Annonce
Erhverv

DF og K vil have vagter i psykiatrien

Danske Regioners forslag om sikkerhedsvagter på psykiatriske afdelinger møder medvind på Christiansborg.

Næstformand i Social- og Psykiatriudvalget i Danske Regioner Anne V. Kristensen (V) åbner op for, at sikkerhedsvagter kan være en løsning på problemet med voldelige patienter på landets psykiatriske afdelinger.

Og det forslag møder lydhørhed fra flere partier på Christiansborg.

Hos Dansk Folkeparti mener psykiatriordfører Liselott Blixt, at personalet på psykiatriske afdelinger som nødløsning skal have mulighed for at tilkalde sikkerhedsvagter.

- Det er vigtigt, at der er nogen, der kan gribe ind, når der er aggressive patienter. Det kan gavne, at det er sikkerhedsfolk, der kan tage fat og gøre noget, siger Liselott Blixt.

Hun forestiller sig en ordning, hvor personalet vurderer, om den enkelte patient udgør en sikkerhedsrisiko - og på den baggrund kan tilkalde ekstra støtte i form af en sikkerhedsvagt.

Det forslag er de konservatives psykiatriordfører Benedikte Kiær ikke afvisende over for. Hun understreger dog, at sikkerhedsvagterne skal være klædt ordentligt på til at håndtere psykisk syge.

- Hvis man gør det klogt, så synes jeg, at det er en god idé at få hjælp fra sikkerhedsvagter. Men de skal være ordentligt uddannede og ikke stikke for meget ud, for så risikerer de at blive konfliktoptrappende i stedet for konfliktdæmpende, siger hun.

Det er dog ikke samtlige partier, der bakker op om forslaget med sikkerhedsvagter. Psykiatriordfører Özlem Cekic (SF) kalder det for uansvarligt og usagligt.

- Det er fuldstændig at skyde ved siden af, at vi skal ansætte dørmænd over for vores mest udsatte og syge mennesker. De har behov for den rette behandling, siger Özlem Cekic.

Hendes kollega i regeringspartiet Radikale Venstre Camilla Hersom er dog ikke afvisende over for regionernes forslag.

- Jeg vil godt se et oplæg til, hvordan man vil gøre det. For vi skal finde en model, der løser udfordringen uden at få afdelingerne til at ligne fængsler, siger hun.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Tal højt om psykisk sygdom

Der bliver malet sådan et billede af os psykisk syge som nogle vildt farlige kriminelle, der går og stikker folk ned. Men langt størstedelen af os har bare nogle andre udfordringer end andre, og det går værst ud over os selv", sagde 41-årige Michael Hansen til avisen tidligere på ugen. Deri har Michael Hansen ret: Psykisk sygdom er først og fremmest en belastning for den syge, ikke for omgivelserne. Alligevel bliver mennesker med psykiske sygdomme ofte betragtet med mistænksomhed eller direkte frygt af andre mennesker. For de fleste af os har lettere ved at forholde os til et brækket ben end et brækket sind. Sådan behøver det imidlertid ikke være. Hvis vi hver især lærer mere om psykiske sygdomme, kan vi få lagt noget af den unødvendige frygt bag os. Derfor er det godt og nødvendigt, at Michael Hansen og andre som han taler højt om deres sygdom og diagnoser, så vi kan få nuanceret vores syn på psykiatriske sygdomme. Michael Hansen lider af såkaldt paranoid skizofreni, en af de sværeste psykiske lidelser, der findes; en lidelse, som kun ganske få promille af danskerne lider af, og derfor en lidelse som kun ganske få af os kommer til at stifte bekendtskab med i vores liv. Selv om sygdommen er udstyret med et mystisk, endda et nærmest ildevarslende navn, er Michael Hansen imidlertid hverken mere eller mindre farlig for sine omgivelser end dig og mig. Michael Hansen er kort sagt et menneske som os. Og han skal betragtes som sådan; han skal ikke betragtes som potentiel morder. Statistikken er smerteligt tydelig: Langt hovedparten af landets psykisk syge bliver mødt med fordomme, når de taler om deres sygdom. Derfor har fire ud af fem psykisk syge undveget kontakt med andre mennesker, og tre ud af fem har afholdt sig fra at søge uddannelser eller lignende. Det er deprimerende tal. Derfor er der brug for, at Michael Hansen og endnu flere psykisk syge med ham får modet til at tale højt om deres sygdom og til at forklare, hvad den går ud på. Samtidig er der brug for, at vi, der ikke har en psykiatrisk diagnose, har modet til at lytte og forstå. Så tal højt. Det hjælper.

Annonce