekendtskab med i vores liv. Selv om sygdommen er udstyret med et mystisk, endda et nærmest ildevarslende navn, er Michael Hansen imidlertid hverken mere eller mindre farlig for sine omgivelser end dig og mig. Michael Hansen er kort sagt et menneske som os. Og han skal betragtes som sådan; han skal ikke betragtes som potentiel morder. Statistikken er smerteligt tydelig: Langt hovedparten af landets psykisk syge bliver mødt med fordomme, når de taler om deres sygdom. Derfor har fire ud af fem psykisk syge undveget kontakt med andre mennesker, og tre ud af fem har afholdt sig fra at søge uddannelser eller lignende. Det er deprimerende tal. Derfor er der brug for, at Michael Hansen og endnu flere psykisk syge med ham får modet til at tale højt om deres sygdom og til at forklare, hvad den går ud på. Samtidig er der brug for, at vi, der ikke har en psykiatrisk diagnose, har modet til at lytte og forstå. Så tal højt. Det hjælper.

Annonce